My life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2015
  • Opdateret: 17 mar. 2016
  • Status: Igang
Den handler om en 15 årig piges problemer. ved navnet Sarah

6Likes
0Kommentarer
2329Visninger
AA

4. Kapitel 3

Status - Igang  

 

1 måned sener

Jeg har stadig ikke fået min hukommelse tilbage, men til gengæld er jeg startet på en ny skole hvor ingen ved at jeg har hukommelsestab. Jeg har fået en bedste veninde ved navnet Victoria, og jeg er startet på en musical skol. På skolen er vi igang med at arrangere et show, hvor jeg skal synge og spille guitar, det er lige hvad jeg elsker.Lige nu sidder jeg og øver sammen med Viktoria hjemme hos mig, det er meget hyggelig “ Sarah glæder du dig ikke bare vildt meget til at synge din nye sang?” “jo” svar jeg smilende. når jeg forresten glemte at sige, at jeg er begyndt at skrive mine egne sange. Bibi bibi det er Victoria's mobil der ringer hun tar den, da hun var færdig havde hun et meget chokerende ansigt, hun begyndte at græde “ hvad sker der, hvorfor græder du” spørger jeg så “ min… min storesøster blev fundet død ud i skoven” siger hun grædende “ jeg prøvede at trøste hende,men det lykkedes ikke, “ jeg fatter det ikke, hvem har gjort det, hvordan sket det. Hun er den eneste jeg har” siger Victoria grædende. Jeg  glemte at fortælle at Victorias forældre også blev fundet død i skoven, så hun havde kun hendes storesøster tilbage som beskyttede hende.” jeg forstår virkelig ikke hvad det er der sker, vi må altså finde ud af det, havde din storesøster kontakt til nogle som hun hele tiden skændes?” “ Ja, der var en som hun hele tiden gik op at skændes med, jeg kan bare ikke huske hvem” svar Victoria “ har din storesøster en dagbog som hun tit skriver i?” “ Ja den ligger i hendes værelse under sengen” svar Victoria “ Skal vi ikke kigge i den, det kan være der står noget om personen” “ jo det kan vi godt, men kan vi ikke gøre det imorgen, er bange for at gå i mørkede” “ jo det kan vi god, så tager vi hjem til dig imorgen” “ må jeg sove her?” “ jaja self” efter noget tid lægger vi os til at sove.

Jeg vågner ved at Victoria rusker i mig “ Sarah vågn op! jeg har fået en sms fra et ukendt nummer” Jeg åbner stille og rolig øjne og kigger på klokken “ Victoria den er kun 4 om natten, hvem sender sms’er nu?” “ Kig selv” jeg kigger og det er rigtig hun har fået en sms fra et ukendt nummer der står “ kom og mød mig ved parken, klokken 4:30, hvis du gerne ville vide hvem jeg er, og hvem der har dræbt din familie” “ Victoria har du tænkt dig at tag der over?” “ Jada” siger hun der er stille et stykke tid men så siger jeg “ er du sindssyg, det kan være det er ham der er morderen” der bliver en akavede stilhed. Men så siger hun “ ville du med eller?” “ self tar jeg med!” vi skiftede hurtigt tøj og begyndte at gå imod parken, pludselig siger Victoria “gemt dig her, så han ikke ser dig, og gøre dig noget, jeg ville ikke også miste dig” “ fint, men hvis han rører dig kommer jeg altså ud. Victoria står der i noget tid indtil der kommer en skitse frem, personen kommer nærmer og nærmer, og så stopper personen op foran Victoria, jeg kan se dem stå og diskutere sammen i noget tid. Pludselig tar personen en pistol op af lommen og sigter den på Victoria. jeg kan høre Victoria begynde at skrig og lyden af pistolen. Jeg skynder mig at ringe til 112, og fortæller dem alt det der er sket, men det var dsv for sent Victoria lå helt bevidstløs, og personen er løbet væk. Jeg løber over til Victoria og ser at der løber meget blod ud af hende, lige pludselig begynder alt at sorte for mig.

Jeg åbner stille og rolig øjne, og kigger omkring, jeg ser en masse mennesker og ambulancer. Der var en eller anden der råbte “ hun er vågen” og pegede på mig. Der kom en ambulancemand over ved mig, og spurgte mig “ kan du huske hvad der er sket?” “ Nej, hvad er der sket, hvorfor er jeg overhovedet?” “ det skal vi nok snakke om sener, du skal over til sygehuset og bliver undersøgt”. Jeg er lige blevet undersøgt, Jeg får resultaterne om lidt, men nu skal jeg til at høre om hvad det er der er sket, og hvorfor jeg nærmest ikke kan stå på min fod, som jeg tror er brækket. Døren går op, og der kommer en politimand ind “ hej” sagde han med et smil “ hej” svar jeg med et smil. “ nå men nu skal vi snakke om hvad der er sket her for nogle timer siden, hvis jeg nu siger Victoria, kan du så huske noget?” jeg tænkte i noget tid og så kom jeg i tanke om den besked hun fik “ ja” svar jeg “ okay, fortæl så det du kan huske” sagde politimanden jeg fortalte ham alt det med beskeden og hvad der sket efter det, han skrev alt det jeg sagde ned. Efter noget tid spurgte jeg så “ hvor er Victoria endelig?” “ øh hun er stadig bevidstløs hun ligger ind ved siden af” “ har hun det godt, er der sket hende noget?” “ det ved jeg ikke rigtigt, lægerne er i gang med at undersøge hende svar politimanden “ okay, men hvornår må jeg besøge hende?” “ det ved jeg ikke, men lige nu skal du lægge dig ned og slappe af” “okay” svar jeg. Politimanden går ud og jeg ligger der alene. Jeg er bange for hun ikke vågner, det håber jeg virkelig hun gøre. Jeg ville virkelig ikke miste hende, hun betyder alt for mig, hun er den eneste der har hjulpet mig igennem min svær tid. Lige pludselig går og ind kommer min klasse, de løber alle sammen over til mig og spørge mig om en masse ting.

Jeg svarede self på alle deres spørgsmål, de spørgsmål der blev stillede mest er “ Sarah er du okay?” “hvor er Victoria?” “hvad er der sket?.” klokken blev mange  og de andre tog hjem jeg sad her alene, og tænkte på hvordan min bedsteveninde mon har det. Jeg fik pludselig en ide, jeg sniger mig ind til Victoria og ser hvordan hun har det. Jeg listede stille og rolig ind til victoria,og begyndte at gå j stille og roligt over til hende og for at se hvordan hun har det. Da jeg kom tæt på blev jeg chokeret jeg kunne se et stort ar på hendes mave.  Da jeg begyndte at gå længer frem, hørte jeg pludselig en stemme sige “Sarah, det kan være jeg ikke overlever det her, jeg hørte lægerne sige, at kniven også ramte mig ved hjertet, og at der ikke er en stor chance for at jeg overlever. Undskyld, men jeg ville altid være sammen med dig lige meget hvad.” Jeg kiggede hurtigt mod Victoria, jeg kunne se hun havde tårer i øjne, jeg begyndte at løbe over til hende og krammede hende, jeg begyndte at græde, jeg ville virkelig ikke miste, min bedste veninde. Hun betyder alt for mig. Døren går pludselig op og der står en skygge, med en kniv i hånden. Jeg kigger i noget tid derover indtil det går op for mig at det er ham, som stak kniven i Victoria, jeg skyndte mig at stå foran Victoria for at beskytte hende. Jeg tog hurtig den vase der lå ved Victorias bord og kastede den mod ham.

Den ramte ham i hovedet, og han faldt om. Jeg går over mod ham med tunge skridt, jeg kigge lidt på ham inde jeg virklige kunne se hvem det var. Det var min eks Xander, hvad? hvorfor ham? jeg forstår det virkelig ikke. Jeg begyndte at gå med tunge skridt hen til Victoria, jeg forstod ikke hvorfor det var ham.  Der begyndte at trille tåre ned af mine øjne, jeg forstod egentlig ikke hvorfor jeg græd, men jeg græd. Ligepludselige mærker jeg en hånd på min ene skuldere, jeg kigger tilbage og ser Ethan, Victorias og  hendes storesøsters gode ven, men hvad laver han her, og med en kniv i hånden?  jeg begyndte at skrige så højt jeg kunne, så lægerne kunne høre mig, men jeg fortrød det, for lige da jeg gjord det stak han kniven i mig.  Det var ihvertfald det sidste jeg kunne huske, end alt blev sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...