My life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2015
  • Opdateret: 17 mar. 2016
  • Status: Igang
Den handler om en 15 årig piges problemer. ved navnet Sarah

6Likes
0Kommentarer
2334Visninger
AA

3. Kapitel 2

Nogle måneder senere….

I Dag er det en ny dag og en ny start, jeg står tidligt op som altid, jeg skal nemlig i skole.Jeg gøre mig klar, og går ned for at få morgenmad. Salma sidder allerede klar  “ Skynd dig lidt Sarah, klokken er 07,50 vi skal være på skolen om 10 minutter! “ ” Jeg kommer nu.” “Ding ding ding” klokken ringer jeg skynder mig op i klassen og sætter mig ved siden af Malene. Malene   begynder pludselig at råbe “ flyt dig, jeg gider sku ikke side ved siden af dig!!” Sæt dig et andet sted!!!” Jeg rejser mig hurtigt op, og går over til et andet plads lige da jeg skulle til at sætte mig ved siden af Camilla, skubber hun stolen væk så jeg falder bagom, alle begynder at grine af mig,og Malene svinder mig til. Jeg løber grædende ud af klassen, og ned i kælderen, hvor jeg altid plejer at være når jeg er ked af det. Jeg ved egentlig ikke hvad det er der sker,alle er begyndt at hade mig her for nylig. Jeg ville endelig bare hjem nu.Jeg går ind på de sociale medier og ser at Sofia har lagt en video op på min tidslinje, jeg tjekker den ud, og ser at det er en video af mig hvor jeg falder bag om, Jeg bliver ret ked af det pga der er mange dårlig kommentar, det endelig  ikke den første video Sofia ligger op på tidslinje, hun har sat mange andre ind.Jeg sidder ned i kælderen i noget tid, pludselig hører jeg nogle lyde, der er nogle der er på vej ned, jeg gemmer mig hurtigt bag et eller andet.

*

Det er Salma,hvorfor er hun her? hvorfor græder hun? hvad sker der. Jeg går hurtig ud til hende, og krammer hende, hun bliver glad og smiler. Jeg kigger lidt på hende uden at sige noget,lidt efter siger jeg “Salma hvad er der sket, hvorfor græde du?” “Da jeg kom ind i klassen begyndte alle pludselig at grine af mig, og svinede mig af helved til, jeg ved virkelig ikke hvad det er der sker.” “Du ikke den eneste, Malene råbte af mig foran hele klassen, og svinede mig til, det værste af alt er at hun er eller VAR min bedste veninde,og da jeg skulle til at sætte mig ned ved siden af Camilla trak hun stolen væk så jeg faldt bagom, og nu den ude  på alle de sociale medier.Jeg forstår virkelig ikke hvad det er der sker med os” “Nå, men Sarah lad os begynde at komme op i klassen” “Jeg har virkelig ikke lyst, jeg er bange” “Det skal du ikke være, jeg kommer til at støtte dig lige meget hvad Sarah.” På vej op i klassen støttede vi ind i vores lære, vi skulle op på kontoret,og snakke med dem.Da vi var på vej op til kontoret  fik jeg en hård bold i hovedet, og alt blev sort. Jeg åbner stille mine øjne igen alle står rundt om mig “hvor er jeg? hvorfor står alle rundt om mig?” “Sarah er du okay?” spurgte Salma “hvem er du?” “Sarah du laver sjov ik? jeg er din tvillingesøster” “Nej jeg laver ikke sjov, jeg har da ingen tvillingesøster.” “Skynd jer ring til 112, hun har mistet sin hukommelse.” var der en der sagde som jeg gætter på er min lære. Jeg ligge på sygehuset nu, jeg har fået at vide at min hukommelse er væk, nå men jeg skal til at lægge mig til at sove for jeg er meget træt

*

Næste dag,,, jeg vågner ved lyden af fuglene, som synger jeg elsker virkelig at høre fugle synge for det er vildt fantastisk. Det banker på døren, “kom ind” siger jeg “Hej, Sarah kan du stadig ikke huske noget af det der sket? og hvem din tvillingesøster,venner osv er?” spurgte lægen “Nej, det kan jeg virkelig ikke” svar jeg. Lige pludselig kommer der en løbende ind til mig og krammer mig, jeg kigger lidt underligt, da jeg overhoved ikke ved hvem det er “ Øøøh undskyld, men hvem er du?” “Jjeg er din mor? det ved du da?” “ Øøøh, nej jeg kender ikke engang mine forældre?” “Eer du Sarahs mor?” spurgte lægen “ ja “ svarede damen som udgiver sig for at være min mor “ Må jeg lige snakke med dig?” spurgte lægen “jaja” de gik ud af værelset. Sarah’s mores synsvinkel “ Hvad sker der, hvorfor kan hun ikke genkende mig? og hvorfor siger hun at jeg ikke er hendes mor?” “Det er fordi hun dsv har mistet hendes hukommelse, det er kun måske hun får hendes hukommelse tilbage, men det kommer til at tag tid og i skal hjælpe hende med det.” “Okay, jeg ville gøre alt for hende.” “ Men pas på med at give hende dårlig minder, det researcher at hun måske aldrig får hendes hukommelse tilbage” “Okay” Jeg ringer hurtig til Sarahs far og fortæller ham det hele, han bliver chokeret. Jeg går ind til Sarah igen og snakker lidt med hende, efter noget tid kommer hendes far og hendes tvilling vi sidder sammen med hende i noget tid, og derefter tager vi hjem. Sarah’s synsvinkel klokken er mange, det er ved at blive sent, det har været en fantastisk dag sammen med min familie, som de udgiver sig for at være, jeg har stadig ikke fået min hukommelse tilbage men det håber jeg, jeg gøre. I Morgen bliver jeg udskrevet, og der skal jeg også i skole, jeg glæder mig, til at se om jeg kan huske nogle. Godnat nu skal jeg sove.

*

Jeg vågner ved at der er en eller anden der rusker i mig “ Vågn op, du skal blive udskrevet, og i skole.” Jaja “ det tog lidt tid end jeg tog mig sammen til at stå op, men nu skal jeg til at stå op ellers kommer jeg for sent i skolen. Jeg går hurtigt i bad og derefter skifter jeg om til det tøj som min mor hentede til mig igår, og sætter mit hår op i en hestehale, efter jeg var færdig, blev jeg udskrevede. Nu er jeg på vej til skolen, jeg er lidt nervøs , faktisk meget, jeg tænker bare på hvordan de ville være mod mig, og hvordan de ville behandle mig. Nå men nu er jeg på vej hen til kontoret, jeg banker på så er der en der råber “ kom ind” jeg går “Hej Sarah, har du det bedre? jeg er glad for du er tilbage” “øhh ja jeg har det bedre, men hvem er du hvis jeg må spørger?” “Når ja undskyld jeg er inspektøren på skolen” “ Okay, men hvor ligger min klasse henne?” “ Bare følg efter mig” vi begynder at gå, efter noget tid stod vi foran en dør hvor der står 8x på, vi bankede på dørene og gik ind derefter. Jeg stod lidt nervøs, for jeg var ret bange “ Hejsa Sarah, har du det bedre, har du din hukommelse tilbage? “ Nej ikke rigtigt” sagde jeg smilende “ Sarah kan du sætte dig ved siden af Camila i det han sagde det han sagde Camilla begyndte jeg at ryste ,og alt ting vendte på hovdet. jeg havde en eller anden stor smerte, og havde det som om alt gik i stå det var som om jeg kunne huskede noget, huskede noget som jeg virkelig ikke gad at huske. Lige Pludselig bliver alt sort, det sidste jeg hørte var “Ring til ambulancen” og nogle løbe skrigende over til mig. Det sidste jeg så var klassen chokerende ansigt.  

*

Jeg åbner stille og rolige min øjne, men ser intet alt er sort. Jeg kan mærke at der er en eller anden der rusker i mig og siger “ Sarah Sarah kan du høre mig?” “Hvor er jeg? jeg kan ikke se noget alt er sort, hvem er du?” “ Jeg er din mor” “Okay kan du tænde lyset? jeg kan altså ikke se noget” “ lyset er altså tændt” “ jeg kan altså ikke se noget alt er sort for mig” råber jeg  “ rolig nu, jeg går over og henter en læge” jeg høre døren smække i, jeg sidder lidt og slapper af indtil nogle åbner døren “ hvem er det?” råber jeg bange “  Jeg er en læge, kan du stadig ikke se noget?”  “JA” “okay vi undersøger dig om lidt bare bliv her” “Okay det skal jeg nok.” “Det skal nok går skat” siger en kvindelig stemme som nok er min mor “Men jeg er bange, tænk vis jeg aldrig kommer til at se mere?” “ Ik tænk på det dårlig, tænk kun på det gode skat.” Jeg kan mærke at jeg bliver løftet op, og bliver lagt i en kørestol tror jeg. jeg bliver førte ind i det rum jeg skal blive undersøgt i. Efter en time….. jeg er blevet undersøgt og får svarene om lidt, min mor sidder ved mig, og stryger mig over håret. Efter noget tid kommer lægen ind “ Kan jeg lige snakke med dig” jeg tror han sagde det til min mor da hun svarede ja. “Kom lige herover” “ Vi ved ikke rigtigt hvad det er der har fået hendes syn til at forsvinde, men vi er sikre på hun får synet tilbage efter en uges tid.” “Okay tak for hjælpen jeg tar hjem nu med hende, og lader hende slappe af.” Lige nu ligger jeg i min dejlig seng og det har jeg gjort i noget tid nu, jeg har endelig fået mit syn tilbage, så nu kan jeg se igen, men jeg skal stadig blive hjemme og slappe af dsv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...