My story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2015
  • Opdateret: 26 okt. 2015
  • Status: Igang
Jeg hedder Stephanie og jeg bor i London, jeg har fire brødre, som er one direction, og vi er søskende. Følg med i deres søskende historie.

1Likes
1Kommentarer
173Visninger
AA

1. Den mærkelig dag

Stephanie's synsvinkel

Jeg sad inde på mit værelse og læste en død kedelig bog, da jeg ikke havde andet at lave. Men imens lad mig lige fortælle lidt om mig selv.

Jeg hedder selvfølgelig Stephanie "not, ha jeg fik jer, den havde i nok ikke set komme, ej okay videre". Jeg bor i England i hovedstaden London, jeg er 18 år gammel og har mange brødre. "Eneste pige i familien, fedt ik". Jeg ved ik, om i har hørt om One direction, hvem har ik ha, men i hvert fald de er mine brødre. Yeah!!. Ja, som jeg sagde før er jeg "Stephanie" den eneste pige i familien. Folk spørg tit om, hvordan det er at bo med 4 drenge, men det er faktisk ikke så slemt. Bortset fra at de nogle gange lugter af sved, men det er jo drengen og man kan ikke gøre, så meget ved det. Det var nok det om mig. Drengene kommer snart hjem til "til deres dejligste søster, som er MIG!!". Hoveddøren gik op og jeg hørte drenge stemmer, jeg løb/gik ned af trappen, men klodset som jeg er faldt jeg ned af de sidste trin "flot Stephanie godt gået". "Shit Stephanie er du okay?" spurgte Liam "øhhh, ja jeg har det fint, jeg legede bare ninja ha ha" sagde jeg "du er 18 år gammel søs ha" sagde Louis "og?, i er 20 år gammel, og i er stadig de skøre tosser, som jeg kender og elsker ha ha" grinede jeg "ja, det ved vi" sagde de i kor. Jeg opdagede først efter, at vi havde haft den der underlige samtale at jeg stadig sad på gulvet, og drengene stod bare og grinede og spurgte om jeg ikke skulle op og stå. Jeg prøvede at komme op og stå, men jeg kunne seriøst ikke komme op, og drengene lade mærke til det og stoppede med at grine. "Stephanie slå du din fod, da du faldte ned af trinet?" spurgte Liam "nej, altså det ved jeg ikke" sagde jeg, men i det samme skød en smerte gennem min fod, og jeg begyndte at græde. "Søs, vi er nød til at tage til lægen" sagde Harry, Niall stod bare og kiggede og kunne ikke sige et ord, fordi han kan virkelig ikke lige, når jeg var ked af det, og så begyndte han at græde og så begyndte jeg at græde "argh!". "Jeg kører hende til lægen" sagde Louis, da han var den eneste, som havde en bil, "altså de andre kunne os, men der er bare mest Louis, som tager mig med til sådan nogle ting, fordi de andre vil være grædefærdig". Drengene hjalp mig op og stå, og Louis gik ud i bilen, hvor jeg efter kom humpende med Liam, Niall og Harry bag mig. Da jeg vat kommet ind i bilen, kørte vi hen til lægen.

Da vi ankom til lægen hjalp Louis mig ud, og stod ved min side hele vejen ind, da vi kom ind gik vi hen til hende damen, som sad bag disken og sagde bare at vi skulle sætte os indtil lægen kom "hun har vist en dårlig dag" tænkte jeg. "Sååå, faldt ninja søs ned af trapperne ha" grinede Louis "nej da, det var meningen brormand" sagde jeg ironisk/grinende. Vi snakkede sammen indtil lægen kom og hen beroligede mig også, og sagde at jeg ikke skulle være nervøs "jeg elsker bare den dreng, og også de andre de er bare de bedste" tænkte jeg. "Stephanie James Tomlinson" sagde lægen "nå ja, det glemte jeg. Jeg har "James" fra Niall og Liam, mens "Tomlinson" har jeg fra Louis. Typisk mig at glemme ting". "Det er mig" sagde jeg. Jeg gik med lægen og Louis gik bag mig og smilede sødt, da vi kom ind på lægens værelse "som jeg kalder det ha" sagde han at jeg skulle sætte mig på briksen. Han kiggede lidt på min fod, og jeg fortalte lidt, hvordan det var sket "jeg fortalte ham dog ikke, at jeg legede ninja ha ha" "nå Stephanie, jeg har kigget på din fod og du har kraftig forstuvet den, så jeg vil tage gips på den og du SKAL gå med krykker i 3 uger" sagde han "jamen, det er da bare super dejligt" sagde jeg sarkastisk "det går nok søs, vi passer på dig" sagde Louis og rejste sig op "det tror jeg også at i vil" sagde jeg smilende. Da vi var færdige ved lægen, begyndte vi at gå tilbage til bilen "og jeg gik selvfølgelig med krykker. Dejligt". Da vi var henne ved bilen hjalp Louis mig op og vi kørte hjem til de andre.

Da vi var kommet hjem hoppede jeg ud af bilen, og gik meget langsomt hen til hoveddøren "og jeg mener langsomt, det er første gang at jeg går med krykker. ik døm mig" da vi nåede hoveddøren åbnede Louis døren for mig "sikke en gentleman ha ha" tænkte jeg. Vi gik ind mod stuen og jeg hørte en masse grin, jeg smilede lidt for mig selv, da jeg synes det var sødt. Da Louis stod i stuen med mig bag ved stoppede alle grinede og blev erstattet med bekymrende blikke "øv øv" "Stephanie søs, hvad sagde lægen?" spurgte Liam, jeg skulle til at svare, men Louis afbrød "hun har kraftig forstuvet foden og skal gå med krykker i 3 uger" sagde Louis, og jeg nikkede bare. De andre kom også hen og spurgte om jeg var okay, og sådan stod vi i lidt tid, da jeg spurgte "skal vi ikke se en film?" spurgte jeg smilende, de andre nikkede og de valgte en gyser "fedt, siger jeg bare". Så hver gang at der kom noget uhyggeligt, skreg jeg, som en lille pige og de andre grinede bare. Så da filmen var slut sagde jeg godnat og gik op på værelset, og da jeg lagde mig ned mærkede jeg trætheden skylle over mig og jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...