En ny begyndelse | Brooklyn Beckham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2015
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
Caitlin Kane er lige flyttet fra Denmark til England, hun syntes ikke rigtig om tanken at forlade alle sine venner og veninder, på vej i flyet møder de nogle som har været på ferie i Danmark og skal til England, Familie Beckham. De kommer på god talefod og bliver hurtigt venner undtaget Caitlin og Davids søn Brooklyn, de finder senere ud af at de skal bo ved siden af hinanden, Caitlin vil gerne flytte et andet sted hen men hun indser at det ikke kommer til at lykkes. Brooklyn bliver ved med at irritere Caitlin, men hun lader sig ikke gå på det og ignorer ham til tider, han bliver desperat og kommer i kontakt med hende, vil deres fremtidig venskab bestå eller dumpe? Læs med og find ud af det.

12Likes
12Kommentarer
2057Visninger
AA

1. Kapitel 1. Beckham?

Lige nu var mor og jeg på vej mod lufthavnen, jeg har ikke rigtig lyst til at flytte og glemme alle mine venner som jeg har i Danmark og få andre i England. Jeg sukkede og lagde mit hoved op ad det iskolde vindue og tænkte over de ting som kunne ske, hvad hvis jeg finder andre venner? Hvad så med mine andre, skal jeg bare glemme dem. Mine tanker fløj væk da min mor stoppede bilen ’’Er du klar?’’ Spurgte hun og kiggede spændt på mig, jeg lavede en ’Njaa’ Lyd og åbnede bildøren ’’Jeg ved godt det bliver svært at forlade dine venner, men du ved det vil være godt at få en ny start’’ Sagde min mor og løftede sine kufferter ud at bagagerummet, jeg trak bare på skuldrene, måske havde hun ret? Det ville måske være godt at rense tavlen og starte på ny. Måske skal jeg præsentere mig selv, Navnet er Rose Kane, min mor og jeg skal flytte til England for at få en ny start på vores liv, efter min far forlod os sidste år af cancer, besluttede vi os får at starte et nyt liv i stedet for at sørge over ham. Selvfølgelig savner jeg ham, men selv ham vil sige at jeg skulle komme videre med mit liv, og lave min fremtid.
Vi havde fået vores billetter og gik rundt og shoppede indtil vi skal tage afgang, jeg stod lige nu og kiggede på en parfume jeg har ønsket mig i hundred år, så jeg kalde på min mor, jeg ved det er barnligt at gå til sin mor få sådan en lille ting men den mindede mig om min far, han købte min første parfume da jeg var 10 år, og det var lige den her, så den betyder meget for mig. ’’Ja hvad er der?’’ Spurgte hun mens hun prøvede at komme forbi nogle gamle mennesker uden at vælde dem, ’’Kan jeg godt få denne her? Please den betyder meget for mig’’ Sagde jeg og kiggede på den med et lille smil, hun smilte ad mig ’’Ja, men vi skal til at skynde os, vi skal være i center 16D om 5 min nu’’ Sagde hun, jeg smilte og krammede hende og gik over til kassen, hun bippede parfumen ind ’’75 kr.’’ Sagde hun og lagde den ned i en pose, min mor betalte og vi gik videre ned til kabinerne.

Vi var lige kommet på flyet og var i gang med at sætte os godt til rette til at flyve i 1 Time og 40 min. Jeg tog min Macbook frem og gik ind på Spotify og satte min playliste på, jeg lukkede mine øjne og lyttede til alle de perfekte sange som kom, jeg åbnede øjne da jeg mærkede nogle ligefrem stirre på mig, så jeg åbnede øjne og kiggede omkring, jeg nåede nogle flotte brune øjne på en ikke så grim dreng, jeg smilte bare og gik ind på facebook og begynde at skrive rundt omkring.
Der er kun gået 40 min, så 1 time tilbage, hver gang jeg havde lukket mine øjne med et lille knib så jeg kunne se lidt, kiggede ham drengen hele tiden på mig, har han fået glosuppe til morgenmad? Jeg sukkede og satte mig ordenligt op og tog noget slik og spiste det, jeg kiggede over på ham igen, han stirre stadig på ham ’’Vil du ha’ noget?’’ Sagde jeg og rakte ham en slikpose, han tog imod den og tog noget op og rakte den tilbage ’’Jeg er Brooklyn’’ Sagde han og rakte sin hånd, jeg kiggede bare på den ’’Og jeg er ligeglad’’ Svarede jeg og tog mine hovedtelefoner på igen, han kiggede smilede på mig, hvad er hans problem? Jeg lavede et ’Grr’ Lyd og tog mine hovedtelefoner af igen ’’Undskyld men kan du ikke lade vær med at stirre sådan på mig hele tiden?!’’ Spurgte jeg fornærmet, han rystede på hoved ’’Kun hvis du siger dit navn’’ Sagde han afslappet, jeg tænkte over det, altså jeg vil jo aldrig se ham igen så hvorfor ikke? ’’Klart, Caitlin bum. look the other way thanks.’’ Svarede jeg og kiggede ned i min computer, en af mine venner havde skrevet til mig.
#Caitlin! Hvornår kommer du til Danmark igen!?
Haha, de savner mig allerede! Jeg fniste og svarede.
#Haha, jeg er jo næsten lige taget afsted? Savner i mig allerede?

Jeg lukkede min Computer i og lagde den ned i min taske, med alt muligt lort i, jeg skal seriøst til at rydde op i den. Jeg kiggede til min side, min mor har ikke været her i et stykke tid nu? Hvor hulen er hun nu gået hen, typisk forældre, de stikker hele tiden af.
Jeg rejste mig og ledte efter hende, jeg så hende side med nogle andre voksne, så jeg gik mod dem ’’Der er du mor, du kunne godt ha’ sagt du var gået’’ Sagde jeg og tog min hånd i siden og kiggede på hende ’’Når ja, jeg havde glemt at du var dernede, jeg kommer om lidt’’ Sagde hun og viftede mig væk, uforskammet.
Jeg gik ned til vores pladser igen og tog min iPad op og gik ind på Twitter, jeg så at David Beckham havde twittet ’’From Denmark, to little England again’’
VENT, jeg kiggede mod min mor igen, der var han David Beckham. Så må hans børn også være her? Hvorfor er jeg så dum! Jeg kom i tanke om ham drengen som sad og gloede på mig tidligere, og gik over til ham ’’Nu ved jeg hvem du er!’’ Sagde jeg og pegede på ham og kneb øjnene sammen, han grinte og kløede sig i nakken ’’Ja, det var du længe om’’ Svarede han, og tog min hånd og fik mig til at sidde på en plads overfor ham, jeg smilte akavet ’’Undskyld jeg var så und mod dig tidligere, det gjorde.’’-’’Du ville ikke ha’ gjord det hvis du vidste hvem jeg var?’’ Afbrød han fornærmet om, jeg kiggede underligt på ham, troede han virkelig det var derfor? Jeg var sådan fordi jeg hader når andre glor på mig hele tiden, der går min grænse ’’Undskyld mig, jeg er ret så ligeglad med om hvem du er, jeg bryder mig bare ikke om at være begloet på hele tiden’’ Svarede jeg vredt, jeg rejste mig op og gik over til mit ejet sæde.

Endelig var vi landet! Jeg gik ud af flyet og ud i den kolde luft. Min mor fulgte roligt med mens hun snakkede med Brooklyns forældre ’’Ej, skal i flytte derover’’ Spurgte Victoria om, jeg vidste ikke hvad de snakkede om men samtalen interesserede mig pludseligt, jeg gik ved min mors side ’’Ja, 66 jump street (Random navn) Bor i også der?’’ Spurgte min mor om, de nikkede og så glade ud ’’Vi kan da give jer et lift?’’ Spurgte David om, min mor kiggede på mig med Skal vi? Blik, jeg trak på skuldrende ’’Det vil være en ære’’ Sagde min mor, jeg rullede mine øjne, så typisk mor.
’’Så Hvad hedder frøkenen så?’’ Spurgte David om, jeg lagde min opmærksomhed på ham og Svarede ’’Caitlin’’ Han nikkede ’’Nogle hobbyer?’’ Spurgte han om, Ja! Fodbold er mit liv ’’Jeg spiller fodbold, jeg er ret god, hvis du sku’ spørge mig.’’ Sagde jeg selvsikkert ’’Cool, Mine sønner og jeg spiller også, eller jeg har spillet’’ Svarede David, spiller de andre også? Jeg kiggede på Brooklyn og han nikkede ’’Så du spiller fodbold? Når vi lander igen, skal vi så ikke spille en lille kamp’’ Spurgte Romeo om, Brooklyn lillebror, jeg nikkede ’’Kan vi godt, forbered jer på at tabe til en pige’’ Sagde jeg og viste mine muskler, de andre grinte ad mig ’’Hvad? Jeg har større muskler end alle jer til sammen’’ Svarede jeg selvsikkert og grinte, de rullede bare deres øjne og sagde ’Helt sikkert’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...