Katrine (Læseren bestemmer)

Katrine er træt af at være singel, men da hun fylder 16 og begynder på et nyt gymnasium, begynder der at ske ting og sager. Vil det lykkes hende at finde romantik? Tja, det er op til dig at finde ud af, når du udlever Katrines dagligdag, og det er din opgave at træffe Katrines valg. Er du klar til at få et helt nyt liv - eller til at skabe et? Træf de rigtige valg for at få en så lang historie som muligt, eller prøv igen, for at opdage nye sider af de forskellige drenge, du møder! (Opdaterede kapitler vil komme løbende - har du en drømmefyr, du gerne vil møde i bogen, så skriv det i kommentarene)

16Likes
46Kommentarer
2219Visninger
AA

6. Kim

1 Anden uge er i gang. Jeg er dødtræt af alting! Jeg gider ikke skolen, jeg gider ikke noget! De andre taler til mig og er flinke, men timerne - argh!

   Jeg sidder i syvende lektion om onsdagen, glor tomt på tavlen, hvor én af lærerne er ved at fortælle om sine syv katte, som jeg ærligt talt ikke er interesserede i (med mindre hun tager dem med!). Jeg lader tankerne flyve. En af pigerne, som sidder ved siden af mig, har et modeblad til at ligge fremme. Fyren på forsiden er, mildt sagt, herre lækker! Jeg dagdrømmer lidt om han. Han er sikkert bøsse, ingen heteroseksuel fyr ser godt ud.

   Netop da ringer klokken. Jeg skynder mig ud, gider ikke bruge ét eneste øjeblik i klasselokalet, ud over det nødvendige.

   Ude på gangen skynder jeg mig mod mit skab. Lukas står og flirter med nogle 1.G'ere, de fniser og vikler deres hår om fingrene. Jeg går forbi ham, vores blikke mødes kortvarigt. Jeg rødmer lidt, slår blikket ned og traver videre.

   BUMP!

   Jeg støder ind i nogen. Ser op. Det er Akira. Jeg sukker, han ser på mig med et fjernt blik.

   "Åh... Hej Katrine..." Han ser åndsfraværende ud i luften. Mumler: "Jeg må hellere gå ned og sige hej..." Han vinker kort farvel, stryger videre. Jeg ser lidt undrende efter ham. Ryster på hovedet og går hen til mit skab.

   Jeg sidder klar til sidste time, men jeg er den eneste i lokalet. Da fem minutter er gået, rejser jeg mig op og går ud på gangen. Den er næsten øde.

   "Katrine! Dér er du!" Emma kommer hen til mig. Selvom hun ikke er min tutor længere, er hun stadig flink til at hjælpe mig. "Kom med!" Jeg ser spørgende på hende.

   "Hvorfor?"

   "Fordi!" Hun griber fat i mit håndled og trækker mig med. "Kim er kommet tilbage!"

   Kim... Akira nævnte ham vist nok på et tidspunkt, men jeg er ikke sikker. Jeg spørger Emma om ham.

   "Ingen tid til at forklare! Bare kom med!"

   Vi står nede i skolegården. En flok skrigende piger bliver holdt tilbage af nogle lærere. Emma snakker med én af lærerne, vi får lov til at komme igennem mængden.

   På en skolebænk sidder Akira og en anden dreng. Han ligner Akira meget, den anden, bort set fra at hans hår ikke er farvet, men er lige så kulsort som natten. Han har markante kindben og ser lidt ældre ud end mig.

   "KIM!" hviner Emma, hun falder den anden dreng om halsen. Akira smiler overbærende. Kim. Så dét er Kim? Han smiler, klapper hende på ryggen.

   "Hej Em," siger han. Han har en dejlig stemme. Emma retter sig op, trækker mig lidt nærmere.

   "Det her er Katrine. Hun er ny, men hun er super sød!" Kim smiler til mig, rækker en hånd frem. Hans hud er meget hvid.

   "Hej Katrine." Jeg tager tøvende hans hånd. Akira sukker.

   "Kim er lige kommet tilbage fra et photoshoot i Australien, og skal begynde i 3. G fra i morgen."

 

Hvad vil du svare?

A) "Cool, er du fotograf?" - bliv i stykke 1

B) (Ser overrasket på ham) "Er du model?!" - ryk til stykke 2

C) "Åh, så du er model?" (Ser på Akira) "Hm, I ligner hinanden lidt. Hvorfor er du ikke også model, Akira?" - ryk til stykke 3

 

Kim smiler, skæver lidt til Akira.

   "Nej," siger han. "Jeg er model." Jeg farer sammen.

   "Ej, undskyld! Det var ikke for at sige, at du ikke ligner en model, jeg mente bare, at du lige så godt kunne være fotograf, og..."

   "Katrine, det er fint." Akira ser hårdt på mig. Jeg sætter hænderne i siden, betragter de to.

   "I ligner hinanden lidt." Akira smiler, ser på Kim, der, ligesom Akira gjorde det tidligere, er faldet i staver.

   "Vi er brødre," siger han så. En pige hviner lidt væk, jeg ser mig over skulderen.

   "Gad vide, hvorfor de ikke bare kommer herover," siger Kim tænksomt. Jeg fnyser.

   "Lærerne holder dem tilbage." Han nikker.

   "Ja, men der er mindst..." Han lader blikket stryge over de mange hoveder. "Mindst fyrre. Der er kun seks lærere. De kunne nemt komme herhen..."

   "Ja, men de ville blive suspenderet."

   "Og?" Kim betragter mig lidt. Han rejser sig op.

   "Nå, jeg skal tale med rektor. Dejligt at møde dig, Katrine. Vi ses!" Han løfter en hånd som farvelhilsen og stryger forbi mig, jeg bliver fanget i hans duftstrøm. Kan ikke lade være med at smile.

 

 

2 Kim smiler til mig.

   "Er det så overraskende?" Jeg spærrer øjnene op.

   "Åh! Så du er ham bøssemodellen fra det dér blad?!" Kims ansigt bliver hårdt. Akira ser tøvende på mig.

   "Katrine, tag det i dig igen," siger Emma forsigtigt. Kim rejser sig brat op.

   "Skønhed betyder ikke homo." Han stryger lige forbi mig. Jeg ser forskrækket efter ham. Ser på Akira.

   "Øhm..." Akira ser tomt på mig. Sukker og gnider sin tinding.

   "Jeg taler med ham derhjemme," siger han. Han rejser sig op, ser køligt på mig. "Men en anden gang, så tænk over, hvad du siger, før du taler!" Han går efter Kim. Jeg ser beklagende på Emma. Hun sukkede, lader en hånd glide gennem håret.

   "Akira er Kims lillebror," siger hun. "Fornærmer du én af dem, fornærmer du dem begge. Så... bare tænk, før du taler... Kom," siger hun og lægger en hånd på min skulder. "Jeg følger dig tilbage til time."

 

 

3 Kim og Akira ser lidt på hinanden. De er stille et stykke tid. Så kigger Akira på mig og siger:

   "Kim er min storebror. Han valgte at blive fotomodel, jeg fik aldrig tilbuddet." Jeg kan ikke afgøre, om der er bitterhed i hans stemme... Jeg ser på Kim.

   "Men du har gået på skolen før?" Kim smiler, nikker og rykker ind, så jeg kan sætte mig på bænken ved siden af ham. Jeg slår mig ned, han åbner munden og siger: "Jeg gik her i 1. og 2. G, men fik tilbudt et job i foråret. Jeg kom hjem i weekenden." Han sender mig et varmt blik, mine kinder bliver lidt varme.

   Akira fnyser.

   "Lad den stakkels pige være, Kim, hun er ny." Kim ler, det lyder lidt som Akira.

   "Ej, I minder altså virkelig meget om hinanden." Så snart ordene forlader min mund, holder Kim op med at le, og begge brødrene ser på mig. "Hvad?" spørger jeg. "Sagde jeg noget forkert?" Akira sukker.

   "Det er aldrig sjovt at blive sammenlignet med andre - og da slet ikke sin bror! Synes du da det, Katrine?"

 

Hvad vil du svare?

A) "Jeg har ikke nogen søskende." - bliv i stykke 3

B) "Okay okay, jeg mente jo ikke noget ondt med det!" - ryk til stykke 3b

 

Kim ser medfølende på mig, siger roligt:

   "Det var ærgerligt." Han smiler til Akira. "Søskende er venner for livet." Akira smiler skævt, trækker på skuldrene.

   Klokken ringer. Emma farer sammen og løber af sted. Akira ser sig forskrækket om.

   "Undskyld, jeg må gå nu! Vi ses, Katrine!" Han skynder sig væk. Kim rejser sig op, rækker mig galant en hånd.

   "Kom, lad mig følge dig til time." Jeg tager rødmende hans hånd. Pigeflokken råber af mig, men Kim beder mig om at ignorere dem. Så jeg følger bare med ham ind på skolen.

 

 

3b Nu er det Akiras tur til at le.

   "Det ved jeg godt," siger han. "Jeg mente ikke noget ondt med det." Han rejser sig op, rækker mig en hånd. "Nå, hvis du ellers kan løsrive dig, kan jeg følge dig til time?" Jeg sukker lettet, nikker og lader ham hjælpe mig på benene. Kim vinker farvel, som Akira følger mig ind på skolens område.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...