Katrine (Læseren bestemmer)

Katrine er træt af at være singel, men da hun fylder 16 og begynder på et nyt gymnasium, begynder der at ske ting og sager. Vil det lykkes hende at finde romantik? Tja, det er op til dig at finde ud af, når du udlever Katrines dagligdag, og det er din opgave at træffe Katrines valg. Er du klar til at få et helt nyt liv - eller til at skabe et? Træf de rigtige valg for at få en så lang historie som muligt, eller prøv igen, for at opdage nye sider af de forskellige drenge, du møder! (Opdaterede kapitler vil komme løbende - har du en drømmefyr, du gerne vil møde i bogen, så skriv det i kommentarene)

16Likes
46Kommentarer
2215Visninger
AA

8. Gruppearbejde (del 1)

1 Den næste uge myldrer skolen af aktivitet. Det er snart tid til den årlige skolefest, og det er os elever, der står for boder og underholdning. Vi må arbejde individuelt eller i grupper.

   Jeg sidder på en bænk i kantinen. Det regner udenfor, jeg spiser en sandwich med kylling og bacon. Mine venner har travlt med deres egne planer, jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. Jeg tror ikke, det er obligatorisk, med mindre man er begyndt, så måske ville det være bedre bare at lade være?

   "Hej Katrine." Akira kommer hen til mig. Han sætter sig over for mig og smiler.

   "Hej Akira," siger jeg. "Har du det bedre?" Akira nikker og åbner en bento-box. Det ser godt ud...

   "Ja, jeg brugte hele weekenden på at sove og læse. Hvad med dig? Har du fundet på noget at lave til festen?" Jeg sukker og ryster på hovedet.

 

Hvad vil du svare?

A) (Suk) "Nej, jeg overvejer faktisk lidt at droppe det..." - bliv i stykke 1

B) "Nej, ikke endnu," - ryk til stykke 2

C) (Forbliv stille) - ryk til stykke 3

 

Akira ryster på hovedet, ser næsten fornærmet på mig.

   "Nej da! Det er skolens stolthed, du kan ikke bare springe over!" Jeg sukker, trækker på skuldrene.

                      "Jeg er ikke rigtig i humør til det dér skoleånds-halløj!" Akira sukker. Nikker.

   "Okay..." Han trækker på skuldrene og rejser sig op. "Jeg havde nok håbet, du ville arbejde sammen med mig, men hvis det er din indstilling..."

 

Hvad vil du svare?

A) "Tak, men ellers tak Akira. Jeg foretrækker at holde lav profil." - bliv i stykke 1

B) "Nej - undskyld, det vil jeg gerne, jeg er bare lidt ved siden af mig selv i dag..." - ryk til stykke 3

 

Akira trækker på skuldrene.

   "Det må du selv om. Nå, jeg må gå. Vi ses senere." Han rejser sig op og går. Jeg sukker, spiser resten af min sandwich.

   Lukas kommer hen til mig. Han trækker en stol hen til bordet, sætter sig omvendt på den og læner armene på ryglænet. Smiler frækt til mig.

   "Hey," siger han. "Hva' så?" Et øjeblik er jeg forvirret. Så smiler Lukas lidt sødere. "Jeg driller bare. Jeg så dig og duksen."

   "Duksen?"
   "Akira." Jeg nikker.

   "Ja - han spurgte mig om, om jeg havde fundet på noget til skolefesten." Lukas hæver et øjenbryn.

   "Og har du?" Jeg ryster på hovedet.

   "Nej... Jeg ved ærligt talt ikke om jeg gider." Jeg nikker mod ham. "Hvad med dig?" Han ryster på hovedet.

   "Nej - jeg ville gerne droppe det, men så bliver jeg smidt ud." Jeg rynker panden.

   "Smidt ud? Hvorfor?" Han suger læberne ind, ser lidt til siden og hoster en enkelt gang.

   "Øh, ugrundet fravær, næsvished, øh, og så hældte jeg skum i springvandet foran skolen første skoledag." Jeg måber.

   "Var det dig?!" Han nikker.

   "Jaer. Nå, men hvis du alligevel ikke har nogen at arbejde sammen med, så vil du måske lave noget med mig? Vi finder på noget nemt, skrider tidligt, finder en grill og deler en pizza?" Jeg ser lidt undrende på ham.

   "Som i... en date?" Lukas' smil stivner. Han ser lidt forvirret rundt, får lidt røde kinder.

   "Øh... J-ja, øh... Øh, nej, jeg mener..."

   Det er næsten ikke til at tro. Lukas er nervøs for dates?!

 

 

2 Akira smiler til mig.

   "Du skal nok finde på noget!" Han rejser sig op. "Nå, du må undskylde mig - jeg skal finde Kim og spørge ham, om vi skal arbejde sammen." Jeg vinker kort.

   "Vi ses - hils ham fra mig." Akira nikker og går.

   Jeg sidder lidt for mig selv. Laver en lille krusedulle på bordet. Jeg sukker.

   En dejlig duft rammer mig. Jeg rynker panden, ser om bag mig.

   En dreng står og smiler til mig. Hans hud er mørk, han har hænderne i lommen. Vinker kort.

   ”Hej,” siger han. Jeg nikker en enkelt gang.

   ”Hej…”

   ”Må jeg sidde her?” Jeg nikker.

   ”Ja, jeg var også lige ved at gå.” Han rynker panden, smiler selvsikkert.

   ”Jeg gider da ikke sidde her, hvis du går.” Jeg rødmer. Bliver siddende, mens han sætter sig over for mig. Han rækker en hånd frem. ”Mit navn er Derek.” Jeg tager hans hånd, trykker den.

   ”Katrine.” Han smiler.

   ”Som i dyret?” Jeg rynker forvirret panden. ”Miav?” Jeg ler, nikker.

   ”Ja, som i dyret.” Han nikker.

   ”Hva’, har en sød pige som dig en makker til skolefesten?” Jeg ryster på hovedet, smiler lidt.

   ”Nej…” Derek læner sig lidt frem, ser mig ind i øjnene.

   ”Vil du være min makker? Jeg går i din parallelklasse, det kunne være sjovt at lære hinanden lidt at kende.” Jeg nikker.

   ”Ja, helt klart!” Han smiler bredt.

   ”Super! Kan jeg få dit nummer, så skriver jeg til dig?” Jeg nikker.

   Derek rækker mig sin telefon.

 

Hvad vil du gøre?

A) (Han har en masse interessante beskeder – jeg læser dem) - bliv i stykke 2

B) (Tast nummeret ind og giv ham telefonen tilbage) - ryk til stykke 2b

 

Derek har en masse beskeder fra en masse piger… Mange af dem skriver til ham og spørger, om han vil på date. Han har takket ja til de fleste… Hjertet synker ned i min mave.

   Jeg taster mit nummer ind og rækker ham telefonen. Derek smiler.

   ”Tak – så snakkes vi ved.” Jeg nikker forsigtigt.

   ”Ja… det gør vi…”

   Er Derek en playboy? Åh, hvad har jeg dog rodet mig ud i?!

 

 

2b Jeg taster mit nummer ind og rækker Derek telefonen. Han smiler.

   ”Tak – så snakkes vi ved.” Jeg nikker, smiler til ham.

   ”Ja – jeg glæder mig til at lære dig at kende.” Han blinker til mig.

   ”I lige måde.”

 

 

3 ”Det er okay ikke at have en makker.” Akira fanger mit blik. ”Jeg kan være din makker!” Jeg ser forvirret på ham.

   ”Hvad? Virkelig?” Han nikker.

   ”Ja, det bliver sjovt! Vi snakkes ved senere, så kan vi finde ud af, hvad vores projekt skal være!” Han lyder virkelig entusiastisk, jeg smiler og lader ham tale videre. Han taler om forskellige boder og astronomi og alt sådan noget, det er ret kært.

   Til sidst ringer klokken, og vi skilles. Min mave kilder. Jeg smiler og går mod timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...