Katrine (Læseren bestemmer)

Katrine er træt af at være singel, men da hun fylder 16 og begynder på et nyt gymnasium, begynder der at ske ting og sager. Vil det lykkes hende at finde romantik? Tja, det er op til dig at finde ud af, når du udlever Katrines dagligdag, og det er din opgave at træffe Katrines valg. Er du klar til at få et helt nyt liv - eller til at skabe et? Træf de rigtige valg for at få en så lang historie som muligt, eller prøv igen, for at opdage nye sider af de forskellige drenge, du møder! (Opdaterede kapitler vil komme løbende - har du en drømmefyr, du gerne vil møde i bogen, så skriv det i kommentarene)

16Likes
46Kommentarer
2220Visninger
AA

4. Frikvarter

1 De første timer forløber fint. Jeg ser ikke meget til Lukas, vi har kun to klasser sammen om ugen. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal synes om ham...

   Det er blevet frikvarter, og jeg sidder for mig selv ved et bord i hjørnet. De andre er optagede af de forskellige kliker. Måske burde jeg tale med dem... men selvom jeg har nyt tøj på, er jeg stadig bare den samme Katrina som jeg plejer at være...

   Jeg sukker modløst og prikker til min frokost. Måske har jeg sat mig lidt for høje mål? Jeg mener, hvem skulle interessere sig for en så normal pige som jeg?

   "Undskyld mig?" En sorthåret pige kommer hen til mig sammen med to veninder. Jeg smiler forhåbningsfuldt - måske lidt for tidligt.

   Pigen slår en hånd ned i bordet, ser ondt på mig.

   "Hvad tror du egentlig, du har gang i?!" Jeg ser undrende på hende. trækker på skuldrene.

   "S-spiser frokost?" Hun himler med øjnene.

   "Spil nu ikke dum, din idiot!" Ligger det ikke ret tæt op ad hinanden? "Jeg så dig med min Lukas! Tror du, du bare kan komme her og stjæle andres kærester?!" Jeg ryster hurtigt på hovedet.

   "Nej, jeg vidste ikke..."

   "Årh hold mund! Hvem tror du egentlig, du er?!" Hun hæver hånden for at slå mig, men nogen griber den bagfra. Hun ser forskrækket på min redningsmand.

   Han er lidt højere end mig, håret er farvet blond, men det er tydeligt at se, at han er asiatisk. Han puffer pigen væk fra mig, hendes veninder følger krybende efter.

   "Det er ikke sådan, vi behandler nye elever, vel, Liz?" Liz ser olmt på ham et øjeblik. Så fnyser hun, himler med øjnene.

   "Sikkert..." Hun vender om og går, hendes veninder følger efter. Jeg ser på min redningsmand, smiler.

   "Øh... Mange tak." Han ser ligeglad på mig.

   "Hvad har du gjort, siden Liz ikke kan lide dig?" Jeg trækker på skuldrene.

   "Ikke noget. Jeg har snakket med ham Lukas, men ellers..." Et smil breder sig på redningsmandens læber. Han ler kort. Sætter sig på bænken over for mig.

   "Mit navn er Akira." Jeg smiler.

   "Katrine." Akira smiler til mig.

   "Katrine - Kommer fra det græske ord katharos, som betyder ren. Det er et meget smukt navn med en endnu smukkere mening."

 

Hvad vil du svare?

A) "Øh... tak... tror jeg?" - bliv i stykke 1

B) (Griner) "Har du stalket mig eller sådan noget?!" - ryk til stykke 2

C) (Smiler imponeret) "Tak. Hvad betyder Akira?" - ryk til stykke 3

 

Akira ser lidt fornærmet ud.

   "Viden er magt - desto mere du ved, desto mere magt har du." Jeg rykker lidt på mig. han virker en smule uhyggelig med al sin snak om magt... Jeg rejser mig op.

   "Nå, jeg må også hellere se at komme videre!" Akira holder øje med mig, mens jeg går. Jeg får myrekryb og skynder mig væk.

 

2 Akira ser køligt på mig.

   "Det er simpel oplysning. Alle burde kende den slags paratviden." Jeg trækker på skuldrene.

   "Undskyld, jeg er bare ikke helt vant til, at folk fortæller mig, hvad mit navn betyder..." Akira smiler til mig.

   "Det er okay... Nogle gang er jeg måske lidt fremme i skoene - men du burde ikke blive overrasket over det. Det burde være en selvfølge i vores samfund at vide, hvad vores navne betyder." Jeg trækker på skuldrene.

   "Ren lyder nu lidt kedeligt..." Akira smiler.

   "En ren sjæl er den bedste egenskab, man kan være født med." Jeg rødmer lidt, slår forfjamsket blikket ned. "Undskyld, gjorde jeg dig pinligt berørt?" Jeg ryster på hovedet.

   "Nej nej, jeg er bare ikke vant til komplimenter." Akira lægger hovedet på skrå.

   "Virkelig? Hm, jeg kan ikke se hvorfor." Han ser på sit ur, mens jeg prøver at finde ud af, hvad han mente. "Åh, jeg beklager, men jeg er nød til at gå nu. Jeg skal nå at aflevere en biblioteksbog, inden klokken ringer. Vi ses vel senere?" Jeg nikker lidt, vinker.

   "Vi ses..."

 

3 Akira lyser en smule op.

   "Det er et japansk navn. Det betyder lys, intelligent eller klar. Det er faktisk også både skotsk og indisk!" Han smiler. "Der er ikke mange, der interesserer sig for sådanne ting. Hvorfor gør du?"

 

Hvad vil du svare?

A) "Jeg synes, det er vældig interessant. Akira er en meget fascinerende navn." - bliv i stykke 3

B) (Trækker på skuldrene) "Det gør jeg egentlig ikke, men du ser så glad ud, når du snakker om det..." - ryk til stykke 4

C) (Sukker) "Navne er bare et skilt, vi har fået på som børn. Det er dumt at undersøge det nærmere." - ryk til stykke 5

 

"Det er dejligt endelig at møde nogen, der også værdsætter de små fantastiske ting, man kan undersøge." Jeg smiler.

   "Er du tosset, jeg elsker dem! På min gamle skole var der ingen, der interesserede sig for det - det er fantastisk at komme her, og finde én som dig!" Akiras kinder bliver en smule røde. Han ser ned.

   "Øhm... S-skal jeg ikke følge dig til time?" Jeg smiler, nikker.

   "Jo, meget gerne. Så kan du måske fortælle mig lidt mere om dit hjemland?" Akira lyser op som en stjerne. Han rejser sig op, rækker mig galant en hånd og hjælper mig op.

 

4 Akira ser lidt slukøret ud.

   "Åh..." siger han. "Nå. Jamen, øh, jeg er da glad for, nogen gider at lytte." Han rejser sig op. "Du må have mig undskyldt, jeg skal aflevere en biblioteksbog inden timen starter. Vi ses måske." Jeg ser efter ham, da han går ud af kantinen. Flot Katrine, så forkludrede du det igen...

 

5 Akira fnyser, rejser sig op og smiler lidt.

   "Du skulle prøve at snakke med Kim, I to ville være et kønt par. Nå, jeg skal gå nu." Han holder en biblioteksbog op. "Jeg skal have afleveret den her. Tak for snakken - vi ses." Han går sin vej. Jeg sukker. Ser ned på mine hænder. Hvad går der dog af mig i dag?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...