Katrine (Læseren bestemmer)

Katrine er træt af at være singel, men da hun fylder 16 og begynder på et nyt gymnasium, begynder der at ske ting og sager. Vil det lykkes hende at finde romantik? Tja, det er op til dig at finde ud af, når du udlever Katrines dagligdag, og det er din opgave at træffe Katrines valg. Er du klar til at få et helt nyt liv - eller til at skabe et? Træf de rigtige valg for at få en så lang historie som muligt, eller prøv igen, for at opdage nye sider af de forskellige drenge, du møder! (Opdaterede kapitler vil komme løbende - har du en drømmefyr, du gerne vil møde i bogen, så skriv det i kommentarene)

16Likes
46Kommentarer
2222Visninger
AA

3. En ny skole

1 Solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg ser hen ad fortovet. Hækkene står grønne og velklippede. Jeg har nu været seksten i en uge. Sommershoppeturen har givet pote. Min nye, langærmede trøje med sorte og hvide striber sidder tæt til kroppen, den sorte vest matcher til hatten og de sorte bukser. Grå støvler, sådan - jeg er klar til et nyt skoleår!

   Mit navn er Katrine. Jeg er seksten år gammel, og har siden børnehaveklassen været en kikset enspænder... Nu starter jeg i gymnasiet, og dette er min chance for at stråle! Jeg vil styre skolen, være sej, uafhængig, og måske endda få en kæreste?

   Jeg drejer rundt om et hjørne og ser den store bygning. Jeg synker en klump, da min selvtillid falder med 50 %.

   Stor og grå, med masser af fine vinduer, samt en stor messingport ude foran. Det ligner noget fra et gotisk eventyr. Jeg går med skælvende knæ hen mod min nye skole. Jeg synker en klump, da jeg træder ind gennem porten. Så er det altså officielt... Jeg er gymnasieelev.

   "Hej, du dér!" Jeg ser mig omkring. En pige med fletninger kommer hen mod mig. Jeg smiler forsigtigt til hende, prøver at se selvsikker ud.

   "H-hej." Skønt, min første dag, og så fremstår jeg som stammer. Men pigen smiler bare, kommer hen til mig og rækker mig hånden.

   "Jeg hedder Emma, jeg går i 3. G. Jeg skal være din tutor den første uge." Jeg tror aldrig, jeg har været så lettet. Jeg får en tutor, en 3.-G'er endda. Så kan det ikke gå helt galt.

   "Hej Emma," siger jeg forsigtigt. Hun har en enkel, rød trøje på, brunt hår og lange øreringe. "Øhm..." Jeg finder mit informationsbrev frem. "Øh, jeg skal mælde mig på rektors kontor til at starte med." Emma smiler, nikker.

   "Ja, kom, så skal jeg vise dig derhen." Emma og jeg går ind på skolen. Det er en stor bygning, jeg er bange for, at jeg farer vild her i løbet af den første tid... Rektors kontor ligger på anden sal. Emma må ikke gå med ind, desuden skal hun til sin time. Jeg går ind alene.

   En dreng sidder i venteværelset, han ser tvær ud. Hans arme er lagt over kors, håret er kulsort. Han har en motorcykeljakke på, ser olmt på mig.

   "Hvad laver du her?" spørger han tørt. Jeg synker en klump. Der er noget i hans stemme, der gør mig utryg. Jeg krummer tæer, prøver at være modig.

   "Jeg fik at vide i mit infobrev, at jeg skulle mælde mig her." Han hæver et øjenbryn, fnyser.

   "Sikkert."

 

Hvad vil du svare?

A) "Du blev vel sendt herop, fordi du lavede ballade på første skoledag!" - bliv i stykke 1

B) "Øh... Mit navn er Katrine. Hvad hedder du?" - ryk til stykke 2

C) (Forbliv stille) - ryk til stykke 3

 

Han ser tvært på mig, snerrer:

   "Du kender mig slet ikke. Måske er jeg også ny, og skal snakke med rektor? Har du tænkt på det, hva'?!" Han lyder truende. Jeg krymper mig lidt. Måske skulle jeg sætte mig, men jeg tør ikke rigtig... Han sukker, ser ud af vinduet. Der er en akavet stilhed i nogle minutter. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige.

   Døren går op. Rektor, en lav dame med knold i nakken, kommer ud. Hun ser på mig og drengen. Sukker.

   "Lukas, Lukas, Lukas... Første skoledag - virkelig?" Drengen, Lukas, sukker, smiler anstrengt til rektor.

   "Hej rektor Bruun. Hvem er den uhøflige newbie?" Jeg ser skamfuldt ned. Rektor sukker, gnider sin tinding.

   "Åh nej, sig nu ikke at det er endnu én som Lukas..." mumler hun. Jeg synker en klump. Hun smiler, ser på mig. "Nå, du må være Katrine, ikke?" Jeg nikker forsigtigt. "Kom med mig, så får vi dig registreret.

   Jeg følger med rektor ind på hendes kontor, hun lukker døren efter mig og sætter sig bag et skrivebord.

   "Fulde navn?"

   "Katrine Jensen." Hun skriver hurtigt noget ned, rækker mig noget papir.

   "Udfyld den her." Jeg tager imod den kuglepen, hun giver mig. Jeg skriver ned og giver hende formularen. "Tak... Nå - nu du er her, så vær en god pige og hold dig væk fra Lukas. Han er lidt af en ballademager."

   "Har han da lavet ballade i dag?" Rektor ser på mig over kanten af sine briller.

   "Jeg har ikke lov til at fortælle andre elever om de andres problemer. Og gå så. Her er dit skoleskema." Hun giver mig mit skema, jeg går tilbage til venteværelset. Lukas ser olmt på mig. Jeg synker en klump, går forbi ham uden et ord.

 

 

2 Han ser lidt på mig. Hans ene mundvig trækker op. Et smil, måske.

   "Hvorfor interesserer du dig for det, Katrine." Jeg tøver. Trækker på skuldrene.

   "Nå? Hvad er det så?" Han ler kort.

   "Jeg kan godt lide stædige piger. Katrine... Katrine... Det er et pænt navn." Jeg ser forvirret på ham. Han læner sig frem. "Jeg hedder Lukas. Skolens berygtede slemme dreng." Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.

   Rektor åbner døren til kontoret, ser ud. Hun sukker, da hun ser Lukas.

   "Første skoledag, virkelig?" Han trækker på skuldrene.

   "Jeg er uforbederlig - og det vil sige, at uanset hvilken straf du finder på til mig, så hjælper det ikke. Så jeg går bare nu, hej!" Han har lige rejst sig, men rektor ser strengt på ham og siger:

   "Sæt dig, Lukas!" Han dumper tvært ned i stolen, ser surmulende ud af vinduet. Rektor ser på mig, smiler.

   "Du må være Katrine. Kom med mig, kom." Jeg fulgte med hende ind på hendes kontor, hvor hun indskrev mig og gav mig mit skema. Da jeg skulle til at gå, sagde hun: "Åh, og Katrine. Lad nu være med at rode dig ud i noget med Lukas - sådan en flink pige skal ikke til at opføre sig som ham." Jeg nikkede, så jeg kunne slippe væk, åbnede døren og gik ud i venteværelset. Lukas står med korslagte arme.

   "Skal du ikke ind til rektor?" spørger jeg. Han fnyser, smiler og griber min hånd.

   "Kom - så viser jeg dig skolen!"

 

 

3 Lukas ser afventende på mig, men jeg forbliver stille. Han himler med øjnene.

   "Skønt, endnu en duks..." Jeg siger stadig ingenting, og godt det samme, for rektor kommer ud og smiler til mig. Hun skæver kun lidt til Lukas.

   "Du må være Katrine - kom med mig." Jeg følger lydigt med hende ind, Lukas ser næsten ud til at være træt af mig. "Du lader til at være en dygtig pige," siger rektor og sætter sig bag skrivebordet. Jeg sætter mig i en stol, som hun nikker mod.

   "Hvordan kan du vide det?" Hun ler kort.

   "Enhver, der ikke blander sig med Lukas, være klog!" Hun giver mig mit skema og lidt information om skolen. "Så, du kan gå nu." Jeg går ud fra kontoret. Lukas er væk. Rektor kommer frem bag mig, sukker. "Den dreng altså... Hvis du ser ham, er du så ikke sød at sige til ham, at han skal kommer herop?" Jeg nikker, forlader venteværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...