Katrine (Læseren bestemmer)

Katrine er træt af at være singel, men da hun fylder 16 og begynder på et nyt gymnasium, begynder der at ske ting og sager. Vil det lykkes hende at finde romantik? Tja, det er op til dig at finde ud af, når du udlever Katrines dagligdag, og det er din opgave at træffe Katrines valg. Er du klar til at få et helt nyt liv - eller til at skabe et? Træf de rigtige valg for at få en så lang historie som muligt, eller prøv igen, for at opdage nye sider af de forskellige drenge, du møder! (Opdaterede kapitler vil komme løbende - har du en drømmefyr, du gerne vil møde i bogen, så skriv det i kommentarene)

16Likes
46Kommentarer
2218Visninger
AA

7. Akiras sygedag

1 Jeg kommer ekstra tidligt i skole næste morgen. Jeg vil gerne snakke lidt med Kim, finde ud af noget mere om ham. Gangene er næsten tomme, med undtagelse af enkelte elever og lærere, som skal nå fra A til B inden timen starter.

   Jeg går op på biblioteket, jeg har en bog, som skal afleveres. De bliver sat på plads, og jeg skal til at gå, da jeg ud af vinduet får øje på Lukas.

 

Hvad gør du?

A) (Gå hen til dit klasselokale) - bliv i stykke 1

B) (Løb ned i gården for at snakke med Lukas) - ryk til stykke 2

C) (Ignorer Lukas og led efter Kim, måske er han kommet hen på skolen) - ryk til stykke 3

 

Jeg går hen mod klasselokalet, jeg har historie i første time. Lokalet ligger afsides, og det tager mig lidt tid at komme derhen.

   Først tror jeg, at klasselokalet er tomt. Men så får jeg øje på en bekendt person, som sidder i vindueskarmen. Jeg smiler til Akira, vinker. Han har lukkede øjne. Jeg rynker panden, kommer hen til ham.

   "Akira?" Han åbner øjnene lidt, ser træt på mig. Han har mørke rander under øjnene, som er blanke og ser sygelige ud. Jeg rynker panden. "Er du okay?" Jeg lægger en hånd på hans pande. Han nikker.

   "Ja... ja..." Han er hæs. "Jeg har bare ikke sovet så godt i nat." Han er ellers varm... Jeg ser lidt længere på ham. Han prøver at undgå mit blik.

 

Hvad gør du?

A) "Nå, okay så... Var du længe oppe for at snakke med Kim?" - bliv i stykke 1

B) "Jeg tror ikke på dig - jeg ved, at du har feber." (Tag hans hånd) "Kom med ned til sundhedsplejersken!" - ryk til stykke 1b

 

Akira svarer ikke, sidder bare og kigger tomt ud af vinduet. Jeg vifter med en hånd foran hans ansigt.

   "Hallo? Akira?" Han snerrer, rejser sig op.

   "Lad mig være i fred!" knurrer han. Han vakler lidt, da han går ud af døren. Jeg sukker, sætter mig ned og finder mine ting frem. Akira er mærkelig at finde ud af...

 

 

1b Jeg trækker ham ned fra vindueskarmen, han svajer lidt, men følger ellers med mig. Jeg tager ham med ned til sundhedsplejersken, hvor han bliver undersøgt. Han fortæller hende, at det ringer for hans ører, at han har kvalme og at hans hoved dunker.

   "Du kan altså ikke blive i skolen, når du har det så dårligt!" siger sundhedsplejersken. Hun ser på mig, jeg er blevet hos Akira i tilfælde af, at han skulle få brug for hjælp. "Katrina, ikke sandt?" Jeg nikker. "Vil du ikke følge Akira hjem? Jeg skriver en fritagelsesseddel til jer begge." Jeg nikker, kommer hen til Akira, som rejser sig op.

   Vi går ud i gården. Klokken har ringet, og kun enkelte sidder udenfor i en fritime - Kim er én af dem. Han smiler til os, men rynker så på panden og kommer hen til os.

   "Akira? Hvad er der galt?" Akira sukker, svarer ikke.

   "Han er syg," siger jeg. "Jeg følger ham hjem." Kim nikker.

   "Hvor ærgerligt at jeg ikke lånte bilen i dag. Så kunne jeg have kørt dig." Akira trækker på skuldrene, går. Kim ser på mig, siger lavmælt: "Der står noget suppe i køleskabet. Vil du ikke varme det til ham?"

 

Hvad svarer du?

A) "Selvfølgelig..." - bliv i stykke 1b

B) "Nej - jeg skal tilbage til skolen, det må han altså selv ordne!" - ryk til stykke 1c

 

Kim smiler taknemmeligt til mig.

   Jeg følger Akira hjem. Da han går ind i en indkørsel, er jeg lige ved at tro, at han feberhallucinerer.

   Et stort, moderne hjem i to etager, to garager og en enorm have med masser af flotte planer, plus en stenhave. Akira finder en nøgle frem fra sin taske, låser op. Jeg går med ind.

   "Tak fordi du fulgte mig hjem," siger han træt. Jeg nikker bare. Han hoster lidt.

   "Gå ind og læg dig til at sove," siger jeg. "Så laver jeg suppe til dig." Han smiler.

   "Du er alt for sød." Han går ned ad en gang og ind på sit værelse. Jeg åbner køleskabet, tager suppen ud og hælder det op i en skål, som jeg sætter i mikrobølgeovnen.

   Akiras hjem er meget moderne. Et stort fladskærms-TV står i stuen, sammen med en sovesofa. Smukke, gamle malerier fra østen er hængt op på væggene. Et familieportræt hænger i stuen. Kim og Akira er ikke særlig gamle dér. Deres forældre ser rigtig flinke ud.

   Suppen er færdig. Jeg tager den ud og går forsigtigt hen til Akiras værelse, skubber døren lidt op.

   Han ligger oven på dynen, har knappet sin skjorte op og taget slipset af. Han er gråhvid i ansigtet. Jeg smiler, sætter suppen på skrivebordet. Sætter mig på hans seng og stryger hans hår.

   Jeg skal til at gå, da han pludselig griber fat om mit håndled. Jeg farer sammen, ser forskrækket på ham. Han ser på mig med blanke øjne, siger hæst:

   "Vil du ikke blive her? Bare indtil jeg falder i søvn?" Først irriterer det mig, at han ikke har tænkt sig at spise suppen. Men så sætter jeg mig ned på hans sengekant, stryger hans hår. Han slipper min hånd, lukker øjnene. Sukker.

 

 

1c Kim ser lidt fornærmet på mig.

   "Ved du hvad," siger han så. "Jeg tror bare, at jeg følger Akira hjem. Du skal også til time, ikke?" Han går hen til sin lillebror, støtter ham lidt. Jeg ser efter dem. Sukker, vender rundt og går tilbage til skolen.

 

 

2 Jeg løber ned i gården, Lukas får straks øje på mig. Han smiler lidt, vinker ikke, men venter bare på, at jeg kommer hen til ham.

   "Hej!" siger jeg.

   "Hej," svarer han. "Jeg hørte, du har mødt Kim?" Jeg nikker.

 

Hvad svarer du?

A) "Ja, han er super flink, ikke?" - bliv i stykke 2

B) "Ja, jeg troede, han var homo..." - ryk til stykke 2b

 

Lukas ser lidt tøvende på mig. Fnyser og ser væk.

   "Han er en prettyboy..." Jeg trækker på skuldrene.

   "Bare fordi han er model?" Lukas ser ikke på mig. Jeg smiler lidt. Prikker til ham. "Ved du hvad? Jeg tror du er misundelig!" Lukas ser på mig med hårde øjne. Jeg lægger armene over kors, nikker. "Ja, du hørte rigtigt - du er misundelig, fordi du ikke er model!" Lukas ligner én, der er ved at eksplodere.

   "Jeg er IKKE misundelig på den NAR!" Han tramper væk. Jeg ser lidt efter ham. Sukker. Flot, jeg gjorde det igen...

 

 

2b Lukas spænder pludselig i ansigtet. Der går et øjeblik, så bryder han ud i latter.

   "Sagde du helt seriøst det til ham?!" Jeg nikker forsigtigt. Lukas hyler af grin. Tja... Det er vel lidt morsomt... Jeg griner lige så stille med. "Det kunne også ligne ham, hva'?!" Lukas bukker forover og griner. Han har nu altså en dejlig latter... "Men nej..." Han stopper, ser smilende på mig. Klukker lidt. "Nej, Kim, har haft nogle vildt lækre tøser i tidens løb..."

   "Har du kendt ham længe?" Lukas trækker på skuldrene.

   "Tjoh, vi gik på efterskole sammen. Jeg i niende, ham i tiende." Jeg nikker.

   "Men hvad med dig? Har du en kæreste?" Lukas ser lidt frækt på mig. Sætter sit ansigt helt hen mod mit.

   "Ville det da gøre dig utilpas?" Jeg rødmer lidt, trækker mig en smule væk fra ham. Ryster på hovedet.

   "N-nej! Overhovedet ikke! Men... Jeg tænkte bare, at du jo er en flot fyr, og..." Jeg ser forskrækket på ham. Han smiler smørret. "Nej! Nej, det var ikke det jeg mente!" Lukas griner bare, lægger en hånd på min skulder.

   "Kom. Skal jeg ikke følge dig til time?" Jeg smiler lettet. Vi går hen mod indgangen.

   Akira og Kim kommer ud. Akira ser ikke for godt ud, han er bleg og ryster en smule.

   "Hej Lukas," siger Kim kort. Lukas fnyser, ser på Akira.

   "Hvad er der med ham? Byldepest?" Kim himler med øjnene.

   "Akira er syg, jeg følger ham hjem."

 

Hvad gør du?

A) (Tilbyder at tage Kims plads og følge Akira hjem) - bliv i stykke 2b

B) (Bliver sammen med Lukas) - ryk til stykke 2c

 

"Jeg kan også følge ham hjem?" tilbyder jeg. Kim smiler til mig.

   "Tak, Katrine, men det er ikke nødvendigt. Vel, Akira?" Akira ryster fraværende på hovedet, ser ellers bare træt ned i jorden. Jeg trækker på skuldrene.

   "Okay. God bedring." Akira nikker kort. De to brødre går. Jeg ser på Lukas. Han ser næsten skuffet ud.

   "Hm," siger han kort, "jeg troede ellers lige du var lidt hård." Han går uden mig ind på skolen. Jeg sukker, ser irriteret efter ham og går ind.

 

 

2c "Nå, jamen så ses vi senere," siger Lukas. Jeg smiler til Akira.

   "God bedring." Akira nikker kort.

   "Tak," mumler han. Brødrene går, Lukas lægger en arm om mig og følger mig ind på skolen. Han holder mig ind mod sig, folk sender os blikke, som om vi var et par. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, så jeg lader ham bare føre mig med.

   Vi er næsten nået hen til historielokalet, da Lukas pludselig trækker mig med ned ad en øde gang. Her ser han sig forsigtigt omkring, trækker mig med ind i et lokale, jeg ikke før har været i.

   Bløde sækkestole står i det ene hjørne, et TV hænger på væggen. Lukas slår ud med armene.

   "Velkommen til Casa del Lukas!" Jeg ser forvirret på ham. Han trækker på skuldrene. "I stedet for at tilbringe tiden i et kedelig lokale med en kedelig lærer og lære om kedelig historie, så skulle du pjække, bare i første time, og blive her med mig." Jeg tøver lidt.

   "Men..."

   "Bare rolig - du har Jens til historie, ikke?" Jeg nikker. "Han opdager ikke, at du er væk." Lukas smider sig i sækkestolene. "Bliv nu her, det bliver meget sjovere!" Jeg ser lidt tøvende hen mod døren.

 

Hvad gør du?

A) "Nej. Beklager, Lukas, men jeg tror altså ikke, at det er en god idé..." - bliv i stykke 2c

B) "Okay, men så vil jeg bestemme, hvad vi skal se!" - ryk til stykke 2d

 

Lukas rejser sig op, kommer hen til mig.

   "Hvornår blev du fornuftens stemme?" Han skubber mig lidt tilbage ind mod væggen, sætter sin pande mod min og smiler til mig. "Bliv her. Bare i den her time. Så lover jeg, på spejderære, at jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde vil bede dig om at pjække igen." Han mener det vist... Jeg smiler lidt.

   "Som om du nogensinde har været spejder." Han smiler, ler lidt. Kysser mig blidt på munden.

 

 

2d Lukas ser lidt forvirret på mig.

   "Se? Hvad mener du?" Jeg nikker mod fjernsynet.

   "I TV. Det var det, du mente, ikke?" Han glor lidt på mig. Himler med øjnene og rejser sig op.

   "Jeg går til time." Han går. Jeg ser forvirret efter ham.

   "Lukas, vent!" Han vender sig om, ser på mig.

   "TV er sgu da ikke værd at pjække for!" Han går videre rundt om hjørnet, forsvinder. Jeg sukker. Går til time.

 

 

3 Jeg går rundt på skolen lige indtil klokken ringer. Slukøret går jeg til historie. Nogle af mine klassekammerater er allerede kommet. Jeg sætter mig ved vinduet, ser fraværende ud.

   Og der er han jo. Kim. Jeg smiler, springer op og åbner vinduet. Kalder:

   "HEJ KIM!" Han ser op smiler og vinker til mig. Går ind på skolen. Jeg går ud af klasseværelset, vi møder hinanden halvt nede ad trapperne. "Hej!" siger jeg og smiler. Kim smiler tilbage.

   "Hej." Han ser på sin telefon. "Hør, jeg ville gerne snakke, men Akira er syg, og jeg er nød til at følge ham hjem."

 

Hvad gør du?

A) "Okay..." (Følg efter Kim når chancen byder sig) - bliv i stykke 3

B) "Vær nu sød, jeg har historie - er du helt hjerteløs?" - ryk til stykke 3c

 

"Farvel så. God bedring til ham." Jeg går ind i klasseværelset. Så snart Kim er begyndt at gå, begynder jeg at følge efter ham.

   Han går ned til sundhedsplejerskens kontor, hvor Akira sidder. Han ser virkelig syg ud, bleg og dårlig. Kim smiler til ham, hjælper ham på benene og tager ham med. Jeg er ikke hurtigt nok, og står pludselig ansigt til ansigt med brødrene.

   "Katrine? Jeg troede, du var til historie?" Kim ser spørgende på mig.

 

Hvad svarer du?

A) (Lyv) - bliv i stykke 3

B) (Fortæl sandheden) - ryk til stykke 3b

 

Jeg knækker sammen og holder mig for maven.

   "Jeg fik det rigtig dårligt!" siger jeg. Kim fnyser, ser tvært på mig.

   "Du er en dårlig skuespiller. Det betaler sig ikke at pjække." Akira sender mig et næsten skuffet blik, siger ikke noget. De går. Jeg ser efter dem og sukker.

 

 

3b Jeg sukker, ser forlegent ned.

   "Jeg, øh... Jeg fulgte efter dig..." Jeg ser flovt på Kim. "Undskyld." Han smiler, ler lidt. Akira himler med øjnene.

   "Det er okay," siger Kim. "Men gå nu tilbage til timen."

   "Kim er vant til, at pigerne følger efter ham," mumler Akira. Han hoster lidt. Jeg ser forskrækket på dem.

   "Nej nej!" udbryder jeg. "Nej, det var ikke på den måde..." Kim blinker til mig, Akira ser det ikke.

   "Vi er nød til at gå nu," siger Kim. Akira nikker træk, ømmer sin nakke.

   "Vi ses Katrine," siger lillebroren og går i forvejen. Kim smiler til mig.

   "Du er sjov," siger han tøvende. "Jeg glæder mig til at starte her for alvor - så kan jeg få snakket lidt mere med dig." Jeg smiler, nikker. Kim går efter sin bror. Min mave kilder - men det er en god kilden.

 

 

3c Kim ser fornærmet på mig.

   "De, som er hjerteløse, bekymrede sig engang for meget for andre. Jeg elsker Akira, han er min lillebror, og du skal ikke med, bare fordi du ikke gider at have historie!" Jeg ser tvært på ham.

   "Hvorfor er du så moralsk?" spørger jeg. "Helt ærligt, bare fordi du er model, gør det dig ikke hævet over alle andre, og du har så sandelig heller ikke ret til at fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert!" Kim ser rasende ud. Han fnyser, går uden et ord.

   "Hvorfor sagde du det?" Jeg vender mig forskrækket om. En pige ser på mig, hun går i min historieklasse. Jeg rynker panden.

   "Fordi det er rigtigt." Hun ryster på hovedet.

   "Nej, det var ledt. Kim vil hente sin bror, som er syg, og du kan kun tænke på at slippe for historie." Jeg ser irriteret på pigen.

   "Hvem er du overhovedet?" Hun sætter næsen i sky.

   "Marilyn. Kims kommende kone." Jeg himler med øjnene.

   "Ja, sikkert." Jeg går ind i klassen uden yderligere ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...