Hey Angel // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2015
  • Opdateret: 24 nov. 2015
  • Status: Igang
Avery Brooklyn, en 18 årig pige som lever livet på fuld drøn. Avery er en mindre kendt youtuber og medarbejder på starbucks. Hun er en pige som ikke har planer om at binde sig i den nærmeste fremtid, men derimod elsker hun singlelivet. Det bliver dog straks ændret da hun møder Harry Styles, en del af verdens største boyband. Avery og Harry falder for hinanden, men vil det blive ved? Vil hun klare presset som Harrys kæreste?

5Likes
4Kommentarer
280Visninger
AA

1. Du må være Avery


 

"Averys synsinkel"

Jeg åbner døren og den iskolde luft rammer mig.

"En ny dag, et nyt eventyr."  Det var det jeg plejede at sige da jeg var barn. Dengang alt var sjovt, en lille ting kunne gøre ens dag fantastisk. Nu er det en lille dårlig ting der kan få ens dag til at blive ødelagt.

Efter at have gået igennem 3 gader kom jeg til starbucks, jeg har arbejdet på starbucks i snart 2 år. Altså ligesiden jeg flyttede til London. For at være ærlig, har jeg ingen planer om andet. Måske blive chef for selve caféen, selvom der ikke er de store chancer for det, eftersom min chef hader mig.

Da jeg åbner døren til caféen omfavner den varme luft mig. Det er en stille dag, mandag morgen. De enste som sidder her er en flok teenager, som sikkert har pjækket fra skole.

"Avery!" råber min bedsteveninde og medarbejder Kylie, hun løber ud af disken og imod mig. Jeg åbner min arme og lader hende kramme mig.

Kylie er min bedsteveninde og eneste, hun har altid været der for mig og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Jeg har kendt hende fra lige siden jeg flyttede til London, det var faktisk hende som gjorde at jeg fik dette job.

"Jeg har sådan savnet dig søs", siger Kylie med hovedet mast ind til mit blonde skulderlange hår, som jeg har valgt bare at hænge løst.

"Søde, du har kun undværet mig i en dag" Griner jeg og trækker mig fra krammet.

"Det føltes som længere tid", siger Kylie med et ægte smil.

"Jeg ved du godt du ikke kan undvære mig", svare jeg med et smil på læben.

Vi går sammen op til disken, hvor Kylie skal stå. Jeg går ind i personalerummet og finder mit skab, hurtigt låser jeg det op og tager mit forklæde og navneskilt. Jeg går ind på toilettet og skifter, jeg har taget en sort t-shirt på med v-udskæring. På mine ben jeg har nogle sorte stramme jeans og for at afslutte det hele har jeg taget min højt elskede Dr. Martens på. Jeg retter hurtigt mit hår og tjekker om jeg ser nogenlunde ok ud for don't blame me, men hvem kan se godt ud en mandag?

Efter at have taget forklædet og navneskiltet på går jeg ud til Kylie. Der er stadig ikke kommet nye kunder, derimod er der kun kunder der har forladt caféen.

"Søs, er det okay jeg tager en lille pause på et kvarter? Der er alligevel ingen kunder?", spørger Kylie om.

"Selvfølgelig, skal nok styre dat party imens", griner jeg til hende. Hun smiler og ruller mig øjnene før hun går ind i personale rummet.

Efter et par minutter lyder dørklokken, hvilket betyder der er kunder. I ved den der klokke ting der "ringer" når man går ind?

Ind kommer en høj dreng, ligner en på de 20 år. Han har mørkt krøllet hår og helt sorte solbriller, en læderjakke som går ned under numsen, inden under kan man ene en hvid tætsiddende trøje og hans lange ben bliver omfavnet af et par stramme sorte jeans. Som prikken over i'et har han et gråt strikket halstørklæde på. Alt i alt ser han bare godt ud.

Han går hen til disken og skimmer menukortet på væggen, han lader til allerede at have valgt det han vil have.

"En caramel frappuchino tak," Siger han med en hæs britisk stemme som straks får mig til at føle mig tryg. "Ellers andet?"

"Nej tak, Avery," Svare han og tager sine mørke solbriller af og frem kommer nogle grønne øjne.

"Vent, hvor fra hved du hvem jeg er?" Jeg kigger på ham spørgende. Han griner hæst; "Det står på dit navneskilt," Jeg rødmer let og bliver helt flov. Hvorfor tænkte jeg dog ikke det?

En akavet stilhed fylder rummet mens jeg laver frappuchinoen. "Når, hvem er du så?" Spørger jeg for at få den akavede stilheden til at forlade rummet.

"Du kender mig ikke?" Han løfter øjenbrynene let.

"Hvor skulle jeg kende da kende dig fra?" Spørger jeg ham. Åhh nej har vi mødt før.. Det vil være så pinligt.

"Harry Styles, aldrig hørt om det?" Han kigger endnu spørgende på mig, hvorfra skulle jeg dog kende ham?

"Ingen anelse.." Jeg sender ham et kort falsk smil og vender tilbage til frappuchinoen. Da den bliver færdig sætter jeg den på det smalle bord imellem os og smiler falsk som en arbejder nu skal; "60-, tak," Han rækker mig pengene og rømmer sig kort. "God mandag Avery,"

"I lige måde Harry," Jeg kigger kort op på ham og han sender mig et nik og tager sine solbriller ned inden han åbner døren og går ud. Jeg ligger mønterne ned, men opdager en lille sammen krøllet seddel. Jeg folder den forsigtigt ud og der står;  Harry Styles 23 45 67 86.

Kylie kommer ud fra personalerummet og sender mig et smil; "Har her været nogen?" "Kun en, men han gik igen," Jeg læner mig op af disken. "Hvad lavede du derude søs?" Hun kigger op på mig og får straks røde kinder. "Jaa, der er den her søde dreng," Jeg afbryder hende og og åbner munden; "Dreng?" Hun griner af mig, "Ja, en dreng. Sådan en med en pind forneden," Vi griner højt, "Men denne her dreng er begyndt at skrive til mig, og jeg kan godt lide ham.." Hun rødmer lidt mere og tager hænderne for kinderne. “Hvad er denne drengs navn?” spørger jeg og løfter øjenbrynene for sjov. “Jonas,” fniser hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...