Why so complicated?

Forestil dig det du frygter mest. Færdig? Mit er at blive forladt. Forrådt af den jeg elsker og ladt i stikken. Hvorfor? Fordi det jeg frygter mest er for mig virkelighed. -I denne historie ville der være stødende ord, vold, sexede scener og ekstrem smadring af tallerkner-

1Likes
1Kommentarer
1342Visninger
AA

6. New neighbor

Jeg havde aldrig lagt mærke til vores loft før. Det var et flot loft. Så hvidt med sorte loftlister. Wow. Jeg kiggede mod den anden side af sengen, men der var igen at se. Jeg pustede langsomt ud og slog dynen til side. Der var lyst på værelset og jeg skævede over mod vinduerne. 

Jeg slog armene om mig selv og skyndte at tage noget let tøj på. Det blev kun til et par trusser, en sportsbh og en af Haydens lange hættetrøjer. Håret satte jeg op i en knold og ikke en af de pæne af slagsen. Seriøst! Jeg fattede ikke hvordan nogle piger kunne få sådan nogle tingester til at se flotte ud. 
Jeg treskede ind i køkkenet og fandt en seddel fra ham, som hang på skabslågen. 
'På arbejde og kommer først hjem sent
Elsker dig Hale'

Jeg krøllede sedlen sammen og smed den i skrællespanden. Typisk. Hvad fanden skulle jeg så lave? Jeg skulle først arbejde i morgen og jeg havde ikke rigtig nogle venner, som jeg kunne ringe til. Eller? Jeg gennemtænkte den tanke og begyndte at lede efter min mobil. Hvor var den skide mobil!? Jeg havde nær rodet hele hytten igennem da det gik op for mig. 

Minderne fra aftenen før strømmede ind over mig og jeg huskede.
Uden at tænke over min påklædning flåede jeg døren op og sprang ned af trappen. Jeg løb om på den anden side af lejlighederne og der, midt på vejen, lå min totaltsmadret telefon. 
Shit. Jeg stod bare der og kiggede på den i min helt egen verden. Jeg fik derfor også et kæmpe chok da der blev banket hårdt på en rude nær mig. Jeg kiggede mod højre og så Harry stå på den anden side af glasset. Jeg vinkede kort til ham og faldt ellers bare tilbage i min zombiestirren på jorden. 

Hayden skyldte mig helt klart en ny mobil. Det var da altid noget jeg havde en iPad, som jeg altid gemte for ham. Noget tungt blev lagt om mine skulder og jeg mærkede det bløde stof som gik ned til mine ben. Jeg frøs og tæppet skærmede af får den værste vind.
"Kom ik og sig at jeg ikke bekymre mig om mine naboer." Hørte jeg en hæs stemme sige. Jeg vidste godt hvem det var der havde lagt det om mig og jeg var da også meget taknemmelig. 

Harry lagde en arm om mig og jeg så ham skæve ned på min fladmaste mobil. 
"Hvem besluttede sig for at lave den mobil om til en pandekage?" Morskab var der intet af. 
"Hayden." 
"Og det er....?"
"Min kæreste" sagde jeg tørt. Han sagde ikke noget til det og vi stod bare begge og stirrede ned på min mobil. Eller rasterne af den.
Jeg tog en hurtig beslutning om at Hayden måtte betale for det han havde gjort. Også uden han vidste det.

"Ved du hvor jeg kan finde en elektronik shop?" Jeg måtte vippe hovedet bagover for at kunne se Harrys ansigt. 
"Øh.... Ja. Der ligger en på Oxfordstreet... Hvorfor?" 
Seriøst! Seriøst Harry! Her stod vi og gloede ned på min mobil, som literally var spredt ud over hele vejen og så spørger du hvorfor!! 

Det sagde jeg selvfølgelig ikke højt, men nøjedes bare med at gøre en gestus mod jorden.
"Arh...." Han kløede sig i de mørke krøller. Whut! Den fæs faktisk ind! 
"Hvilken, hvor og hvornår afgår der en bus mod Oxfordstreet?" Jeg havde ikke rigtigt haft tid til at sætte mig ind i bus tiderne siden i går, og jeg tvivlede på at jeg selv ville finde en uden hjælp.
Han rystede bare på hovedet.
"Nix, jeg kører dig." Whut, havde han bil?! Jeg løftede øjenbrynet og fik svar på mit spørgsmål.
"Vi kører i min bil." Okay, den lækre havde bil! Yaih! Privatchauffør!!!
"Tak!" Han nikkede inden han fjernede armen fra mine skuldre. 
"You're welcome.... Noget siger mig at jeg ikke burde lade gå ud på egen hånd." Han gav mig elevator blikket og hentydet tydeligvis til min ikke totalt dækkende påklædning, som dog heldigvis blev hjulpet lidt i den rigtige retning af tæppet. Jeg gav ham et hurtigt slag på armen, inden jeg begyndte at gå mod den andenside af lejlighederne. 
"Kom ned når du er færdig." Råbte han efter mig. Jeg, stadigt gående, vendte mig om og råbte tilbage. 
"Skal jeg nok. Ses om lidt." Jeg gik ind af min hoveddør og undgik kun med nød og næppe at træde i de glasskår der lå i køkkenet. 
Jeg sukkede. Sådan som det så ud nu ville vi løbe tør for tallerkner inden april. 
Glædelig 7 marts alle sammen....
------------------------------------------

Hey! 
Håber ikke i har opgivet Hay helt endnu, for det har jeg ikke.
Motivationen har ikke været der og det er grunden til at jeg ikke har opdatet. 
Håber på at skrive noget mere!
Tak for at læse med!
Li <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...