Why so complicated?

Forestil dig det du frygter mest. Færdig? Mit er at blive forladt. Forrådt af den jeg elsker og ladt i stikken. Hvorfor? Fordi det jeg frygter mest er for mig virkelighed. -I denne historie ville der være stødende ord, vold, sexede scener og ekstrem smadring af tallerkner-

1Likes
1Kommentarer
1343Visninger
AA

3. New freinds, new hope.... And I need a lot of that

Jeg stod i køen til Starbuks og trippede lidt. Hold da kæft hvor gik det langsomt. Der stod mindst fem foran mig og ventede. Det gik i sneglefart men tilsidst (adskillige minutter senere) blev det mig. Bag disken stod to fyre. Heldigvis for dem var der ikke nogen bag mig.... Endnu.
Fyren der stod og skulle til at betjene mig, var seriøst cute! Det lyse hår med de blå øjne var noget jeg normalt ikke ville kunne stå for. Rolig! Kæresten ventede hjemme.... Jeg sukkede. Fuck jeg hadede mig selv nogle gange. Kunne jeg ikke bare for engangsskyld glemme den mand(slash drukkenbold, som han nu sikkert var) der lå hjemme i vores seng. Men verden var nu engang så ond, at den sødeste fyr jeg nogensinde havde set (måske en lille overdrivelse fra min side, men han var seriøst cute!) bare skulle være til pynt i mit sølle liv. 
Han smilede træt til mig, og jeg kunne se poserne under hans øjne. Selvom han var nuttet kunne jeg også se at han ikke havde det for godt. Hans øjne var blanke og lidt røde. Jeg kunne også se sveden på hans pande og jeg var 100 procent sikker på at det ikke var helt normalt. Jeg rakte, uden at tænke over det, hånden over disken og lagde den over hans panden. Han var brændende varm så jeg flyttede min hånd ned til hans hage, og drejede let hans hovede. Jeg lagde faktisk ikke mærke til det overraskede udtryk og det faktum, at drengen der stod i køkkenet havde stoppet al aktivitet. Blondi så forfærdelig ud. Nuttet, men forfærdelig. Stakkels Blondi. Jeg slap ham hurtigt da det gik op for mig hva fanden jeg lavede.
"Øhm, undskyld.... Jeg øhm..." Jeg grinede lidt nervøst, men det var så også det eneste tegn på usikkerhed jeg kunne mønstre. Jeg havde levet med mig selv (og ikke mindst Zayn) i så mange år at jeg var blevet vant til alle de fucked up ting... Blondi så bare smilende på mig. Vi fik øjenkontakt og vi begyndte at fnise som to små skole piger. Dog udviklede det sig hurtigt til en let gang hosten. Da stemmen endelig kom under kontrol talte han.
"Det gør slet ikke noget. Faktisk, så er du altså den pæneste person der nogensinde har givet mig et lægetjek." Han rødmede svagt og kiggede derefter ned i bordpladen. Nårh, hvor var han altså bare cute, plus den sødeste accent! Wouf! Jeg lagde knap nok mærke til den anden fyr, der ligepludselig stod med armen om Blondi. Han kiggede på mig med et morsomt glimt i øjnene, inden han rettede opmærksomheden mod at andet punkt. 
"Du rødmer jo! Hva har hun dog gjordt ved dig Niall?" Blondi, hvis navn var Niall, sagde ikke noget men hans ansigtsudtryk ændredes. Jeg gav hurtig drengen, som var mørkhårede, et hurtigt elevatorblik, (eller så meget som man nu kunne se, da han stod bag bardisken) inden han igen vendte opmærksomheden mod mig. 
"Du må undskylde min ven Niall." Den mørkhårede gav ham et hurtigt skulderklem. "Han er bare ikke så vant til at snakke med flotte piger. Vel Niall?" Fyren smilede drillende og endelig kom der noget liv i Niall, som gav ham en albue i siden. 
"Skrid Louis! Gå ud og lav noget kaffe til mig. Jeg er ved at falde i søvn." Mit lille grineflip jeg fik da Niall gav (jeg tror nok der var, så hæng mig ikke op på noget) Louis en albue i siden, forsvandt. "Du trænger virkelig til at få noget søvn, darling. Hvis jeg var dig ville jeg droppe kaffen..." Han kiggede på mig som om han overvejede mine ord. Så sukkede han opgivende. 
"Medmindre du kan finde mig en afløser, så ser jeg ikke rigtig nogen udvej." Challenge accepted. Jeg hoppede over på den anden side af baren, så jeg og Niall stod med vores kroppe nærmest presset op mod hinandens, men det måtte han finde sig i. Jeg begyndte at binde knuden på hans forklæde op og han kiggede totalt clueless op på mig. 
"Fire år som barista, så jeg tror jeg kan klare det," sagde jeg inden han kunne nå at få et ord indført. Jeg gav ham et hurtigt og måske lidt for sødt smil. Forklædet røg forholdsvist hurtigt af og jeg skubbede ham om mod det sted, hvor jeg gættede på baglokalet lå. Clue one, der hang et meget fancy 'Kun for personale' skilt på døren. Jeg fik et taknemligt blik og så var han på den anden side. 

Jeg kiggede efter ham for en kort stund, men da jeg fjernede blikket fra døren faldt det på Louis. Han stod og kiggede vurderende på mig. Jeg hævede det ene øjenbryn. Det så ud som om han sov stående. Wow! Den dreng var virkelig langt væk, det var tydeligt at se. De to skridt der var imellem os var hurtigt tilbagelagt, så nu stod jeg næsten helt oppe i fjæset på ham. Jeg vinkede den ene hånd op foran hans hovede, som en anden retarderer abe. Det virkede faktisk ikke... Wow, han måtte virkelig have gang i noget dybt tanke stof. Jeg begyndte, efter mange overvejelser, at knipse og Louis spjættede. Så havde han måske sovet stående.... Der kan man bare se! Drengen havde jo et talent, hvis ikke at få sin ven til at ligne en tomat talte.
"Velkommen tilbage til bevidstheden Lou! Det var seriøst også på tide!" Han grinede lidt overdrevent til mig. Det flirtende i hans blik var let at få øje. Kæresten, Hay! Kæresten. Det måttes der laves om på (altså ikke det med min kæreste, for ham håbede jeg på at beholde lidt endnu.... Nej jeg talte om blikket).
Jeg tog hurtigt et hviskestykke og svirpede det i retningen af ham. Det ramte sit mål og en høj klaske lyd fyldte lokalet. 
"Av for satan! Kæft det gjorde ondt!" Først troede jeg at han var sur, men så greb han efter sit eget og svang det i min retning. Han missede og jeg grinte en ond latter.
"Du får mig aldrig Louis! Neeeveeer!" Ironisk nok ramte han mig og jeg hoppede fornærmet tilbage.
"Seriøst?! Er der aldrig nogen der har fortalt dig at du ikke må afbryde en ond enetale? Det er så....." 
"Ondt?" Han lo og gik til angreb på mig igen. Han kunne bare komme an!
--------------------------------------------------Halløj! 
Lige så i ved det, så er denne historie en fritænkning (det tror jeg i hvertfald det hedder) så personligheder, alder og kærester/venner/familie er noget jeg kommer til at manipulere lidt med.... Så hvis i læser en alder eller noget der ikke passer så er det fordi at jeg tilpasser mig det min verden....
Udover det så har jeg ikke super meget at tilføje så.... Tak?! :D
- Li <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...