Why so complicated?

Forestil dig det du frygter mest. Færdig? Mit er at blive forladt. Forrådt af den jeg elsker og ladt i stikken. Hvorfor? Fordi det jeg frygter mest er for mig virkelighed. -I denne historie ville der være stødende ord, vold, sexede scener og ekstrem smadring af tallerkner-

1Likes
1Kommentarer
1338Visninger
AA

1. Never been happier!

"Skole er overvuderet!" "Ikke hvis du ville have dig et liv smukke." Han grinte til mig og gav min kind et hurtigt kys. Jeg surmulede lidt for sjov. Hvor var jeg heldig at have ham! Hayden smilede kærligt til mig, og jeg blev helt varm inden i. Han gik med armen om mig, og vi fortsatte sammen ned af vejen. Han havde sagt at han havde en overraskelse til mig. Gav vide hvad det var. 

Stedet her var skøn, og vi gik igennem en park fuld af liv. Jeg hvinede højt da jeg lagde mærke til skateparken, der nu tittede frem mellem træerne. Hvis der var noget jeg kunne bruge timer på, så var det at skate! Mine forventninger steg i takt med at vi gik. Vi gik ind ad en lille vej som førte op til et lejlighedskompleks... Eller et boligkompleks.... Jeg vidste ikke hvad det var, men det så meget fedt ud. Han fortsatte opad trappen til en af lejlighederne. Jeg fuldte undrende efter. Havd lavede han? Man kunne da ikke bare gøre sådan noget? 
Han flyttede hurtig måtten der lå på træterrassen, og rejste sig med en nøgle i den ene hånd. Unden så meget som at høre noget af det jeg sagde, stak han den i låsen og drejede den om. Jeg stod lidt med hænderne for munden.... What! Det kunne man squ ikke bare gøre! Kunne man?! Han vente sig smilende om, og begyndte at grine ad mig. Jeg vidste ikke hvilket ansigtsudtryk jeg havde, men jeg måtte godt nok have set chokerede ud. Han tog min hånd og trak mig med ind i lejligheden. Jeg, stadig meget chokeret, så mig omkring. Hold da op hvor var her flot! 
"Hva... Hvad er det her?" De få ord var det eneste jeg kunne fremstamme. Jeg var mundlam! For en gangsskyld havde jeg faktisk ikke noget at sige.... Wow!
Af hvad jeg kunne se, så det ud som om at stuen, køkkenet og entreen var et stort rum. Hayden trak mig ind til sig, så vi stod og kiggede ind i et spejl. Han havde lagt begge sine arme om mig, og vi kiggede smilede til hinanden i spejlet. Det så næsten lidt sjovt ud. Vores hudfarver og træk var så forskellige. Vi lignede langt fra hinanden. Langt fra. Han lignede en der godt kunne have rødder i Asien hvor jeg derimod mere lignede en meget bleg europæere. Han lænede hovedet frem, og lagde det på min skulder.
"Hvad syntes du?" Han smilede lidt nervøst, og det var en side af ham jeg næsten aldrig så. Nervøsiteten. 
"Jeg elsker den" åndede jeg. Det gjorde jeg virkelig! Også selvom jeg ikke havde set resten af den. Jeg kunne bare mærke det! 
"Godt" sagde han stille og kyssede mig på kinden. Jeg rynkede brynene og så spørgende op på ham.
"Den er nemlig vores." Jeg kiggede op på ham.
"Seriøst?" Mine øjne blev større end de allerede var. 
Han nikkede, og i det samme ringede det på døren, og Hayden vente sig om for at åbne. 
"Hey" hørte jeg en velkendt stemme sige. Jeg kiggede forbi Hayden og der stod Zayn. Min elskede ven. Jeg smilede lykkeligt til ham, og lagde mærke til hvad han stod med i armene. Flyttekassen han stod med var den først af mange, og det var jeg ret så sikker på. Jeg kiggede op på Hayden.
"Nu ved jeg da hvorfor du var så ivrig efter at få mig ud af huset." Han lo, og vi gik igang med at hjælpe Zayn med kasserne. 

--------------------------------------------------

Hej! 

Dette kapitel var nok ikke det mest spændene men det skal nok komme. Så bare hæng på og tak fordi du læser med! Det betyder utrolig meget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...