Why so complicated?

Forestil dig det du frygter mest. Færdig? Mit er at blive forladt. Forrådt af den jeg elsker og ladt i stikken. Hvorfor? Fordi det jeg frygter mest er for mig virkelighed. -I denne historie ville der være stødende ord, vold, sexede scener og ekstrem smadring af tallerkner-

1Likes
1Kommentarer
1336Visninger
AA

2. But!

De sidste flyttekasser var placeret, og nu sad vi alle tre i stuen, med en øl hver. Der var ikke kommet møbler endnu så vi måtte side på gulvet. Det skulle vi nu nok overleve. Jeg havde sat mig opad en væg, og lå med hovedet på Zayns skulder. Vi havde været venner så længe jeg kunne huske. Jeg elskede Zayn, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden ham. Han var faktisk grunden til at Hayden, og jeg havde fundet sammen. Apropos ham. Hayden rejste sig op, og bekendtgjorde at han ville hente noget mad. Han modtog vores bestillinger og gik derefter ud af døren. 
"Er du glad Hay?" Jeg kiggede op på ham og smilede træt. Hans sorte hår med den lyse stribe passede godt til ham. Hans flotte brune øjne gjorde heller ikke synet værre... Tværtimod! Han var en lækker fyr, og på samme tid virkelig sød. Jeg nikkede og tilføjede.
"Jeg ikke kun glad Zayn... Jeg tror jeg er lykkelig." Jeg lagde hovedet ind mod hans skulder igen. Jeg mærkede noget mod mit hår. 
"Det er jeg glad for at høre," noget jeg at opfange, og der efter gik alt i sort.

Jeg vågnede op ved duften af de nachos jeg havde bestilt. Mmmm Nandos!! Jeg havde spist det så mange gange at jeg lige frem kunne lugte at det var dem. Mums! Mine øjne åbnede jeg på klem, da jeg lige ville se hvad der foregik. Jeg "sad" stadig opad Zayn, som kiggede grinede på Hayden. De havde sikkert joket lidt, men da jeg lagde mærke til at Hayden,  var jeg knap så sikker. Faktisk langt fra. 

Jeg havde altid elsket Hayden, men visse ting kunne jeg ikke tage. Fx blev han nogle gange lidt for jaloux, og så skulle det gå udover de forkerte mennesker. I dette tilfælde havde han kastet sin jalousi på Zayn. Det skyldes måske også at jeg knap så meget lænede mig opad ham mere.... Jeg sad faktisk næsten oven på ham. Det var ikke fordi det var noget ny så....? What was happening?

"Hale vågn op" hørte jeg Hayden sige. Han lød som en der godt kunne finde på at bruge vold, for at få det han nu krævede. Shit...
"Hayden lad hende nu sove. Hun er træt, og har sikkert haft en hård nat." Jeg fnes lydløst. Noget af det han elskede allermest var at joke om mit og Haydens sexliv. Seriøst Zayn? Nu! Hayden var sådan et fjols når han havde drukket, så den replik var nok ikke så meget en joke for ham.... 
Det slog mig hvad jeg lige havde tænkt. Drukket?! Nej vel?! Hvis det var tilfældet så ville dette blive en lang aften. Og ikke en god en af slagsen.

Hayden knyttede sine hænder, og kroppen blev mere stiv end den allerede var. Zayn grinede bare videre. Den dreng havde squ lige så meget situationfornemmelse, som jeg havde stedsands. Det skulle så lige siges at jeg var blevet væk i en svensk rundkørsel engang. Det var kraftedme ikke sjovt..... Når men tilbage til Zayn, som jo (selvfølgelig) fortsatte sine "sjove" bemærkninger. 

"Jeg ved ikke lige præcist hvad i laver, men jeg har en anelse om at det går vildt for sig." Han blinkede til Hayden. Jeg kunne mærke rødmen i kinderne, og bad til, ja hvem fanden jeg nu ellers bad til, at de ikke lagde mærke til det. 
Selvom det for det meste var på de helt forkerte tidspunkter han lukkede sit lort ud, havde jeg altid været misundelig på den charmerende måde han gjorde det på.  Dog skulle jeg ikke regne med den store effekt i dette puslespil.
 
"Gider du flytte dig? Jeg kan ikke lide at du er så tæt på hende!" Jeg kunne hører den nedladende tone i hans stemme, hvilket jeg også var sikker på de kunne på den anden side af jorden.... Eller i hvert fald på den anden side af murstensvægen. Havde man lov til at krydse fingre for at naboerne ikke var hjemme? Ikke? Når, men så var dette nok et godt tidspunkt at "vågne" på, så det var lige hvad jeg gjord.

Jeg åbnede langsomt mine øjne, og mit blik landede på Zayn.
"Hva så Hay! Velkommen tilbage til virkeligheden. Sovet godt?" Zayn hævede smilende det ene øjenbryn. Gud hvor ville jeg ønske at jeg kunne undgå det. Altså virkeligheden, som den så ud til at være i dette øjeblik. Jeg nikkede og kiggede derefter over på Hayden. Han svajede let, men ikke noget man ville lægge mærke til hvis, man ikke kiggede efter det.
"Du har drukket." Ikke et spørgsmål, men en konstatering som han ikke engang behøvede at bekræfte. Jeg mærkede aggressiviteten komme snigende. Ikke nu! Ikke i dag! Jeg var træt, doven(som altid, dog mindre detalje) og ikke i mit bedste humør. Det var han tydeligvis heller ikke så, sandheden skulle jeg ikke forvente skyggen af. Jeg kendte ham for godt, og vidste hvordan han var når han havde fået alkohol. Hvis man blandede Draco Malfoy fra HP med Kathrine Piers fra TVD, ville man derved ende op med den perfekte cocktail. Resultatet ville være en jaloux, røv irriterende, forræderisk og pisse arrogant person... Ergo min kæreste når han blev for fuld. Så var der kun en ting at gøre.... Anyone who wants to play hide and seek? Nej, vel?! Suk, suk....

Som reaktion på min bemærkning, stirrede han bare på mig som om jeg var dum, hvilket jeg langt fra var. Eller måske lidt uintelligent, men det var ikke mig det handlede om så luk! 

Hans blik flyttede sig, og han kiggede truende forbi mig. Jeg vidste at han havde øjnene på Zayn, uden tvivl. Den dreng sad stadig og smilede som en anden idiot på lykkepiller. Dog kunne jeg ane at det var facaden der var blevet sat op nu. 
Hayden trådte et skridt frem, efterfuldt af endnu et, og endnu et, og endnu et. Jeg havde rejst mig op og havde også flyttet mig, så jeg stod lidt væk fra de to drenge, men i rækkevidde af nogle få papkasser. Jeg fuldte Hayden med øjnene. Hvis han så meget som tænkte på at skade Zayn, så skulle han få med mig at bestille. 

Han trådte endnu et skrid frem også endnu et, også..... Han når ikke en centimeter længere, da jeg kylede en tallerken efter ham. Bestillingen var klar og serveret. Den susede gennem rummet, og ramte gulvet så den smadrede i tusinde stykker. (Lidt overdrevet måske, men du ved jo hvad man siger.... Overdrivelse fremmer forståelse.... Ikke?) 
Næsten ingen reaktion på den knuste tallerken. Han kiggede bare med et ligegyldigt blik på mig. Det stak i hjertet, og da besluttede jeg mig for at gå frem mod ham, så jeg kunne stikke ham en flad. Den ramte perfekt, og hud mod hud lyden kunne sikkert høres herfra og til Kina. Ingen skulle komme og sige at jeg ikke havde temperament, for det havde jeg bestemt. Denne gang fik jeg hadefulde blikke, men de prellede bare af på mig. Jeg skulle bare ud herfra! Hans smukke fjæs var blevet forvrænget af det monster han havde forvandle sig til. Jeg hadet den person og kunne ikke klare det mere. Jeg vente mig om mod døren, men Hayden havde vidst også en mening om mit exit, for i det samme greb han hårdt fat i mig. Jeg lavede en afspejlning af hans eget ansigtudtryk og trak i min arm. Jeg kunne mærke mine øjne lyne, men det lod han sig nok ikke bide mærke i.

"Lad mig gå'" hvæsede jeg. Jeg kunne mærke tårer danne sig, og det sidste han  skulle se (i den tilstand) var mig græde. Han påvirkede mig mere end han ante når han opførte sig sådan. Jeg sukkede træt og dybt. Det der heldigvis gjorde dette en lille smule bedre var tanken om at vi ikke altid var sådan her. Kun når han havde drukket, hvilket han næsten aldrig gjorde. Regel nummer et i vore forhold var, at man ikke måtte drikke sig fulde i hinandens selvskab. Det lød dødkedeligt, det kunne jeg godt høre, men det var en nødvendighed... Ellers skete dette. A monster would be created...

Han smilede endnu et grusomt smil, og viste tænder som en eller anden varulv fra Teen Wolf! Min tålmodighed var langsomt ved at slippe op, så hvis dette ikke skulle ende i et blodbad, skulle jeg ud nu! 
Derfor hyrede jeg hurtigt en knytnæve i maven på ham, og traskede ud. Det var ikke hårdt for mig på nogen måde ikke at kigge tilbage på ham. 
"Dumbass" mumlede jeg. 
På vejen hørte jeg ham stønne, og noget tungt ramte gulvet. Jeg havde en ide om hvad det kunne være, og en kold latter undslap mine læber. 
Den idiot havde drukket sig fuld og betalt lige nu prisen af sine handlinger. Han blev (som sædvanligt) for fucking arrogant, og jeg (som ofte var for træt til at ignorer hans pis) endte med at blive total psycho aggressiv. I sammenligning til tidligere ting, var denne lille små fighte var ingenting. 

Vejr var faktisk dejligt her udenfor. Det skulle så lige siges at betydningen af dejligt vejr i England var småregnede, og med en temperatur på ca 10 grader. Perfekt! Ironien i mine tanker var stærk. Jeg hørte døren bag mig smække, og der stod Zayn. Han lage en jakke over mine skuldre og gav dem et klem. Jeg kiggede ikke engang på ham, men rakte bare armen ud mod ham. Jeg mærkede hans varme hånd i min, og han slap indholdet. 
Jeg tog cigaretten op til munden og tændte den med lighteren. Jeg røg normalt ikke, men det var bedre end de andre afstressningsmetoder jeg kunne komme i tanke om lige nu. 
"Kom. Du sover hos mig." Han var for en gangsskyld blevet lidt seriøs, og smilede bedrøvet. Det var måske ikke lige den smarteste ide, men hvis der var en person i hele verden som jeg ikke orkede lige nu, så var det Hayden.
Jeg nikkede og fuldte efter Zayn.
-----------------------------------------
Hej! 
Kunne i lide kapitlet? Jeg kunne rigtig godt tænke mig noget feedback da fanfiction ikke er mit speciale... 😅
Igen tak for at i læser med, det er skønt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...