Why so complicated?

Forestil dig det du frygter mest. Færdig? Mit er at blive forladt. Forrådt af den jeg elsker og ladt i stikken. Hvorfor? Fordi det jeg frygter mest er for mig virkelighed. -I denne historie ville der være stødende ord, vold, sexede scener og ekstrem smadring af tallerkner-

1Likes
1Kommentarer
1336Visninger
AA

4. At the Starbuks

"I'll..... tell you  what I want, what I really really want!"

"Sooo..... Tell me what you want, what you really really want!l

"I wanna, I wanna, I wanna, I wanna, I wanna really really really wanna zigazig ah...." 

"So if you wanna be my lover, you gotta get with my friends...."

"Make it last forever, friendship never ends!" Afsluttede jeg, som stod sammen med Louis (eller Lou som jeg havde besluttet at kalde ham fra) bag disken. Han havde en virkelig god stemme og vi klingede godt sammen. Ikke for at prale eller noget, men så syntes jeg hellerikke at jeg var så dårlig selv. 
Vi havde haft det super sjovt i dag, og havde faktisk sunget en masse. Men det havde selvfølgelig ikke kun været piece of cake. Det var på et tidspunkt exploderede med kunder, og jeg havde haft så travl at jeg havde skåret mig.... Og jeg havde ikke på noget tidspunkt fat i et spidst, skarp eller så kaldt "farligt" objekt. Typisk mig. 
Niall sov stadig, og vi havde været ude at kigge til ham nogle gange efter hånden. 

Lige nu var der ingen kunder i den lille Starbuks for enden af vejen. Der var faktisk ret mange Starbuks' i dette område. Jeg havde valgt denne fordi den var den mindste, og dermed også den hyggeligste. Andre folk fortrak nok bare noget andet, men lige nu passede det mig faktisk fint, for det var min chance for at lære Louis bedre at kende. Han boede sammen med sin kæreste ikke lang fra London. Hun hed Ella og hun så super sød ud på de billeder han tidligere viste mig. Hun var høj, slank med grå øjne og det flotteste smil. Jeg var helt vild med hendes mørkebrune hår, for jeg havde altid elsket den hårfarve. Den var langt pænere end min, som var meget lys eller faktisk næsten hvid. Jeg havde ikke farvet det en eneste gang, for det havde jeg ikke fået lov til af min mor. Suk! Hende savnede jeg rigtig meget disse dage, og jeg kom hele tiden i tanke om hende. Hun var flyttet til et lille lorte land i Skandinavien og jeg (som var totally broke) havde ikke penge til at rejse derover. Det havde hun hellerikke så den drøm måtte vente lidt endnu.

"Hva tænker du på Hazhu?" Spurgte Lou med et løftet øjenbryn. By the way, så fik jeg også et kælenavn af Lou den dag. Hazhu. Begrundelsen var at jeg var ved at fortælle ham mit navn, da jeg pludselig kom til at nyse. Så nu hed jeg Hazhu.... Meget opfindsomt af Lou, det måtte jeg indrømme.... Like not!
"Min mor. Jeg savner hende, men hun bor langt væk. Det er lidt...." Jeg skulle ikke græde! Ikke her! Men alligevel fældede jeg en tårer. Flot Hale! Meget flot! 
"Årh Hazhu! Kom her søde pige." Han vendte mig om og lukkede sine arme om mig. Det var dejligt bare at stå der og lade Lou holde om mig. En ven var lige det jeg godt kunne bruge i en by som London, hvor jeg absolut ingen kendte (hvis man ser bort fra Hayden og Zayn).

Døren gik op og ind kom fire veninder. Eller det troede jeg stærkt på, da jeg (det er af personlig erfaring det her) ikke holder sådan om mine 'fjender'. But sometimes you just have to keep your friends close, but your enemies closer. Dog holdte jeg fast i veninde teorien.
Jeg gav slip på Lou og han på mig, men de nåede nok lige at opfange det for et lille fnis undslap deres læber. Lou tog to skridt og lagde albuerne på disken.
"Hva kan jeg gøre for jer ladies?" Deres opmærksomhed var hans, og mere fnisen lød... "To caramel frappes med kaffe, en gelatte med hindbær og en espresso dobbelt shot." Sagde den af pigerne der stod tættest på, med en flirtende stemme. 
"Ellers andet?" Afbrød jeg. Hun løftede det ene af sine perfekte øjenbryn. 
"Nej ellers tak, øh..... Niall?" Endnu en  fnisen lød bag hendes ryg. Kunne de seriøst ikke fornye sig lidt?! Hun kiggede stadig grinende på mig. Jeg gav hende bare et 'det kan du kraftedme bande på bitch'. 
Det rørt mig underligt nok ikke det mindste at den flirtende pige var lækker. Overhovedet ikke faktisk. Han var min Lou lige nu og ingen kunne(/turde) sjæle fra mig.... Og Ella selvfølgelig, for hun måtte deal med at dele. Yeah, yeah jealous much I knew! Men sådan var jeg! Eller på en måde.... Det der var mit, var mit og at dele var en mulighed jeg ofte valgte fra. Men sådan var jeg kun i min verden. I real life var jeg glad for at dele. Eller jeg blev i hvertfald nød til det. Alt udover min mad, mit undertøj og mit bacon (jeg ved godt det også er mad, men det behøvede lidt ligsom en kategori for sig selv. Har jeg ret eller hvad?!).
Jeg var faldet i staver så jeg bemærkede ikke noget før Lou pludselig stod og prikkede mig i siden. 
"Hug?"
"Hug?!" efterabede han mig med et smørrede grin. 
"Der var nok en der føler sig lidt træt eller hva? Måske du skulle gå ind og lægge dig hos Niall? Det vil nok gå hurtigere så!" Fortsatte han drillende. 
"Haha meget morsomt. Du ville ikke kunne klare dig fem minutter uden mig og det ved du!" Udbrød jeg højlydt.
"Awch. Den gjorde virkelig ondt Hazhu..." Blink, blink. Hehe hvor var han morsom. Nej, seriøst! Han var en af de fedeste mennesker jeg nogensinde havde mødt og måske i denne by, men ellers var min vennekreds faktisk ret stor. Jeg vendte mig mod maskineriet, og begyndte at lave gelatten som blondinen havde bestilt. Jeg blev hurtigt færdig og gik videre til espresso'en der var dobbeltshot. 

"Shit" kunne jeg lige høre Lou mumle.
Jeg vendte hovedet lidt for hurtigt, så det resulterede i at noget at koppens indhold røg ud over min hånd. 
"Aw! Lou!" Hvæsede jeg og kiggede irriterede på ham, men kun for sjov selvfølgelig. Det blik han sendte mig tilbage fik mig dog til at klappe i. Der var intet morskab at spore, og blikket var et af det der 'kæft vi er på spanden' blikke. Han kiggede ikke længere på mig, så jeg fuldte hans flotte blå øjne. Bag ved pige flokken på fire (de to blondiner, en brunette og rødhætte) stod en lidt ældre mand. Han isse kunne ses og det kunne maven der hang udover buksekanten også. Der var en bar stribe, for blusen var lige det mindste, men så ellers ud til at være en velhavende herre. 
"Hvem er det?" Spurgte jeg Lou, og så ham hurtigt skælve. Okay, så frygtindgydende var han da hellerikke! Jeg havde løst til at mumle at han skulle tage sig sammen, da han sagde det jeg aldrig ville have gættet. Helt seriøst, aldrig i mit liv!
"Han er min chef...." Kvækkede han og så skal jeg da lige love for at jeg fik gåsehud.
"Shit" fortsatte jeg i en hviskende tone. Han nikkede kun kort og vente tilbage til sin ordre. Jeg fuldte hans eksempel. Shit, shit, shit, SHIT!!!!! Her stod jeg, en helt fremmede og gjorde Nialls job. Jeg vidste at det nok ikke så lyst ud når man kiggede på det faktum om han ville beholde sit job. På den samme side var det ikke specielt godt for Lou heller, for han havde jo ligsom givet mig adgang. Eller det havde jeg nok selv, men same shit different ass. Louis var færdig og jeg satte espresso'en ved siden af de andre drikke. 
"Det bliver 8,3 pund" smilede jeg lidt overdrevet. Pengene blev fisket frem fra Guccitasken, (helt sikkert en kopi, men det skulle jeg nok ikke sige højt, for hun var nemlig ikke den eneste der havde sådan nogle, hehe) og rakte mig dem. Jeg fik talt dem og gav hende småmønter tilbage.
Manden med det seriøse hårtab, havde stillet sig i køen bag dem. Mit blik fuldte pigerne indtil de var ude af syne. I denne Starbuks var der nu kun mig, Lou, manden og en snorkende Niall. 
"Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?" Jeg smilede jeg og prøvede at skjule min nervøsitet. Det virkede okay, men jeg kunne mærke sveddråberne på min pande komme frem.
"Ja det må vi så lige se på Niall..." Der var et smil på hans læber, men hvad fanden! Det kunne betyde så meget! Jeg skævede til Lou. Jeg måtte nok indse at det var ude med mig og muligvis os alle tre. Sorry guys!

------------------------------------------
 Hej! 
Jeg ved godt at tiden mellem kapitlerne  svinger lidt, men håber ikke det gør så meget...
Jeg har en lille ide om hvad der skal ske fremadrettet, men hvad tænker i? Og hvilke roller tror i Liam og Harry skal spille i det her? Jeg vil elske at høre fra jer! Tak❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...