Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7152Visninger
AA

9. Kapitel 9 // It is going to be okay

Same Mistakes

Maggie


But I would walk five hundred miles
And I would walk five hundred more
Just to be the man who walked a thousand miles
To fall down at your door

The Proclaimers - Im gonna be (500 miles)


Jeg gik tilbage til stuen, hvor Luke stadig sad med blikket ud i luften. Jeg lagde min hånd på hans ene kind for at placere et blidt kys på den modsatte kind. "Det skal nok gå," mumlede jeg og var på vej ud i køkkenet, men Lukes store hånd greb fat om mit håndled og trak mig ned på hans skød. "Lad os begge tage til London," jeg kiggede målløs og chokeret på ham, inden jeg lagde begge mine hænder på hans kinder og pressede mine læber mod hans. Alligevel var der noget i hans blik der sagde mig, at han var ikke helt tilpas. "Luke, jeg kan se på dig, at du ikke vil. Du behøver ikke at gøre det." Hans greb strammede om min hofte. "Jeg har en bedre ide," han kiggede på mig med hans store blå øjne.

"Du vil aldrig kunne lide det her, men hvad nu hvis vi forbliver venner. Ikke kærester. Venner." Det skar inde i Luke, og jeg kunne allerede se det på ham. "Du bliver her i Australien. Vi har stadig kontakt Luke. Vi skal stadig ses. Jeg tager til London. Du må kysse og gøre lige hvad du har lyst til, med hvem du har lyst, og det samme må jeg." Hans øjne trak sig sammen. "Fedt, og når du så har fundet en eller anden rig britisk fyr med flot hår og pænt tøj. I vil aldrig skændes, og han vil behandle dig som en prinsesse, og han vil bare være meget bedre end mig. Han vil være lige din type. Også kommer du her og præsenterer ham for mig, og du fortryder, at du var sammen med mig så længe? Glem det." Han rystede på hovedet i bare væmmelse. 

"Min type Luke?" Han nikkede og undlod at kigge på mig. "Jeg er en total modsætning. Din type er ambitiøs, intelligent, målrettet, ikke aggressiv, ikke temperamentsfuld. Meget bedre end mig." Jeg løftede hans hoved op, og hans øjne var blanke. "Du fortjener meget bedre end mig." Jeg lagde armene om hans nakke og trak ham ind i et kram. "Luke hør her. Du har ret. Ingen ville nogensinde tro, at du var min type, men det er du jo så åbenbart. Men hvis vi gør, som jeg foreslog, så ville vi begge to finde en ny, og det vil gøre ligeså ondt på dig som på mig, men hvis vi begge kan finde en ny, betyder det, at vi to ikke er soulmates, hvilket jeg har svært ved at tro på, at vi ikke er." Et kort grin forlod min mund, samtidig med en tåre forlod mit øje. "Jeg fortjener ikke bedre end dig, tværtimod. Jeg har dig, og jeg elsker dig, og jeg vil ikke have andre end dig, okay?" Han nikkede med et lille smil. "Derfor er din ide helt hul i hovedet, og jeg tager med dig til London," han grinte og tørrede en tåre væk fra min kind. "Mener du det?" Spurgte jeg lavt. "Jeg er ligeglad med om du skal til Kina eller Finland. Hvor du er, er jeg, baby." Han lod sine læber ramme mine. 

"Hej turtelduer!" Vi trak os fra hinanden, og Calum, Michael og Ashton kom ind i stuen. De smed sig lidt forskellige steder som altid. "Så hvad havde I lige gang i, da vi kom? Udover at være Maggie og Luke, og at I altid er smedet sammen når vi kommer." Spurgte Calum, hvilket fik mig til at skule ondt til ham. "Vi har besluttet os for, hvad vi skal, når vi er færdige," mumlede Luke med en del nervøsitet i stemmen. Nu hev jeg ham ud af hans comfort zone, hvilket var noget, drengen ikke var tilfreds med, men han gjorde det for min skyld. Og hvis det ikke er relationship goals, ved jeg ikke hvad det er længere.

"Nå, hvad skal I så?" Alle drengene havde tydeligvis frygtet det her. "I tager til London, ikke?" Vi nikkede begge stille. "Venner stop med at være sådan! I tager til London og får en fed lejlighed! Det skal nok blive fantastisk, og vi skal stadig nok ses! Det hele skal nok gå." Selvfølgelig var det Ashton. Faren. Altid så fandens positiv. Vi nikkede begge, men Lukes hoved var stadig hængende. "Luke må jeg lige snakke med dig?" Han kiggede op på Calum, som nu stod foran ham. Luke nikkede forvirret og fulgte efter ham ud i gangen. Michael sukkede og satte sig hen ved siden af mig, hvor han lagde armen om min lænd. "Hvorfor så trist?" Spurgte han. "Det gør ondt at se Luke så nede. Jeg trækker ham væk fra jer, hans familie og alt det, som han er vant til." Svarede jeg ærligt, og Ashton rystede på hovedet, hvilket fik min opmærksomhed. "Skattepige. Det er godt, du gør det her. Luke bliver nødt til at vokse op og komme væk herfra," sagde han, og Calum og Luke kom gående ind i stuen igen. Luke havde et stort smil på sine lyserøde læber og kort efter smedede han hurtigt vores læber sammen. "Jeg elsker dig forbandet højt," hviskede han og satte sig ned ved siden af mig. 

Hvad var der lige sket der? Jeg kiggede forvirret over på Calum, som bare grinte og blinkede. "Nå, skal vi få kigget på nogle lejligheder?" Spørgsmålet kom fra Luke. Spørgsmålet kom fra Luke! Jeg havde bestemt forventet, at jeg skulle trække ham med hen i sofaen for at kigge på lejligheder, to uger før vi skulle rejse. Ingen af os nåede at svare, før han var løbet efter sin computer. "Ej se den her!" Råbte han begejstret og klappede i hænderne. Lejligheden var stor, lys og lagde midt i London. Jeg kiggede på prisen og sukkede dybt, inden jeg lagde min arm over hans skulder. "Den er flot Luke, me-" "Den er perfekt Maggie!" Afbrød han mig smilende. "Ja, den er, men vi vil aldrig kunne få råd," mumlede jeg og kyssede hans tshirt beklædte skulder. "Og hvad skal I også bruge tre værelser til?" Spurgte Calum og kiggede på skærmen. "Til når Mag bliver en mammi," svarede Luke og sendte mig et smil, inden han lagde hånden på min mave. "Du er så dum at høre på," grinte jeg og skubbede blidt til ham.

Så kom der lige et kort kapitel fra mig idag, da det er SAME MISTAKES SØNDAG! 

Jeg håber, at I har det godt, og så ses vi næste søndag;)
- L.M.S

<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...