Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7154Visninger
AA

8. Kapitel 8 // WHAT DID YOU CALL ME?

Same Mistakes

Luke Hemmings


- "I'm here alone inside of this broken home
Who's right, who's wrong
Who really cares?
The fault, the blame, the pain's still there
I'm here alone inside of this broken home!"

- 5 Seconds Of Summer

_________________________________________________________________________________________________________

Jeg følte mig mere splittet end nogensinde før! Min drømme pige var kommet ind på sin drømmeskole, men den her såkaldte drømmeskole lå bare flere tusinde kilometer væk. Det splittede mig endnu mere, at hun vidste hvad hun ville, imens jeg stadigvæk ikke vidste hvad jeg ville efter high school. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg vidste ikke og jeg skulle være glad eller trist. Jeg vidste ikke om jeg skulle smile eller ligne en surmule?!

 

Jeg sad i min helt egen verden og nussede med Abby. Den hund kunne altid gøre mig glad! "Luke, det her går jo ikke," Jeg kiggede forskrækket op på hende. Hvad mente hun med det? Hvornår var hun egentlig kommet ind i stuen? "Hvad mener du?" "-Du ser så opgivende ud! Det hele skal nok gå, og vi finder noget til dig," Afbrød hun mig. "Ikke afbryd mig Babe," Jeg kiggede halvirriteret på hende. "Luke...." "-Jeg er okay Mag," Svarede jeg roligt og smilede kort. 100% var mit smil komplet falskt... Jeg hadede følelser -især dem der gjorde så fandens ondt! 

 

...

 

Vi var kun lige kommet hjem fra skole, og vi nåede endda dårligt nok ind af døren, før helvedet brød løs. "Hvorfor er du så egoistisk?" "-Er jeg egoistisk? Det hele handler om dig Mag! Hvem af os to er det lige, som er lidt på røven lige nu? Ikke dig!" råbte jeg irriteret tilbage og lukkede hoveddøren. "Det er din egen skyld! Du er ubeslutsom din kæmpemæssige fiasko tumpe," Vrissede hun. Jeg vendte mig om mod hende, sendte hende mine mest dræbende øjne nogensinde, og gik truende et par skridt tættere på hende. "HVAD KALDTE DU MIG?" Råbte jeg mere end rasende. Mit pis var virkelig sat i kog! Jeg stoppede en meter eller to foran hende. "SIG DET! Hvad kaldte du mig?" Først råbte jeg, men jeg endte med at vrisse resten. "En kæmpemæssig fiasko tumpe," Svarede hun nervøst og lavt. At hun kunne finde på det! "Det var grænsen Maggie," Jeg gik min vej. Jeg forlod hende alene i MIT hus sammen med MIN hund Abby. Tårerne løb ned af mine kinder. Jeg tørrede dem arrigt væk. Bad Boys græd ikke! Hvad var det hun gjorde ved mig? Hvorfor gik det først op for mig nu -Hun ødelagde mig! Jeg var ikke den fyr, som jeg var før vores tid sammen. Jeg ville have mit gamle liv tilbage, dog uden at miste Maggie. Ingen havde NOGENSINDE fået lov til at ændre mig så meget og på den måde.

 

Efter et stykke tid, hvor tankerne var blevet luftet, og tårerne havde galoperet ned af kinderne på mig, besluttede jeg mig for at gå hjem. Jeg nød den rolige og behagelige stilhed hele vejen hjem. Jeg gik ind og smækkede døren efter mig. Hvorfor var der så underligt stille i huset? Jeg gik rundt og ledte efter Maggie og Abby, men de var der slet ikke. Havde hun mon forladt mig, og taget min hund med sig? Jeg slog den skøre og meget usandsynlige tanke ud af Jeg gik ud i køkkenet, og fandt en papirlap, med en lille besked på: "Lukie, jeg elsker dig! Denne besked er til, hvis du kommer hjem før mig; Jeg er ude og gå en tur med Abby, og forsøger at finde dig. Hvis du kommer hjem før mig..... Vær sød at give besked fra dig! Love U Bae <3 -Din Mag <3" Jeg sukkede, og trak min telefon op af lommen. "Jeg er herhjemme...." Jeg sendte den til hende, og kastede mig opgivende ned i den store bløde sofa.

 

"I'm here alone inside of this broken home. Who's right, who's wrongWho really cares? The fault, the blame, the pain's still there. I'm here alone inside of this broken home," Sang jeg stille og lod tårerne få frit løb endnu en gang. "Luke?" Jeg satte mig bræt op, og tørrede mine tårer arrigt væk. "Hvad vil du?" Det kom en anelse for hårdt ud. "Undskyld," Kom det lavmælt fra hende. "Du har ret Luke -Det er mig der er den egoistiske af os to," Fortsatte hun, og satte Abby ned på gulvet. Hun gik stille og forsigtigt hen, og satte sig ved siden af mig. "Jeg troede aldrig at jeg skulle se dig græde!" Indrømmede hun og smilede forsigtigt. "Det var sgu heller ikke meningen! Min slags græder aldrig!" Jeg var mere end frustreret og forvirret. "Btw. Du synger faktisk rigtig godt!" Hun smilede større end nogensinde. "Min slags synger heller ikke Maggie," Prøvede jeg at forklare hende. "Din slags!? Virkelig Hemmings? Du er ikke som alle andre. Du er forandret," Hun smilede stort. Det var sødt af hende, men den sidste sætning pissede mig altså af! "Der har vi jo problemet! Jeg havde det hele -Magten over hele skolen, alle frygtede mig, jeg var manges forbillede, jeg kunne score hvem som helst og jeg gjorde hvad det passede mig. Så mødte jeg Maggie Smith -Nu er jeg den blødsødende plastik-badboy, som ikke er så stort et forbillede mere, og folk er ikke nær så bange for mig mere. Maggie jeg elsker, at jeg fik dig, men jeg savner mit gamle liv...!" Sagde jeg ærligt og sank en klump. Håbede at hun forstod det, og undgik at blive ked af det! "Gør hvad du vil Luke," "-Du forstår det ikke Mag. Jeg vil ikke miste dig, men jeg vil have min fortid tilbage!" Afbrød jeg hende og smilede kærligt. Hun rystede på hovedet, og kyssede min kind. "Find ud af hvad du vil Luke...!" mumlede hun, og så forlod hun mig mutters alene i stuen. Hvad mente hun? Måske havde Maggie ret!? Men hvordan skulle jeg mon finde ud af det?

 

...

 

Davs folks!:)

Et kapitel mere er; DONE <3

SORRY; Kapitlet er nok lidt noget bæ, men.... ja; It's Okay!!;)

 

Btw. #UndskyldForDetLidtKorteKapitel <3

 

See Ya Later; Alligator!<3

 

BIG Flemsekrammer; Narry-Larry <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...