Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7157Visninger
AA

6. Kapitel 6 // Who is Abby?

Same Mistakes

Luke Hemmings


- "You know I can't fight the feeling.
And every night I feel it.
Right now
I wish you were here with me."

- One Direction

 

_________________________________________________________________________________________________________

Jeg havde tænkt meget over Maggie’s ord det sidste stykke tid. Jeg følte mig som universets største idiotiske fiasko, for alle vidste hvad de ville med deres liv ude i fremtiden undtagen mig. Maggie’s ide om, at jeg kunne komme ind i militæret var komplet sindssygt! Ønskede hun mig død? Jeg overlevede da aldrig! Var hun komplet sindssyg? Jeg skulle fandeme ikke ud og lege krig & soldater -Det var noget man gjorde i de små klasser, med usynlige våben, legetøjsvåben, eller hjemmelavede våben! Fandeme nej om jeg skulle ud og opleve dengangs leg ude i den virkelige verden, hvor blod og bomber fløj rundt om ørerne på en! Rend og skid i havet med den ide! Inderst inde vidste jeg jo godt, at hun kun prøvede at hjælpe mig. Måske tænkte hun på militæret grundet min psykiske og fysiske styrke!? Det var egentlig sødt af hende, at hun prøvede at hjælpe mig, men hendes ide var bare hul i hovedet.

 

Jeg sad i sofaen og ventede på, at Maggie ville komme og besøge mig. Hvorfor flyttede hun ikke bare tilbage? Vi havde nu ikke boet sammen i 2 uger. Jeg savnede hende ufatteligt meget! Jeg manglede liv i huset, så jeg havde faktisk anskaffet mig en hund. En sød lille lysebrun mops, som havde fået navnet Abby. Det hjalp lidt på det hele, for Maggie havde ikke sat sine ben i mit hus i 2 uger nu. Vi mødtes altid ude i byen, eller hjemme hos drengene. En enkelt gang havde jeg været over hos Jaden og Mason. Så jeg så frem til, at hun endelig ville komme på besøg hos mig. 

 

Det ringede på, og Abby storgøede som altid. “Tulle gå ind i stuen,” Spørg mig ikke hvorfor jeg kalder den Tulle…..! Jeg åbnede døren, eller jeg nåede det kun lige, før Maggie var sprunget op i min favn. “Hey Babe,” Hviskede jeg i hendes ører, og kyssede hendes kind. Hun smilede og kyssede mig. Jeg smilede og kyssede hende tilbage. 

 

Jeg fik sat hende ned, og hun fik taget sit overtøj af. Jeg var gået i forvejen ind i stuen. “Abby,” Kaldte jeg, og hun kom farende med sit pivelegetøj i munden. Den hund var og blev freaking kær! “Hvem er Abby?” Lød det mistænkeligt bag mig. Jeg vendte mig med fronten mod Maggie, med søde lille Abby i mine arme. “Omg Luke….. du har købt en hund!” Hvinede hun og tog glædeligt Abby hen til sig, og op i sin favn. “Aww hvor er hun kær!” Hvinede Maggie glad. “Ligesom dig,” Mumlede jeg, men hun hørte det -desværre?! Hun satte Abby ned, og vi satte os i sofaen. “Jeg har savnet dig!” Begyndte hun. “Ilm Babe,” Jeg smilede. “Jeg har tænkt på noget…..” Hun stoppede op i sin sætning. Hvad havde hun tænkt på? Havde jeg gjort noget forkert? Kom hun tilbage? Hvorfor prøvede hun at pine mig med, at trække sin sætning ud, så jeg blev så nervøs? SÅ SIG DET DOG KVINDE! “Jeg havde tænkt på at komme tilbage, Luke!” Jeg smilede overlykkelig. “Mener du seriøst det?” Jeg var helt bange for, at hun tog pis på mig! Hun nikkede, og jeg hamrede mine læber mod hendes. Hvorfor endte vi altid sådan her, når vi ikke havde været sammen alene længe? Det plejede at være hende der startede det, men idag var det så åbenbart mig. Det ene tog bare det andet, og så skete det bare -Ups!

 

...

 

Jeg lå i sengen med Maggie ved min side. Ingen af os sov, men vi nød bare den rolige stilhed. Det var ikke engang en akavet stilhed. “Wow,” Hun brød stilheden. “Mmmm,” Gjorde jeg mig enig. “Hvorfor ender vi altid sådan her?” “-Jeg lå faktisk lige og tænkte på det samme!” Svarede jeg og smilede. Jeg kyssede hendes pande, og rejste mig op, for at komme i tøjet. Det samme gjorde hun lidt efter. “Du skal ikke kigge dig i spejlet Mag, men kom med ud i badeværelset, så skal jeg nok vaske dit hår,” Sagde jeg og grinede. “Det har du bare ikke gjort ved mit hår -en gang til?!?” Hun kiggede afventende på mig. “Måske…..” Jeg var flad af grin. Hun vrissede irriteret af mig, og tog min hånd. Det første hun gjorde da hun kom ud i badeværelset, var selvfølgelig at være så dum, at hun kiggede sig i det forbandede spejl. “LUKE HEMMINGS,” Udbrød hun og pegede vredt på sit hår. “Maggie Smith, Jeg elsker dig,” Jeg prøvede virkelig at redde den, men jeg kom til at grine lidt af hende. Hun sukkede irriteret, og satte sig ned med håret ind over badekaret. “Står din shampoo og balsam stadigvæk i dit private skab?” “-Ja,” Hun var mopset. Jeg nikkede. “Nederste hylde, de andre hylder rager ikke dig,” Okay hun var lidt mere end mopset! Jeg gjorde som hun sagde, og lukkede skabet i efter mig. 

 

Da jeg havde vasket hendes store fuglerede af hår ud, tørrede jeg også hendes hår. Lidt gentleman var man vel?! “Tak Luke,” “Så lidt Mag! Vil så også vaske mit hår nu?” Jeg smilede sødt. “Okay, hvor er din shampoo?” Svarede hun og grinede. “Øverste hylde,” “-Jamen der kan jeg jo forhelvedet da ikke nå op! Hvorfor sidder dit skab ogs’ så meget højere op end mit?” Brokkede hun sig. Jeg grinede. Jeg satte mig ned på hug, og tvang hende op på mine skuldre. Jeg rejste mig derefter op. Hun vejede jo narda! “Luke du sindssyg! Der er jo langt ned,” Hvinede hun skrækslagende og greb hård fast i skuldrene på mig. “Mag, sid stille! Ellers vælter vi,” Udbrød jeg og grinede. “Det er ikke sjovt det her Luke,” Skældte hun ud. “Nej undskyld Mag! Nu hurtigere du tager den shampoo ud fra skabet, desto hurtigere kommer du ned,” Sagde jeg roligt. “Du er skør Luke,” “-Og du elsker det!” Afbrød jeg hende og grinede kort. Lidt efter satte jeg hende ned. “Hvorfor tog du den egentlig ikke bare selv Hemmings?” “-Fordi det ikke havde været lige så sjovt,” Pointerede jeg og grinede. 

 

Da hun havde vasket og tørret mit hår, gik vi hånd i hånd ind i stuen, hvor søde lille Abby lå og sov i sofaen. “Nuurgh hvor er hun sød,” Hvinede Mag lavmælt. “Må hun egentlig godt være i sofaen?” “-Ja, det må hun godt! Sådan en lille sød hund  som Abby, fylder jo intet i den store sofa,” Svarede jeg og kyssede hende kort på læberne. Hun greb hårdt fat i mig og kyssede mig inderligt. Midt i vores store romantiske øjeblik, blev min hoveddør smækket op. Hvem fanden var det, der bare bragede min hoveddør op, og endda ikke først havde banket på? Jeg kunne mærke nervøsiteten stige kraftig top i mig. Hvem fanden var det dog?

 

...

 

Davs!((:

Jeg undskylder for, at dette kapitel er blevet publiceret en dag for sent!!

 

Men... Håber da stadigvæk, at kapitlet er godt nok, og at det er læsbart!;)<3

 

Meeeeeeen: tschüss!;P

Ha' det awesome ~And stay FABULOUS!!<3

 

- BIIIIIIIIIG Flemsekrammer fra MOI: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...