Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

14Likes
9Kommentarer
7822Visninger
AA

20. Kapitel 20 // The Eiffel Tower

Same Mistakes

Luke Hemmings


"If the heart is always searching,
Can you ever find a home?
I've been looking for that someone,
I'll never make it on my own
Dreams can't take the place of loving you,
There's gotta be a million reasons why it's true.

When you look me in the eyes,
And tell me that you love me.
Everything's alright,
When you're right here by my side.
When you look me in the eyes,
I catch a glimpse of heaven.
I find my paradise,
When you look me in the eyes.

How long will I be waiting to become a better man?
Gonna tell you that I love you in the best way that I can.
I can't take a day without you here,
You're the light that makes my darkness disappear!"

 

~ Jonas Brothers - When you look me in the eyes

______________________________________________________________________________________________________

Skønt at se drengene igen. Skønt at ha' Maggie igen, eller hvad man nu kunne kalde det, for vi var jo somsagt ikke i et forhold, endnu. Men jeg savnede simpelthen Australien så sindssygt meget. Forfærdeligt meget faktisk. Jeg havde givet slip på alt i mit liv for en pige. En pige jeg elskede højt. Mine venner, min familie, mit hus var blevet solgt. Jeg havde åbenbart et eftertragtet hus, for ekstremt hurtigt blev det solgt. Jeg havde simpelthen givet slip på alt for Maggie's skyld. Det var en vild følelse. Dette måtte være kærlighedens risiko. 

 

"London er faktisk meget fedt," "-Ja ik? Jeg er opvokset her i byen," Svarede Maggie smilende Michael. "Her er da meget fint, men Australien er nu stadigvæk bedst," Ih hvor havde Ashton dog bare ret, men jeg valgte ikke at kommentere på det for Maggie's skyld. Hun skulle ikke få dårlig samvittighed. "Lad os ha' det sjovt. Hvad skal vi lave?" Calum lød så ivrig. Man var ikke et sekund i tvivl om, at Calum kedede sig en anelse, bare en anelse. "Lad os se byen," Foreslog Maggie. "Let's do it," Svarede jeg og smilede til Maggie. Vi blev alle enige om at tage afsted, så vi tog alle sko på. "Bare gå i forvejen, jeg skal lige ha' Abby med og låse døren," Jeg smilede bare. Maggie nikkede og tog drengene med sig. Man kunne hører dem grine så højt i hele opgangen. Jeg rystede grinene på hovedet, og fik snor og halsbånd på Abby. Jeg låste derefter døren. Jeg tog elevatoren ned. Hvorfor havde de andre egentlig ikke gjort det? Typisk dem altså. Elevatoren sagde bling, og jeg nåede lige ud med Abby, før de andre var nået ned af den sidste trappe. "Ej Maggie, der var jo en elevator," Brokkede drengene sig i munden på hinanden. "Hovsa, det havde jeg helt glemt," Undskyldte hun og grinede. Jeg rystede bare grinene på hovedet af dem. "Nå men skal vi se at komme afsted?" Spurgte jeg og smilede. "Of course," Svarede Calum ivrig. Vi grinede alle af ham, før vi alle var på vej ud mod London's store gader. 

 

...

 

London var faktisk meget smukt måtte jeg indrømme. Vi havde på et par timer fået set meget af byen og shoppet lidt, eller i Maggie's tilfælde shoppet meget. Turen var lidt for hård for Abby, så hende havde jeg også båret en del på. Sådan var det jo at være en lille hund, som først skulle igennem rejsen herover, og derefter gå den her lange tur. Abby havde faktisk taget rejsen herover overraskende fint. Fars lille pige, ahahhahahahhahahaah.

 

"Jeg er sulten," Selvfølgelig er du det Michael. Vi grinede alle af ham. "Selvfølgelig er du sulten Michael. Hvis den stadigvæk ligger der, er der en sandwichbar med lækre sandwichs rundt om hjørnet til højre," Forklarede Maggie. Julelysene lyste op i Michaels øjne, og han slikkede sig sulten om munden. "Hvem skal have en med? Jeg skal ihvertfald ha' noget mad," "-Bare tag en med til os hver Michael," Svarede Ashton og grinede. Hurtig var Michael gået. "Han bliver aldrig bedre med årene," True Ashton, true. "Sådan kender man bare Michael -altid smilende, madglad og hjælpsom," Indvendte Calum og smilede. "Har vi ikke alle vores særheder og ting vi holder meget af drenge?" Spurgte Maggie grinende. Hmm, jeg tyggede lidt på hendes ord og grublede. "Jo selvfølgelig," hmm, Calum. "Korrekt Maggie," Ashton grinede. De kiggede alle 3 afventende på mig. "Hmm, næ, det tror jeg ikke," De sukkede opgivende. "Altid uforbederlig højrøvet," Ashton rystede grinende på hovedet af mig. "Jeg kan bare ikke komme i tanke om noget lige nu, beklager," Forsvarede jeg mig. "Det kan jeg skam godt Lukey," Nej Mag, nej. "Du kan fx ikke tåle at blive nusset på maven, fordi du så får-" "-Så er det godt Maggie Smith," Afbrød jeg hende til drengenes store fornøjelse. "Hvad får han Maggie?" Spurgte Calum flad af grin. "Du gør det ikke Maggie, jeg sværger-" "Han får besøg af Eiffeltårnet," Afbrød Maggie mig. "Maggie Smith, så er det godt sagde jeg," Jeg lød en anelse gnaven, ups. Drengene var ved at dø af grin. Calum havde sat sig ned på hug, så han ikke væltede. "Hvad sker der?" Jamen velkommen tilbage til mit helvede Michael. "Luke kan ikke tåle at blive nusset på maven," Calum flækkede på ny af grin. "Eiffeltårnet," Fik han klemt ud imellem sine grin. "Hovsa," Kom det fnisene fra Maggie. "Mærk dig mine ord Maggie. Jeg tager hævn," Jeg var dybt alvorlig, men hun grinede bare, sådan virkelig meget faktisk. Da Michael opfattede pointen, var han lige så flad af grin, som Ashton og tildeles Calum var. Calum var værst. "Og du er glad for at blive nusset i håret," Afsluttede Maggie og smilede drillende. "Du er så færdig Mag," Udbrød jeg irriteret. Tak Maggie, tak fordi du fortæller mine venner ting de ikke ved om mig, thank u. Ting drengene ikke skulle vide om mig. "Jeg hjalp dig bare med at finde en af dine særheder og en ting du er glad for," Forsvarede hun sig og smilede. Hun så så uskyldig ud uden overhovedet at være det. "Tror vi har hørt nok om mit liv nu," Og mit toneleje fik alle til at stoppe. Thank u gard, freaking thank u. 

 

Jeg satte Abby ned, for at tage imod min sandwich. Vi gik hjem af i stilhed, imens vi spiste hver vores lækre sandwich. Jeg nød stilheden. Stilheden fandt bare ikke sted inde i mit hoved. Mit hoved kørte uforklarligt på højtryk. Suk altså. Hvorfor havde Maggie dog pinliggjort mig foran mine bedste venner? Jeg var overhovedet ikke sur på hende. Jeg fandt det bare mærkeligt, at hun bare stod på åben gade og blafrede løst om mig. Nogen ting om mig, som ingen andre end Maggie burde vide. "Hvad tænker du på?" Maggie afbrød mine tanker. Hun smilede kærligt til mig. "Ikke noget," Mumlede jeg og smilede tilbage til hende. "Det var ikke min mening at pinliggøre dig," "-Men det gjorde du," Svarede jeg ærligt. Jeg kiggede frem, hvor drengene gik. Ashton havde været så venlig at gå med Abby hjem for mig. "Luke, jeg-" "-Nej Maggie. Det er fint nok, for jeg gider virkelig ikke at diskutere med dig," Ærligt sagt. "Det er jo tydeligvis ikke fint nok Luke," Prøvede hun. "Nej, men jeg gider ikke at starte en diskussion. Lad os snakke om det på et andet tidspunkt, og nyde drengenes selvskab," Cuttede jeg hende af og smilede. Hun smilede, selvom jeg godt kunne se, at det inderst inde ikke passede hende helt, men hun lod den heldigvis ligge. Vi gik i stilhed. En lille anelse ubehagelig stilhed. Var hun mon sur eller irriteret på mig nu? Eller havde hun bare accepteret mit svar? Jeg kunne ærligtalt ikke helt finde ud af hende lige i det øjeblik. Jeg havde jo virkelig go' grund til at være irriteret på hende. Men var hun nu også irriteret på mig? Eller nød hun bare stilheden? Argh.

 

...

 

Et kapitel færdigskrevet; Buuum :9

 

Heejsaaa & velkommen tilbage :))) <3

Stakkels, stakkels Luke Ahahahahahaah :P

 

Ha' det fantalastisk, nyd livet and stay awesome, jaap

 

Beklager at vi er så dårlige til at publicere pt. Der sker så meget i vores begges liv, så movellas desværre måtte prioriteres lavt i forhold til mange andre ting. Vi skal nok vende stort tilbage, når tiden er til det. Jeg synes personligt, at dette er mega ærgerligt at indrømme, for ville virkelig ønske, at tiden var der til, at sætte mig ned og få skrevet & publiceret en masse.

 

ILY <3

 

Flemsekrammer: Narry-Larry <3    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...