Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7142Visninger
AA

18. Kapitel 18 // I believe in you

Same Mistakes

Luke Hemmings


"Ever since the day that we met
I couldn't get you out of my head
There was always something about you
Every chance that I seem to get
Finds a way to end in regret
There was always something about you

Jealousy keeps containing me
In time you'll see
Just what we could be

 

[...]

 

 Wanted to tell you
What I feel inside
Don't wanna hurt you
I'll make you feel alright!"

 

~ 5 Seconds Of Summer - Too Late

______________________________________________________________________________________________________

Jeg sad der alene på hendes seng, imens mine fødder trippede ukontrolleret og mine tanker fløj flyvsk rundt. Jeg var helt alene i huset -heldigvis. Men mine tanker var kun på et sted, eller faktisk var det en person, og den person var selveste Maggie Smith. Jeg savnede at være i et forhold. Jeg savnede hendes læber mod mine. Jeg savnede alt ved hende. Jeg savnede selv vores skænderier engang imellem. Tænk at hun tog afsted om 2 dage, og at dimissionen var i morgen. Jeg var ret spændt på, om jeg rent faktisk bestod i år. Ahahah, åh gud. Men ironisk nok var det faktisk ikke det der bekymrede mig allermest. Jeg bekymrede mig allermest om Maggie, og om vores kantede forhold. Chancen for at hun pludselig ville ha' mig med, var jo mindre end minimal, så derfor endte det hele vel her!? Det ville være det hårdeste og mest hjerteknusende farvel nogensinde! Og ja - Badboyen sagde lige "hjerteknusende"...... Deal with it!

 

Jeg sukkede og rejste mig opgivende fra sengen, som knirkede let. Jeg traskede rundt på hendes værelse, og betragtede alle hendes ting og billeder. Jeg kedede mig alt for meget. Jeg åbnede hendes skab. Ingen anelse om hvorfor, men jeg følte bare lige for det. Jeg betragtede, da en velkendt hoodie strejfede mine øjne. Hvor fanden havde hun dog den fra? Jeg havde ledt i timevis, dagevis og ugevis efter den! Jeg tog den ud, og foldede den ud. Den navy blå hoodie, med den hvide skrift hen over skuldrene, hvor der stod 'Hemmings' og  på brystet hvor der bare stod 'LK'. Oh gard, hvad bildte hun sig dog ind, at tage min freaking yndlings hoodie? Burn girl! Ej, jeg ville ikke diskutere med hende her de 2 sidste dage. Det ville ødelægge det hele.  Jeg indsnusede duften af den. Hvorfor duftede den så meget af min parfume? Aww, hvor var hun egentlig cute. Hun havde sikkert taget og sprøjtet parfume på min hoodie, også havde hun taget den med sig, da hun slog op med mig, og forlod mig. Sødt.

 

Som jeg stod der med min hoodie, blev døren ind til værelset åbnet. Hvordan var hun kommet lydløst ind og igennem huset? Jeg stod der med min hoodie i hånden, som jeg jo havde taget fra hendes skab. Jeg kløede mig akavet i håret med min frie hånd. "Nå, der er da nogen, som har været i mit klædeskab," Hun kiggede bebrejdende på mig. "Undskyld. øhm. Hvorfor fandt jeg min hoodie i dit skab?" Fik jeg kludret sagt. "Øhm, det må være sket med et uheld," Løgn Sweetheart. "Hmm. Hvorfor dufter den så af min parfume? Det gjorde den ikke før den forsvandt," Jeg ville ha' hende til at sige sandheden. Hun kløede sig akavet i nakken. "Et tilfælde," Endnu mere løgn. Jeg kiggede afventende på hende med intense øjne. "Jeg er afsløret i at lyve, er jeg ik?" "-Jo søde, jo det er du," Svarede jeg og grinede. "Jeg kunne vel bare ikke 100 procent klare tanken om at miste dig helt," Mumlede hun. Det boblede indeni mig. Jeg havde lyst til hende. jeg havde lyst til at kysse hende. Jeg havde lyst til at holde hende helt tæt. Jeg havde lyst til at være hendes. Jeg var fortabt og helt forgabt i hende. 

 

"Du piner mig," Jeg grinede. og rystede så på hovedet af mig selv. "Luke..." "-Maggie..." Efterlignede jeg hende. "Du piner også mig," Hendes kinder blev helt røde. "Hvorfor holder du så afstand?" Fløj det ud af mig. Ups. Hovsa. "Fordi....." Hendes stemme knækkede, og hun kiggede ned i gulvet. Jeg kunne fornemme hvor sorgbar hun med et var. Jeg nærmede mig forsigtigt, og lagde min arm om hendes ene skulder, og fik med den anden hånd skubbet hendes hage op. Hendes øjne var blanke. Jeg var så travlt optaget af hendes blanke og dog stadigvæk smukke øjne, at jeg ikke opfattede hendes hoved nærme sig mit. Jeg havde først opfattet det, da hendes læber lå ovenpå mine. Alt indeni mig boblede og eksploderede. Jeg var i chok. Jeg havde savnet hendes læber mod mine, hvilket var længe siden sidst. Jeg nød øjeblikket til fulde. Måske lidt for meget faktisk. Jeg ville ikke presse hende, så jeg trak mig stille og roligt. Vores pander lå mod hinanden. "Hov," Mumlede hun og fniste kort. "Ja, hov," Jeg smilede. 

 

...

 

"Af hvad gjorde du?" Udbrød Ashton måbende. Jeg smilede stort af lykke. "Jep, jeg kyssede med Maggie i går," Jeg var helt oppe i skyerne. "Tillykke med det Mate," Michael smilede og klappede mig anerkendende på skulderen. Og når man snakkede om solen, kom hun gående som den smukke engel, der faldt ned fra skyerne. Waow, ad hvor lød jeg dog bare kvalmende oversukkersød. "Hey Mag," "-Hej Ash," Hun smilede og kom helt over til os. Jeg lagde min arm om hende, og hun smilede bare til mig. "Aw," Kom det storsmilende fra Michael. "Vi er altså ikke sammen," "-Nope," Konstaterede jeg og smilede. "Vi har måske bare noget," Kom det overraskende fra Maggie. Mit smil blev kun større. Jeg følte endelig lykken banke på døren ind til mit galoperende hjerte. Jeg var så vild med hende, at intet kunne få mig ned fra skyerne -ihvertfald ikke foreløbig. 

 

"Nå, men diminssionen er nu," Jeg mærkede mit hjerte gå fuldstændig i stå, da Calum valgte at informere os om det. "Nå, men så må jeg hellere skynder mig væk," Mit hjerte hamrede så voldsomt der ud af. Jeg ville skynde mig væk, men en spinkel men ufattelig fast hånd greb hårdt fat i mit håndled. Jeg vendte mig om, og mødte Maggie's smukke øjne. "Luke, lad vær med at flygte fra alt du frygter eller alle problemerne. Du kan godt. Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du består i år. Så, please gå med til dimissionen," Hun smilede så beroligende til mig, at jeg mistede min frygt, og lod mig rive med hende. Hun gav min hånd et klem, og så gik vi ellers imod idrætssalen hvor dimissionen skulle foregå. 

 

...

 

Maggie havde fået sit eksamensbevis som en af de første. Jeg stod som nummer chok i den her lortelange kø. Fuck, næste gang var det min tur. Drengene havde bestået. Jeg var så lortebange for , at jeg dumpede igen i år. "Luke Hemmings," Da rektor råbte mit navn indeni mikrofonen, så jeg min familie rejse sig op, som bevis på at de var min familie. Jeg mærkede mit hjerte hoppe et par slag over. Jeg sank en klump, og gik skælvende hen til rektor. "Skolens største rod igennem årene. Tak for de mange samtaler på mit kontor igennem årene," Han stoppede op for at grine. Kunne han forfanden ikke bare komme til sagen, så jeg vidste hvordan mit liv stod til. Dumme nar, få fingeren ud! "Du har siddet på det kontor på grund af alt mellem en slåskamp til flabethed overfor læren. Du er sgu alligevel en skide fin fyr. Du dumpede sidste år. Men i år Luke Hemmings..." Stop din fablen om det shit jeg har lavet og kom til sagen din opblæste nar! "I år har du bestået Hemmings," Mit hjerte stoppede helt med at slå. Drengene huede, folk klappede, og mit mor græd af glæde. Men jeg, jeg stod som forstenet. Jeg tog imod mit bevis uden at forstå det. JEG FREAKING FUCKING BESTOD! "Jeg troede ikke på det," Mumlede jeg chokeret til mig selv. Jeg kiggede storsmilen op. Mit blik mødte Maggie's. Hun kom farende hen imod mig, og sprang op i favnen på mig. "Jeg vidste det," Hvinede hun få sekunder før hun havde klasket sine læber imod mine. Jeg holdte hende stramt indtil mig og nød øjeblikket til fulde. Vi trak os, og jeg satte hende forsigtigt ned. Folk huede og klappet af os. Akavet. Akavet much. Jeg rystede på hovedet af folk og holdte hende ind til mig. Jeg fik øje på Mag's mor, som langt fra så begejstret ud. Ups. Nu kunne intet gå galt. Eller kunne det?

 

...

 

Baaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaam! Freaking love is in the air! :9

Aww <3

 

But, så er et tiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiil kapitol don-de-done :))))

 

Ha' det freaking fantalastisk!((:

ILY all <3

 

BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG Flemsekrammer fra mig: Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...