Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7140Visninger
AA

17. Kapitel 17 // Costa

Same Mistakes

Maggie


The mirror's image
Tells me it's home time
But I'm not finished
'Cause you're not by my side
And as I arrived I thought I saw you leaving
Carrying your shoes
Decided that once again I was just dreaming
Of bumping into you

Arctic Monkeys - Why'd you only call me when you're high?


Snøftende begyndte langsomt. Ham, som jeg først troede, var mit livs kærlighed lå nede på gulvet. Ham, som jeg var sikker på, var mit livs kærlighed havde lige slået op mig. Mit liv og mit hoved er et stort rod. Et suk lød fra gulvet, og jeg satte mig brat op. "Godmorgen Mag," mumlede Luke træt og kiggede på mig. "Shit. Jeg har den største trang til at kysse dig, bare fordi jeg er vant til det," ordene fik mig til at smile. 

Vi lagde et stykke tid i stilhed, da vi begge to var godt udmattede. "Maggie vi bliver nødt til at snakke om det her," mumlede han og satte sig på min sengekant. Han havde ret, og jeg havde egentlig tænkt over det det meste af natten. Jeg var nået frem til, hvad jeg vil. "Jeg ved det Luke, og jeg ved, hvad jeg vil." Han vendte sig håbefuldt mod mig, og jeg vidste, at jeg om lidt ville skuffe ham. "Jeg tager til London på tirsdag. Flytter ind i min lejlighed. Jeg har brug for noget tid alene, og Luke vi har været kærester det meste af mine teenage år, og jeg vil bare gerne være ung uden at skulle leve op til noget, jeg ikke ville kunne leve op til." Det kom ud på den rigtige måde, og jeg åndede lettet ud. 

"Det forstår jeg, virkelig. Men hvad med os to? Er vi ingenting?" Jeg bed mig i læben. "Maggie jeg kan ikke leve med mig selv, hvis jeg har spildt chancen hos dig." En sms bippede ind på min telefon. 

Cal: Hey mag, kan vi muligvis snakke senere idag??? <3 

Mag: øh ja da, klokken 1? costa? 

Cal: aftale babygirl 

Jeg lagde den fra mig og vendte min opmærksomhed tilbage til Luke. "Hvem var det?" Jeg sukkede. Luke skulle ikke vide det. "Ikke noget du skal bekymre dig om Luke," svarede jeg og smilte blidt. "Maggie. Ser du allerede en ny eller hvad?" Han lød sur, og hans mund var spændt. "Hvorfor gør du det der? Vi er ikke sammen Luke. Lad nu vær og giv mig forhelvede lidt plads," han gned sig anspændt i ansigtet. "Undskyld." Stilhed. "Jeg må hellere smutte," sagde han og rejste sig. "Nej Luke vent!" Svarede jeg hurtigt og greb overrasket fat i hans håndled. Vi var begge to overraskede over min handling, men han blev og trak mig ind i et kram. 

Klokken var 12.40, og jeg var på vej over på Costa. Luke sad på mit værelse, men jeg havde ikke lyst til, at han allerede skulle forlade mig. "Hey Cal," sagde jeg og trak ham ind i et kram. "Længe siden," mumlede han ned i min skulder. "For længe siden," grinte jeg, og vi gik sammen ind på Costa. Calum skulle bare have en vand, og jeg bestilte en iskold lemonade. 

"Hvad ville du snakke om?" Han pillede nervøst sin vand. "Maggie, Luke elsker dig, og du må ikke forlade ham." Jeg smilte. "Luke sidder hjemme på mit værelse, men jeg forlader ham Cal. Jeg tager af sted om to dage-" "Tag ham med," afbrød han mig. Jeg rystede på hovedet. "Det kan jeg ikke." Calum slog hård til sin gennemsigtige flaske vand. "Bullshit Maggie! Hvad går der af dig? Du kan ikke bare ændre dig til 'uh jeg er ung og fri' nu. Du har en dreng i hælene der elsker dig, og hvis du ikke kan se det, spilder Luke sin tid på en person, der ikke kan give ham hvad han fortjener." Calum spyttede de hårde ord ud, og jeg sukkede dybt.

Inderst havde Calum jo helt klart ret, men hvorfor ser han det ikke fra min side? Alt jeg har brug for er at være mig selv. Bare i et stykke tid. "Calum, jeg har ikke sagt, jeg dropper Luke. Lad mig nu bare være mig," hans øjne lynede. Hans fingre trommede stresset på bordet. "Jeg har ikke tid til det her, til dig eller dit pis," det var, det sidste han sagde, inden han forsvandt ud af døren og efterlod mig alene. Jeg gned mig selv i ansigtet. Jeg var så udmattet. Mine tanker kørte rundt og gjorde mig træt. 

SÅ friends! det er vel nogle måneder siden, jeg skrev det her kapitel, men vi er totalt meget back on track, hvilket I nok fornemmer på de næste kapitler. JA MEN BYE ILY <3
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...