Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7146Visninger
AA

16. Kapitel 16 // And she hate you,

Same Mistakes

Luke Hemmings


"When you said your last goodbye
I died a little bit inside
I lay in tears in bed all night
Alone without you by my side

But if you loved me
Why'd you leave me?
Take my body
Take my body
All I want is,
And all I need is
To find somebody.
I'll find somebody like you.

Oh oh

So you brought out the best of me,
A part of me I've never seen.
You took my soul and wiped it clean.
Our love was made for movie screens!"

 

~ Kodaline - All i want

______________________________________________________________________________________________________

Hun forvirrede mig så meget! Hvorfor løj hun sådan der for sig selv? Og hendes stilhed, da jeg spurgte hvorfor hun så forlod mig, når hun elskede mig på den måde -Helt utrolig stille blev hun pludselig. Havde jeg mon ramt hende nu? "Luke," "-Jeg blev lovet et svar!" Afbrød jeg hende. Hun sukkede. Og sukkede lidt mere. Og en lille smule mere. "Jeg forlod dig, fordi jeg ikke kunne overskue flere skænderier, din måde at tale til mig på engang imellem, Luke," Var det virkelig hendes begrundelse? Ubrugeligt! "Du har vidst ikke hørt om ordsprog søde," Der blev kortvarigt stille. "Hvad mener du?" "-Har du hørt om ordsproget 'Dem man elsker togter man'?" Spurgte jeg stille. "Luke dog," Hun lød helt rørt. Nu havde jeg fået 100 procent ram på hende. "Det er sandheden Maggie. Og jeg elsker dig, beklager," Sagde jeg og smilede til hende i bakspejlet. "Og jeg ved at du lyver Maggie. Du har ikke glemt mig, eller det vi havde sammen," Fortsatte jeg. "Du kender mig alt for godt, desværre," Mumlede hun så stille, at man skulle tro ingen ville hører det, men jeg hørte det. "Fordi jeg elsker dig. Fordi jeg holder af dig," Svarede jeg, og nød hendes ansigtsudtryk, da det gik op for hende, at jeg faktisk havde hørt hende. "Men jeg elsker Ben," Indskød hun. "Sikkert, men din kæreste er storebror til selveste Jake, og lur mig om det ikke hænger lidt sammen," Jeg var egentlig ligeglad med hendes comeback osv. på hvad jeg lige havde sagt. "Du er så dum at høre på!" "-Men jeg ved at du inderst inde tror på mig, for ingen kender dig bedre end jeg gør," Afbrød jeg hende. Hun sukkede. "Jeg hader når du har ret, men vi 2 er stadigvæk ovre," Svarede hun. "Jeg forlanger ikke et forhold Mag. Jeg forlanger et funktionelt venskab," Jeg smilede igen til hende i bakspejlet. "som om Luke, du vil jo mere end det!" Svarede hun og sukkede opgivende. "Det har jeg ikke sagt noget om, men tiden må jo vise hvad der sker," Svarede jeg og smilede.

 

Da vi havde kørt et lille stykke tid i stilhed, blev stilheden brudt. "Du skal dreje derovre," "-Jamen så gør vi da bare det," svarede jeg smilende. "Også er det hus nummer 3 på højre side," Jeg kørte ind til siden ved det tredje hus. Jeg hjalp hende af med selen, og fik hende ud af bilen. "Tak Luke," Hun gav mig et kort kram, og gik op mod hoveddøren. Jeg håbede inderligt, at jeg nu endelig havde fået banket lidt fornuft ind i hovedet på hende. 

 

...  

 

"Hey, Det er Hemmings," En hulken lød fra den anden ende af røret. "Luke, vil du ikke please komme og hente mig?" "-Hvor er du henne?" Der blev kortvarigt stille. "Hjemme ved Ben," Hendes hulk blev højere. "Hvad er der sket Mag?" "-Han har slået op med mig, og jeg kan ikke komme hjem," Hendes hulk blev voldsommere og voldsommere. "Jeg er der lige om 5 minutter maks 10," Også lagde jeg på. "Ash, jeg låner lige din bil igen," "-Jaja Mate," Også var jeg ellers flyvende ud af døren og på vej i en flyvende fart hen til grædefærdige Maggie.

 

Efter 5-6 minutters lidt råden kørsel, holdte jeg lige foran hende. Jeg fløj ud af bilen, og omfavnede hende forsigtigt -pokkers ta' den skide gipsarm! "Du havde ret," "Shhhhh," Tyssede jeg på hende. "Har han hjulpet dig herned med dine ting?" Der bliv stille. "Ja, så sød var han i det mindste," Snøftede hun. "Hvor vil du gerne hen?" Der kom en tænkende tavshed. "Kør mig hjem. Bare ignorer mine forældre," Jeg nikkede. "Jamen så tager vi hjem til nogen mennesker, som virkelig ikke kan fordrage mig," Jeg fik hende i det mindste til at grine, og jeg grinede også lidt selv. Denne gang fik jeg lov, til at hjælpe hende ind på passagersædet -stort alligevel. Ahahha -Suk over mig. Men jeg fik spændt hende fast, også var vi ellers kørt. "Har han gjort dig noget?" Fløj det uventet ud af mig. "Nej, men han indrømmede alt det med Jake, og så slog han op med mig. Jeg var åbenbart bare en form for brik for ham -ikke at han ikke har elsket mig," Forklarede hun og sukkede nedtrykt. Jeg nikkede forsigtigt på hovedet, og så kørte vi ellers hjem i stilhed. 

 

...

 

Hey," "-Hej mor," Svarede Maggie tilbage, da vi havde fået lukket hoveddøren efter os. "Hvor har du været? Vi har været så bekymr....." Hun stansede brat op, da hun fik øje på mig, og hun så bestemt ikke glad ud. "Hej Mrs. Smith," "-Luke Hemmings," Jamen også glad for at se dig dit hysteriske kvinde menneske. Psst.... kælling -Ej det tænkte jeg bare ikke... Hov! "Hvad har du gjort ved min datters arm?" Ja okay bare smid lorten over på mig. "Mor, stop nu! Det var faktisk Luke der kørte mig på skadestuen, og han har intet med skaden at gøre," Forsvarede Maggie mig. "Hmm," "-Ej, bare stop mor," Maggie var tydeligt pissed og irriteret over sin mors opførelse. "Kom Luke, vi går op på mit værelse," Og før hendes mor nåede at protestere som hun plejede, var vi løbet op af trappen, og havde lukket døren i efter os. "Undskyld, men jeg hader din mor, beklager," Fløj det ud af mig. "Og hun hader dig," Svarede hun og grinede. "Godt så. Så er vi jo enige," Mumlede jeg og smilede.

 

...

 

Trods Maggie's forældres protestering, sov jeg alligevel hos Maggie. Heldigvis var Abby hjemme hos Ashton, så ingen problemer der. Jeg lå på en fold-ud-madras nede på gulvet, imens Mag selvfølgelig lå oppe i sin seng. "Luke...." "Mmmmmm," Mumlede jeg halvtræt og gabte stille. "Han du huske alt det der skete med Ashton?" Jeg mærkede en stikken i brystet. "Hmmm," Mumlede jeg. "Jeg stak dig ikke. Mig og Ashton har aldrig efterfølgende opholdt os alene," Forklarede hun. Godt nok kunne jeg ikke se hende, men jeg kunne fornemme hendes store flotte smil. "Waow, øhm..." Jeg var tom for ord. Selvom vi var ovre trodsede hun ikke mine ord. Jeg var ærligtalt målløs. Måske jeg stadigvæk havde en chance hos hende? Jeg havde ikke tabt kampen om Maggie Smith's hjerte -var jeg ret så sikker på. Måske skulle jeg bare med meget langsomme og små skridt komme tættere og tættere ind på hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...