Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7140Visninger
AA

14. Kapitel 14 // I smash him

Same Mistake

Luke Hemmings


"I know someday it's gonna happen
And you'll finally forget the day you met him
Sometimes you're so close to your confession,
I gotta get it through your head
That you belong with me instead!"

 

- 5 Seconds Of Summer

___________________________________________________________________

Life sucks! Maggie var gone, mit liv var fucked. Jeg egentlig ikke mere. Min sorg blev brugt i vrede -kort fortalt havde jeg fået mit gamle liv tilbage. Men inderst inde var jeg vel et stort åbent sår?! Jeg husker det som var det i går, da Maggie slog op med mig. Men endnu klare stod en lidt ældre samtale. "Du vil aldrig kunne lide det her, men hvad nu hvis vi forbliver venner. Ikke kærester. Venner." Det skar inde i mig, og hun kunne allerede se det på mig. "Du bliver her i Australien. Vi har stadig kontakt Luke. Vi skal stadig ses. Jeg tager til London. Du må kysse og gøre lige hvad du har lyst til, med hvem du har lyst, og det samme må jeg." Mine øjne trak sig sammen. "Fedt, og når du så har fundet en eller anden rig britisk fyr med flot hår og pænt tøj. I vil aldrig skændes, og han vil behandle dig som en prinsesse, og han vil bare være meget bedre end mig. Han vil være lige din type. Også kommer du her og præsenterer ham for mig, og du fortryder, at du var sammen med mig så længe? Glem det." Jeg rystede på hovedet i bare væmmelse. "Min type Luke?" Jeg nikkede og undlod at kigge på hende. "Jeg er en total modsætning. Din type er ambitiøs, intelligent, målrettet, ikke aggressiv, ikke temperamentsfuld. Meget bedre end mig." Hun løftede mit hoved op, og så at mine øjne var blanke. "Du fortjener meget bedre end mig." Hun lagde armene om min nakke og trak mig ind i et kram. "Luke hør her. Du har ret. Ingen ville nogensinde tro, at du var min type, men det er du jo så åbenbart. Men hvis vi gør, som jeg foreslog, så ville vi begge to finde en ny, og det vil gøre ligeså ondt på dig som på mig, men hvis vi begge kan finde en ny, betyder det, at vi to ikke er soulmates, hvilket jeg har svært ved at tro på, at vi ikke er." Et kort grin forlod hendes mund, samtidig med en tåre forlod hendes øje. "Jeg fortjener ikke bedre end dig, tværtimod. Jeg har dig, og jeg elsker dig, og jeg vil ikke have andre end dig, okay?".

 

Pis med hende! Hun fortalte mig at hun var sikker på at vi var soulmates. Hun fortalte mig at jeg vel var hendes type. Hun sagde hun ikke ville ha' andre end mig. Det hele var jo en stor løgn, eller det prøvede jeg at overbevise mig selv om, så jeg mindre såret ville være. Men jeg kunne ikke glemme Maggie Smith! Jeg elskede hende! Og nu havde hun Ben. Jeg tror ikke engang hun 100 procent ved hvem Ben faktisk er. Men jeg vidste sgu godt hvem Ben var. Hmm. Hun havde nær destrueret den jeg var -Jeg havde seriøst låst mig inde i mit hus i mindst en halvanden uge. Og nu blev min sorg som sagt brugt i vrede -ups?! Ingen kunne længere håndtere mig -ikke engang drengene. Jeg gav ikke længere en fuck.

 

Jeg kom ind af døren på skolen. "Flyt jer," Vrissede jeg af de forbandede 1.g'er der fyldte det hele. Hurtigt fik jeg lov til at passere. Ad hvor kunne jeg brække mig! Der stod Maggie og snakkede med Jake. Hun smilede i ovenikøbet. "Hej," "-Hej," Mumlede jeg tilbage til hende og tøffede hen imod mit skab, som jo stadigvæk var lige ved siden af Maggie's. Jep så depri var vores 'forhold'; Et hej i ny og næ, meget få kram, og så var det egentlig bare det. Deprimerende much! Jeg skyndte mig bare at tage mine ting, for at hamre min skabslåge hårdt i. Til time skulle jeg jo, selvom jeg aller helst havde lyst til bare at pjække og skride fra hele lortet.

 

...

 

Det undrede mig faktisk bare en lillesmule, at Maggie ikke var kommet tilbage til timen endnu. Hun havde været væk i mindst 15 minutter. Hun plejede at skynde sig som en i fanden, og hun plejede utroligt nok altid at være tilbage inden for 5 minutter. Hmm... ej jeg måtte sgu nok alligevel ligge tjekke, om der nu var noget galt. Jeg rejste mig og gik mod døren. "Luke Hemmings, enten sætter du dig ned og spørger om lov til at gå, eller så ryger du op til rektor," "-Jaja, Det er jo ikke fordi jeg nok er den på den her skole der har siddet hos rektor flest gange," Afbrød jeg hende og grinede, før jeg fuldstændig ligeglad forlod klassen uden nogen form for tilladelse. Hmm, hun var ikke ved sit skab. Jeg gik bogstaveligtalt hele skolen igennem, altså minus rektorens kontor og lærerværelset, men hun var ikke til at finde nogen steder. Jeg gik udenfor for at få lidt frisk luft til hjernen, og bagefter påbegynde min søgning, men jeg nåede dårligt nok ud, før jeg hørte et velkendt skrig, som jeg ikke havde hørt MEGET længe. Det skrig havde jeg ikke hørt siden.... JAKE! Jeg løb efter lyden, og rigtigt nok -Stakkels Maggie mast op af den hårde murstensmur af frastødende, grimme og modbydelige Jake. "JAKE," Råbte jeg faretruende. "Skrid, hun er ikke din," Svarede han ligeglad tilbage og kyssede videre på hende. Hun græd og kæmpede hidsigt imod. "Slip hende!" Råbte jeg da jeg var 2-3 meter fra dem. "Hun er ikke din," "-Nej, men hun er fandeme heller ikke din, din kæmpemæssige spasser!" Afbrød jeg ham og gik nogen skridt nærmere. Han smilede lusket, og løftede så Maggie okay højt op i luften, for derefter at halvkaste hende ind i murstensvæggen. Et smertefuldt skrig forlod hendes i forvejen sitrende læber. "Er du fuldkommen sindsyg?" Brølede jeg chokeret af ham. "Luke," "-"2 sekunder Maggie," Afbrød jeg hende. Jeg farede frem, og rev fat i kraven på ham, fyrede ham et par mange slag i ansigtet og lod ham så gå, eller rettere sagt løbe. Jeg spurtede hen til stortudende Maggie. "Hvor ondt gør det?" "-Hvordan kunne du vide at det her foregik? Der blev stille. "Hold nu lige kæft og svar mig Mag," Jeg kiggede nervøst på hende. Gud -jeg havde lige kaldt hende Mag, hvilket jeg ikke havde gjort i evigheder, som virkelig føltes som fleretusind år. Hun kiggede noget chokeret på mig. "Det er jeg ikke blevet kaldt længe," "-Hvor ondt gør det forfanden?" Afbrød jeg hende frustreret. "Rigtig meget," Græd hun. Jeg sukkede. "Hvor gør det ondt?" "-I ryggen og i min højre arm," Mumlede hun mellem sine grådkvalte hulk.

 

...

 

Nå men her sad jeg så. Tankerne fløj rundt, og jeg kunne simpelthen ikke holde koncentrationen, eller for den sags skyld holde fokus. Den her dag havde vendt sig 180 grader. Mit hoved føltes nærmest, som når du holder nålen få centimeter fra ballonen, og du ved den sprænger lige om få sekunder. Hmm, det her sted var virkelig røvsygt. Jeg følte langsomt hvordan en dræbende følelse spredte sig med millimeter i sekundet inde i mig. Urgh, hvor ville jeg bare gerne hurtigt ud herfra! Men jeg måtte vente -suk. Skadestuen var ikke lige mit favoritsted. Men her sad jeg så og ventede på, at Maggie ville komme ud. Pff, suk.

 

Jeg sad der yderligere i en halv time, før hun kom ud. Suk -dybt suk. Really? Var det så slemt? Ej hvor kunne jeg kværke Jake endnu mere nu, end jeg allerede havde gjort tidligere i dag. Føj hvor skyldte jeg den smatso nogen slag. Kan man mærke, at jeg stadigvæk elsker Maggie rigtig meget? Og at jeg savner hende? Og at jeg stadigvæk vil beskytte hende imod alt -virkelig ALT! Hmm, den gipsarm hun havde fået, ej pis. "Jeg smadre ham," Sagde jeg som de første. "Luke," "-Jeg havde ret for starten af Maggie. Han havde ikke ændret sig," Afbrød jeg hende frustreret. "Jeg ved det godt," Mumlede hun. "Lad os komme væk herfra," Hun nikkede sig enig. Godt at Ashton havde glemt sine nøgler i bilen, så vi kunne komme hurtigt afsted fra skolen. Hvem fanden er egentlig så dum, at glemme sine nøgler indeni bilen? Svaret er; Ashton Irwin! Jeg hjalp hende ind i bilen, og gav hende sele på. Og så var vi sgu dem der var kørt.

 

"Var det bare slaget, som havde givet smerterne i ryggen?" Spurgte jeg interesseret. "hmm," Mumlede hun. Der blev meget stille. "Du svarede mig ikke tidligere Luke. Hvordan kunne du vide, at der var noget i gære, og at det omhandlede mig?" Spurgte hun stille. "Hvor er armen brækket henne?" Afbrød jeg hende. Hun sukkede. "Håndledet og albuen, fordi jeg satte fra med armen," Svarede hun og sukkede igen. Jeg ønskede ikke at svare hende, fordi hun ligesom ikke skulle vide, at jeg holdte øje med hende af sikkerhed m.m. Heller ikke at jeg kendte alle hendes rutiner udenad, og at jeg stadigvæk elskede hende. Som det så ud nu, vidste jeg at jeg skulle satse efter at blive rigtig gode venner med hende. Kærlighed osv. måtte vel vente. "Jeg ville ønske at Ben var her," Mumlede hun. "Hvorfor dog det?" "-Så han kunne holde rundt om mig, og fortælle mig at det hele nok skal blive okay," Svarede hun ærligt og sukkede. Der holdte jeg ind til siden og huggede bremsen. "Hvad laver du?" "-Ved du overhovedet hvem Ben faktisk er?" Udbrød jeg irriteret. "Hvad mener du? Kender du da Ben?" Spurgte hun forvirret. Jeg grinede kort og halvhånende. "Om jeg kender Ben? Gu fanden kender jeg sguda Ben! Ben gik i 3.g, da mig, drengene og Jake gik i 1.g. Ben var en værre badboy end mig," Svarede jeg frustreret. "Hvorfor blander du Jake ind i det her?" "-Har Ben ikke fortalt dig det?" Afbrød jeg hende. "Fortalt mig hvad?" Spurgte hun forvirret. "Ben er forfanden da Jake's storebror!" Udbrød jeg og slog frustreret ud med armene. Hun kiggede målløs og trist på mig.

 

...

 

DAM DAM DAAAAAM; BAAAM SÅ ER DER DRA-MA!

 

NÅ MEN DAVS IGEN AMIGOS!((:

HÅBER KAPITLET KAN BRUGES!:)<3

 

TRALALALALALAA -SÅ ER DER IKKE MERE FRA MIG #MEGAKREATIV 

SEE YA -OM 1 KAPITLER!!:P

 

BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG Flemsekrammer fra m-o-i: Narry-Larry <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...