Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7146Visninger
AA

11. Kapitel 11 // Bro wtf?

Same Mistakes

Maggie


I know we'll be okay
Despite the rolling waves
Amongst the numbered days
Cause even if we change
I know we'd never stray
Cause look how far we came

I know we'll be okay

 With Confidence - We'll be okay


At Luke havde gjort det, mod min vilje, var ikke okay. Jeg var dog helt sikker på, at Luke var klar over det. Dog troede jeg også, at Luke aldrig ville kunne finde på det, men nu har han næsten gjort det to gange.

"Maggie, du ved, at jeg er virkelig ked af det, og det er ikke min mening at skræmme dig," jeg kiggede op i hans blå øjne. Mine øjne var våde. "Luke, du sårede mig. Jeg ved ikke, det sårede mig bare virkelig meget. Du har gjort det to gange nu," han sukkede over sig selv og aede min kind. "Jeg er verdens værste kæreste," mumlede han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Hvem gør det overhovedet mod sin kæreste? Men alligevel elskede jeg ham for højt. 

Luke sagde ikke noget resten af dagen. Har var skuffet over sig selv. Nærmest såret. "Skal jeg invitere drengene over?" Han nikkede men sagde ikk en lyd. Jeg greb fat om min telefon og skrev til Calum. Fem minutter senere væltede de allesammen ind af døren. "Hvad er der med Luke?" Hviskede Michael, da Calum og Ashton fjollede rundt. "Bare en dårlig dag," løj jeg og kiggede på Luke, der knyttede sine hænder. "Maggie, jeg fucking voldtog dig!" Råbte han og rejste sig op. Calum og Ashton stoppede deres leg. Michael kiggede på ham med store øjne. Luke gned sig selv i ansigtet. 

"Jeg gjorde det mod din vilje. Du råbte endda. Det er også voldtægt." Jeg havde slet ikke set det på den måde. Det nægtede jeg. "Luke, du hvad?" Spurgte Calum, og Luke bumpede ned i sofaen igen. "Ja Calum. Jeg fucking voldtog Mag-" "Luke ik se det på den måde," afbrød jeg og tog hans hånd. "Men det gjorde j-" mere nåede han ikke at sige, før jeg plantede et kys på hans læber. "Shh," mumlede jeg mod hans læber. 

Jeg kiggede på Ashton, der havde tårer i øjnene. "Ashton?" Han kiggede på mig, og jeg placerede mig anderledes på Lukes skød. "Græder du?" Han snøftede og rystede på hovedet. En tåre gled ned fra hans kind, og de andre drenge grinte af ham. "Ej Ash," sagde jeg og løb over for at kramme ham. "Pus, hvorfor græder du?" Han krammede mig hårdt ind til ham. "Det bare fordi, Luke er sådan en idiot," de andre drenge brød ud i grin, og det samme gjorde jeg. 

Vi havde bestilt pizza og sad nu i stuen og spiste. "Luke, hvor var du overhovedet henne igår?" Han lagde en arm rundt om mig. "Jeg var i byen med nogle kollegaer," smilte han og kyssede min pande. "Okay, nogle piger?" Han grinte og nikkede. "Og det skulle din kæreste ikke lige have noget af vide om?" Han sukkede men smilte. "At der var piger med?" Jeg rystede på hovedet. "At du tog i byen bare sådan generelt?" Han lænede sig ned og pressede sine læber mod mine i et langt og vådt kys. Jeg kunne se de andre drenges hovedrysten i øjenkrogen.

"Godmorgen Lukey," jeg pressede mine læber mod hans og lagde mine arme rundt om ham. Han stod lænet op af køkkenbordet. "Godmorgen Mag," svarede han med sin hæse morgenstemme, der skabte kuldegysninger på hele min krop. Han vendte sig rundt og pressede kort sine læber mod mine. "Babe er der noget galt?" Han var mere kold og tænksom, end han plejede. "Mag for at være ærlig," åh nej åh nej "Så glæder jeg mig utrolig meget til at flytte til London med dig. Jeg glæder mig til, at vi skal starte et liv sammen, og jeg har noget, jeg skal fortælle dig." Jeg blev målløs. Han glædede sig lige frem. "Hv..Hvad er det?" Stammede jeg overrasket. "Du ved, at jeg har arbejdet rigtig meget for tiden?" Jeg nikkede. "Og du kan huske den lejlighed, vi kiggede på?" Jeg nikkede igen. "Jeg vil gerne være en god kæreste for dig, så jeg har arbejdet i flere måneder nu, så vi kan få den lejlighed." Det var løgn. "Laver du sjov?" Han rystede på hovedet, og en glæde flød over mig. Jeg hoppede først på stedet og bagefter op i hans arme.

"Luke, du er den allebedste kæreste, man kunne ønske sig. Jeg elsker dig så højt!" Grinte jeg, imens han svang mig rundt i køkkenet. 


"Du hørte rigtigt! Luke har sparet sammen til halvdelen af lejligheden. Vi bliver selvfølgelig nødt til at låne penge, men altså!" Sagde jeg højt og ivrigt til Jaden og Mason, som vi stod på gangene. "Hej babe," Luke lagde sine hænder rundt om mig og kyssede min kind. "Hey mate," sagde Jaden og Mason i kor, og Luke svarede kort. De var endelig kommet godt ud af det med hinanden. Calum, Michael og Ashton slog sig hurtigt til, og vi stod alle samlet. 

Calum stod dog med hovedet i sin telefon, så jeg fik med et ryk revet den ud af hånden på ham. "Mag!" Råbte han, men det var for sent. "BABE" Stod der i toppen. Han var inde på beskeder. En masse hjerter og x'er. "Calum. Hvem er det her?" Jeg lyste skærmen hen mod ham, og han skyndte sig hurtigt at tage sin telefon til sig. "Det øhm." Han nægtede at sige det.

Klokken ringede ud til første pause, og jeg skyndte mig som altid ud af klassen for at mødes med Luke, men noget fik mig til at stoppe op. Calum. Kyssede. Men hvem kyssede han med? Jeg kiggede på dem, indtil de endelig var færdige, så jeg kunne se hvem, det var. Blondinen forsvandt ind i kantinen. Sig det er løgn. "Calum Hood!" Råbte jeg, og han kiggede på mig med store øjne. "Du er en kæmpe idiot, er du klar over det?" Spurgte jeg hårdt, og maste ham op af skabene. "Hey Mag.." Prøvede han, men jeg afbrød ham. "Du kalder mig ikke Mag, okay?" Han åbnede og lukkede munden, som skulle han sige noget, men ingen lyd kom ud. "Jeg...Du...Vi..Ugh!" Sagde jeg frustreret. 

"Mag, Mag, Mag." Kunne jeg høre Michael i baggrunden, og jeg blev hurtigt trukket bagud. Jeg var muligvis en del lavere end Calum, men det så stadigvæk skidt ud, at jeg maste ham op mod de kolde blå skabe. Jeg stirrede vredt på Calum. At han kunne gøre det. "Calum. Jeg kan ikke klare di-" Jeg blev afbrudt af nogle hænder der lagde sig på mine kinder, og nogle læber der blev presset mod mine, men det var ikke de læber, jeg kendte. Det var ikke min kærestes. 

"Bro, hvad fuck?" Han blev skubbet væk fra mig, og en meget sur Luke stod ved siden af mig.

#SAMEMISTAKESSØNDAG

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...