Same Mistakes // Troublemaker 2

Maggie Smith er tilbage med de 4 badboys. Drengene dumpede 3.g, så Maggie går nu i klasse med dem. Maggie og Luke er sammen igen, og stærkere end nogensinde -eller det troede de. Luke og Maggie har det med at skændes, men det er ikke parrets største udfordring! Jake er nemlig også dumpet. Jake undskylder, og virker helt oprigtig, men Luke er mistænkelig. Maggie og Jake bliver venner, men hvem får ret om Jake i sidste ende -Luke eller Maggie? Nye ting vil ske. Men kan Luke og Maggie's forhold holde til det?

15Likes
9Kommentarer
7153Visninger
AA

1. Kapitel 1 // You are like a puppy

Same Mistakes

Maggie


Hard days made me, hard nights shaped me
I don't know, they somehow saved me
And I know I'm making something
Out of this life they called nothing
I take what I want, take what I need
They say it's wrong, but it's right for me
I won't look down, won't say I'm sorry
I know that only God can judge me

Good Charlotte - The young and the hopeless


Maggie Smith er tilbage.

Denne gang som 3'ger. 

Mason og jeg blev ikke til det helt store. Mit savn til Luke som min kæreste var kæmpe, og til sidst kunne jeg ikke stå imod hans lyseblå øjne og søde kommentarer. Derfor er vi igen et par.  Calum er stadig min allerbedste ven, og det hele er næsten som det plejer. Udover at de fire tumper, Luke, Calum, Michael og Ashton, ikke gik nok op i deres skole så hele banden har dumpet, og skal nu gå 3'g om sammen med mig. Totalt pisse dumt for at være ærlig. 

"Hvad så babe?" Nogle store genkendelige hænder lagde sig på mine hofter, og drejede mig en halv omgang rundt. Nogle bløder og lyserøde læber placerede sig oven på mine, inden jeg kunne nå at tænke. "Jeg har savnet dig," mumlede jeg og trak mig kort. "Jeg har været væk i én dag," grinte Luke og åbnede sit skab. Jeg trak på skuldrene, og sukkede lettet over tanken om mit allersidste skoleår. "Jeg har stadig savnet dig," mumlede jeg og sendte ham et varmt smil. "Ses vi efter skole?" Jeg nikkede og tog mine psykologi bøger ud. Ja, jeg har psykologi og det er faktisk utrolig spændende. "Selvfølgelig, henter du mig?" Luke nikkede og placerede en sidste gang sine læber på mine, inden han forsvandt ind i en af de mange klasselokaler.

Jake var også tilbage, og jeg var stadig skræmt. Selvfølgelig var jeg det. Drengen havde både udforsket hvert sted på min krop, med hans klamme hænder, og set mig uden tøj. Uden tilladelse, som er en vigtig del at tilføje. 

"Maggie?" Jeg lukkede øjnene i af væmmelse. Det kunne ikke være rigtigt. "Jake," jeg drejede om på min hæl, og foran mig stod Jake med et stort vammelt smil. "Hvad vil du have?" Jeg trådte skræmt et skridt tilbage. Hvis ikke man kendte Jake og vidste hvad han havde gjort, kunne man nemt blive revet med af hans ydre. Flot lyst hår og brune øjne. "Rolig, jeg gør dig ikke noget. Faktisk, ved jeg godt jeg har været virkelig ubehagelig, og jeg vil fortælle at jeg får hjælp. Jeg vil gerne være en anden, end den jeg var. Jeg vil virkelig gerne kunne gøre tingene om, og ikke have rørt dig, det mener jeg virkelig. Også vil jeg rigtig gerne sige undskyld, og jeg forstår hvis du ikke tilgiver mig." 

Jeg kunne ikke gøre andet end smile. Jeg har altid lært fra da jeg var helt lille, at folk kan ændre og man skal give folk chancer. Man skal altid se det bedste i folk. "Jake, tak for at sige det til mig. Jeg er stolt af at du kan se du gjorde noget galt, og hey, du er måske ikke tilgivet men jeg hader dig ikke, okay?" Han nikkede tilfreds og stolt af ham selv. "Du bør være virkelig stolt af dig selv, okay?" Han bed sig i læben, som var han ikke helt enig. Jeg snoede kort min frie arm rundt om ham, og trak ham ind i et venligt og blidt kram. 

"Er du klar over hvad du lige gjorde?" En arm rev mig til siden, og pga. forskrækkelsen forlod et lille skrig min mund. "Shit Luke, du gav mig et chok," grinte jeg, men hans blik var ikke venligt overhovedet. Hans hænder var knyttet, som var han klar til at slå den næste der lige gik forbi. "Du krammede Jake?" Jeg trak på skuldrene, og ville flette mine fingre ind i hans, men han afviste mig. "Luke, Jake får hjælp og undskyldede. Han regnede ikke med jeg ville tilgive ham, men han ville bare sige det, og vi bør være stolt af ham," han kiggede på mig som var jeg fatsvag, og ikke forstod hvad alt det her gik ud på. "Luke jeg ved du hader ham for det han har gjort, men man bliver nød til at give folk chancer." "Maggie han gjorde det værste af alt," "- Men jeg er levende, og er stadigvæk din, så hvad er problemet?" Afbrød jeg smilende, et smil der smittede af på Luke. "Jeg elsker dig," sagde jeg og kyssede hans læber blidt. "Jeg elsker også dig," mumlede han og flettede endelig sine fingre ind i mine. 

Som altid gik der tusinde følelser igennem mig, og jeg blev som nyforelsket når Luke smilte til mig. Luke var solen i mit liv. Min klippe, jeg altid kan støtte mig op af. Luke er den person jeg altid har manglet i mit liv. 

Vi trådte ind af Ashtons hoveddør, og Luke sendte mig et varmt smil og lukkede døren efter sig. "Er du godt klar over hvor meget jeg elsker dig?" Smilte jeg og han fniste forvirret af mig. "Fint, hvad er du ude på eller hvad du vil have?" Grinte han og vi trådte ind i stuen hvor drengene sad med blikket rettet mod os. Jeg smilte forførende og lænede mig op mod hans øre. "Hmm, gæt," hviskede jeg og kunne næsten mærke hver en kuldegysning, rejse sig på Lukes krop. "Maggie niksen, så lang tid siden er det ikke," han fjernede mit hoved fra hans, og slog ud med hænderne. "What the fuck, jo det er skuda. En uge Hem," han grinte rystende på hovedet, og drengene kiggede forvirret på os. 

"Mag er pisse trængende," grinte han og jeg slog tøset til ham. "Hold nu kæft Luke, gu er jeg ej," jeg kunne ikke holde min sure facade, og knækkede sammen af grin. "Jo du er Mag, fuldstændig som en lille hund," han gav mig sin hånd, så jeg kunne komme op at stå igen. "Men det er bare fordi.." Forsvarede jeg, men havde ingen god undskyldning. "Hvordan har det lykkedes dig at gøre hende så vild efter dig Luke?" Han trak på skuldrene, og kiggede på mig som var jeg det mest dyrebare han havde, inden han trak mig helt hen til sig. "Det ved jeg ikke. Er bare heldig, tror jeg," han kiggede smilende på mig. Hans ord var de sødeste, og et stort smil var klistret til mine læber og ingen ville formå at fjerne det. I N G E N. Fordi jeg har Luke, så jeg er vinderen uanset hvad. 

"Vi er glade for at I er sammen igen," udbrød Michael, og Calum og Ashton nikkede bekræftende. "Ja, det er sådan det skal være," smilte Ashton og jeg puttede mig tættere ind til Luke. "Hvad med dig og Kate, Ash?" Han lignede en der kunne kaste op hvert sekund, og et grin forlod min mund. "Forfærdeligt kvindemenneske," et højt grin forlod nu min mund, og jeg kunne ikke holde det tilbage. "Men en god kysser, ikke Luke?" Jeg vendte mig rundt, og hans blik blev ført til jorden. "Jeg driller dig," jeg løftede hans hoved op og pressede mine læber mod hans. 

"Drenge, undtagen Luke, hvorfor sidder I bare her? Hvorfor finder vi ikke nogle lækre chicks til jer?" de grinte alle af min kommentar, selvom jeg mente den fuldt ud. Altså, tre drenge der aldrig har haft en kæreste. De har muligvis nok udnyttet rimelig mange piger, men det er ikke det samme. "Hey, jeg kunne da godt bruge en ny," "- Luke var din mund," afbrød jeg hvilket fik dem til at bryde ud i grin. "Se en lille lyshåret til Calum Hooden, en flot brunette til Michael og en lille med hår til skulderen til Ashybaben. Luke giv mig lige ret," jeg strakte min hånd ud, og kort efter ramte Lukes kæmpe hånd den i en high five. "Jo jeg er enig."


SÅ ER SAME MISTAKES, TROUBLEMAKER 2, SKUDT IGANG! Det foregår på samme måde som sidst, så jeg, L.M.S, skriver for Maggie og søde Narry skriver for Luke.

Ja altså, vi håber bare, at I kan lide den og vil følge med <3 <3

much love 

- l.m.s

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...