Kære Dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2016
  • Status: Igang
Mine følelser. Mine tanker. Min hverdag. Min dagbog. (deltager i dagbog konkurrencen)

0Likes
0Kommentarer
457Visninger
AA

8. 12/1/16

 

Kære dagbog                                                                                                                     12/1/16

Klokken er 10:58, og jeg sidder inde på værelset, fordi jeg ikke har tysk.

Min kontakt lærer siger, jeg skal bruge tiden på at tænke over tingene. Men.. man tænker da ikke bare sådan over tingene? Jeg gør i hvert fald ikke. Tingene kommer til mig, når jeg mindst venter dem. Når de kommer snigende, laver et bagholdangreb, og fortæller mig en masse ting. Fortæller mig, jeg ikke er god nok, jeg ikke har fortjent det her.

Og det har jeg jo heller ikke? Hvad bilder jeg mig ind? Hvordan kan jeg tillade mig at have det på denne måde, når der ikke er nogle grund til det. Jeg har aldrig været udsat for noget, alle andre ikke også har.

Alle mennesker, går og bilder sig selv ind, at de er noget særligt. At de har det meget værre end alle andre. Men det er de jo ikke? Ingen kan være så specielle, og der vil altid være nogle der har det værre end en selv.

Jeg kan ikke holde ud at være her mere. Jeg har haft det sådan i lang tid, men jeg tror snart, jeg virkelig mener det. Jeg er bange for, at det her kommer til at ødelægge mig. Jeg kan næsten ikke genkende min selv mere.  Jeg er ikke glad mere. Jeg har aldrig nogle sinde, været typen der pjækker. Men her, har jeg bare lyst til at sidde inde på værelset.

Hun siger, at hvis jeg ikke arbejder med mine følelser, vil det forfølge mig resten af livet. Fordi jeg så bare vil pakke det væk, og ikke snakke om det. Gøre det jeg altid har gjort. Jeg er så bange for, at hun har ret - men samtidig er det skræmmende, at skulle fortælle private ting til min lærer. Jeg tror også, det er derfor jeg flygter lidt måske. Jeg kan ikke lide at snakke om mig selv, eller få mega meget opmærksomhed.

Jeg snakkede med Anja om det. Hun sagde, hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Men at jeg måske skulle snakke med en psykolog. Det var i hvert fald rart at snakke med hende igen. Selvom der er sket meget lort, er hun stadig en af de få, som kender alle mine dårlige og gode sider. 

-Din Viola

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...