Introducing Emma - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
Emma er en af de tusinde piger der har fået lov til at komme med den berømte sanger Justin Bieber på tour. Godt nok er det som assistent til sin onkel, men hun skal med alligevel, det eneste der er dårligt er at Emma ikke rigtig er fan af Justin. Emma der altid har drømt om at skulle danse i spotlyset, tager med alligevel selv som kopholder. Emma der uden at være klar over det, tiltrækkes til træningsalen ender med at løbe ind i en hvis person, selvom hun har fået at vide, at hun skal holde sig under radaren. Så Emma ender alligevel med at få en ret interessant oplevelse, selv med en bad boy i huset, for hvor han er, er der altid problemer. Men hvem ved hvad der sker når modsætninger mødes og der opstår søs musik? - Indtroducing Emma.

8Likes
4Kommentarer
1032Visninger
AA

4. Will We See Each Other Again? - Probably Not! - Or?


Jeg var så busted og hvor var det pinligt. Af alle personer på hele planeten støder jeg lige på Justin fucking Bieber og så på den første dag. Hvor har jeg bare lyst til at kravle over i et hjørne og gemme mig, så pinligt er det, for hvem har også lige lyst til at blive busted af Justin i hans private tourbus? I hvert i fald ikke mig.

Akavet vender jeg mig rundt og ganske rigtigt står Justin i døren, med hans hvide lange T-shirt som han sikkert har så mange af, ud fra hvor mange billeder han en af den slags på, på billeder. Jeg tør ikke rigtig møde hans øjne, som jeg kan mærke søger mine, og ender med at kigge rundt alle mulige andre steder.

”Emma” Ud af øjenkrogen kan jeg se at han er forvirret, han kan sikkert ikke bedømme helt om jeg er fan eller hvad jeg helt sikkert laver her.

Justin går længere ind i bussen, mens han taler: ”Okaaay, Emma hvis det er for en autograf eller noget du er her, så orker jeg det ikke lige nu” Han lyder også som om han har haft en lang dag.

Men jeg kan ikke lade være med at grine, for skulle jeg ville have en autograf fra ham? Det ville være det sidste i verden som jeg ville ønske mig og hvad skulle jeg desuden med sådan en?

Justin kigger på mig som om han ikke kan finde ud af hvilken størrelse jeg er, og han bliver vist bare mere og mere forvirret, men til sidst ser det ud som om, han har regnet ud hvorfor en helt almindelig pige på 21, står i hans bus, klokken 6 om aftenen.

”Du er en journalist ikke? Rigtig kommet for at få den perfekt historie om Justin bieber eller for at grave efter falske historier?” Pludselig kigger han arrogant på mig og det må så være den Justin der ikke tager en skid fra papparazier og ikke kunne være mere ligeglad. Det klæder ham ikke med den attitude.

”Spar dig, som om jeg ville fortælle nogen som helst, at jeg står i samme rum som den store og fantastiske Justin Bieber eller at jeg ville have en autograf, det ville nok være det sidste jeg ville have fra dig. Jeg fór bare vild, det er det hele.” Jeg smiler så sukkersødt som muligt så han ved at jeg er seriøs.

Pludselig ser Justin helt anderledes på mig, men jeg sukker bare i hovedet, for den dreng har sku da næsten flere sider af sig selv, end Christian Gray.

”Er du en del af holdet for touren?”

Jeg kan ikke undgå at komme ud med et lille suk, for burde det ikke være åbenlyst?

”Ja, jeg er assistent for min onkel i køkkenet, så hvis du synes at din mad smager underligt eller noget, så ved du nok hvorfor” Igen kører vi den sukkersøde attitude, som han virkelig er god til at få frem i mig.

*Bank*bank*

Bag mig går døren op og ind kommer en som næsten kun kan være bodyguard ifølge al den muskelmasse som den mand har på armene, han kigger direkte på Justin, inden han opdager at jeg er her, hvor han også får det der forvirrede ansigtsudtryk, som alle omkring mig åbenbart får her til aften.

”Justin? Kan jeg hjælpe med noget?” Jeg ved med det samme at det er mig som han spørger om han skal hjælpe ham med, for egentlig er et ret underligt at Justin slet ikke har kaldt på nogen som helst, for hvad nu hvis jeg havde overfaldt ham?

”Nej ellers tak Enrique, det her er bare Emma, som er med på touren og vi snakker bare” Justin smiler og med et frustreret billede af mig der stormer ud af døren, popper op i hovedet på mig.

”Jeg er desværre nødt til at gå nu” Og med de ord, skynder jeg mig at bakke ud af bussen og løbe hen til der hvor taxaen holdte, for jeg skulle godt nok ikke være derinde længere end højst nødvendigt.

”Ems, hvor har du været?” Min onkel står der og ser lidt irriteret men samtidig også lettet ud ved at se mig.

”Kiggede mig bare lidt omkring, ikke noget specielt” Min onkel ligner en der ikke helt tror på mig, men til sidst ser det vist ud som om han bliver overbevist.

”Okay, men kom med, jeg er blevet tjekket ind og bussen er klar til at køre”

Sammen med min onkel går jeg ind i bussen med min egen baggage, hvor flere forskellige mennesker skal sove, her i blandt mig, de næste par uger.

Og jeg ser mig ikke tilbage.

 

                                                                                                               § § § § § §

 

Jeg havde sovet i bussen, sammen med 4 andre mænd og 2 enkelte kvinder, så der havde været en oplevelse der, jeg havde bare ikke sovet så meget, for ham der lå under mig, havde snorket så højt at jeg ikke kunne falde i søvn, jeg havde også taget mit nattøj med lange bukser på og der havde jeg valgt godt, for der blev koldt i bussen da den først var kørt.

Så jeg havde alt i alt, været knap så udvilet, derfor besluttede jeg mig for at tage en af mine yndlings T-shirts på, hvor der stod: ’Ok, but first coffee’ Så selvom jeg egentlig ikke var så meget til kaffe, havde jeg syntes godt om den og den passede også super fint til mit humør, for jeg kunne da godt bruge noget koffein.

”Ems, skal du med til morgenmad?” Min morgenfriske onkel, stod klar til dagens problemer og i godt humør, hvilket ikke smittede.

”Ja, giv mig lige to sekunder til at finde mine vans, så er jeg klar” Jeg prøvede at lyde så morgenfrisk som jeg kunne, mens jeg famlende gik rundt og prøvede at finde de forbandet sorte vans, som passede perfekt til mit outfit med sorte blondeshorts og den lækre, lækre T-shirt.

”Ems, de står her” Min onkel fangede min opmærksomhed og ganske rigtigt så stod min sorte vans, lige ved døren, hvorfor ved jeg ikke, men jeg skyndte mig bare at få dem på i en fart og komme ud af døren, for hvor var jeg sulten.

”Har du sovet godt?” Min onkel ligner virkelig en som har the time of his life, men han har jo også selv valgt det.

”Knap og nap, manden nedenunder snorkede som en kæmpe gris og jeg kunne ikke falde i søvn” Min onkel begynder at grine meget, og det smitter lidt, så jeg ender med at trække lidt på smilebåndet.

”Det må være Chris du taler om, uden tvivl Chris, fordi jeg kunne også godt høre ham, det tror jeg næsten alle fra bussen til Alaska kunne høre” Da han siger det sidste kan jeg heller ikke lade være med at grine, for jeg kan godt se billedet som han beskriver får mig og det er komisk.

Da vi når ind i gennem døren til hotel restauranten hvor der er morgenmad, skynder jeg mig op til buffeten, hvor der virkelig er amerikansk morgenmad, så tallerknen bliver super godt fyldt, og da min langsomme onkel endelig har fået taget det halve af mit, sætter vi os sammen med dem fra bussen, som hurtigt viser sig at være to lydmænd og resten som køkkenpersonale.

Jeg ender mig faktisk med at hygge mig meget, og selvom ham Chris snorker ad helvedes til, så er han faktisk super sjov og jeg griner op til flere gange af ting han siger. Der bliver også kommenteret på min britiske accent og de synes at det er super sjovt at høre mig sige ting, som æble for at høre hvordan jeg udtaler det, jeg har det lidt på samme måde med, når de for eksempel, bruger et ord for en ting som jeg ikke ved eller forstår hvad de mener med.

Døren går op og lige i det øjeblik begynder mit hjerte at banke hurtigere, fordi jeg et øjeblik tror at det er Justin Bieber er kommer ind, men jeg tager fejl, for det er uden tvivl hans dansere, som energifyldt og i super godt humør, nærmest kommer dansene ind og jeg kan slet ikke tage øjnene fra dem, selvom jeg ved min onkel kigger på mig.

For 3 år siden ville jeg have gjort alt for at stå der hvor de står, mens jeg bare her og nu, føler et savn for en gammel ven, men jeg tvinger mig selv til sidst at trække øjnene fra dem og spise videre, for det er slet ikke en mulighed for mig. Det er en vej, jeg slet ikke skal ned ad igen, specielt ikke efter sidste gang.

Med de ord har jeg besluttet mig og tvinger mig selv til at fortsætte med at snakke med Chris og Diane og tænker ikke mere på det.

Men det viser sig kun at være for nu.

 

 

 

 

 

 

 

Outfit:


Pyjamas:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...