Introducing Emma - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2015
  • Opdateret: 29 nov. 2015
  • Status: Igang
Emma er en af de tusinde piger der har fået lov til at komme med den berømte sanger Justin Bieber på tour. Godt nok er det som assistent til sin onkel, men hun skal med alligevel, det eneste der er dårligt er at Emma ikke rigtig er fan af Justin. Emma der altid har drømt om at skulle danse i spotlyset, tager med alligevel selv som kopholder. Emma der uden at være klar over det, tiltrækkes til træningsalen ender med at løbe ind i en hvis person, selvom hun har fået at vide, at hun skal holde sig under radaren. Så Emma ender alligevel med at få en ret interessant oplevelse, selv med en bad boy i huset, for hvor han er, er der altid problemer. Men hvem ved hvad der sker når modsætninger mødes og der opstår søs musik? - Indtroducing Emma.

8Likes
4Kommentarer
1028Visninger
AA

2. Los Angeles


Det hele startede da min far for en uge siden, besluttede at det var på tide at jeg kom videre i livet. Min kæreste, Trevor havde lige slået op med mig for en eller anden lille, blondine-cheerleader type og syntes så ikke at jeg længere var god nok. Vi havde været sammen i 4 år. Mens mine veninder hele tiden sagde at det kun var godt og han virkelig var et stort røvhul, tog det mig alligevel et godt stykke tid at komme over ham, så det var nogle uger fyldt med is, slik, sodavand og en masse tid brugt på sofaen.

Men alt ændrede sig, da min far begyndte at tænke at det var da en god ide, at hans 21-årige datter, da skulle besøge hendes onkel i L.A. Som om det at have deres datter i London ikke længere var godt nok. Så selvom min mor ikke rigtig var enig, gav hun op, mens jeg som den samarbejdsvillige datter jeg nu var, sagde okay, for selvom jeg ville savne mine veninder, min lejlighed med min bedste veninde som roomate og London atmosfæren, så ville jeg i det mindste komme væk fra Trevor og hans cheerleader, så jeg ikke ville skulle møde dem før næste semester starter på Oxford.

Det havde jeg ikke noget imod.

Så da jeg en søndag formiddag var i gang med pakke det sidste færdigt, sige farvel til de 3 piger der havde overnattet og haft sleepover, og mine forældre, så skulle jeg en tur i Heathrow lufthavn, for det var L.A, here I come.

Så da pakningen var gået hurtigt og der blev sagt farvel for nu uden alt for mange tårer, skulle jeg afsted.

Og jeg kunne næsten ikke vente.

 

                                                                                                        § § § § § §

 

 

Solen skinnede, det er ikke typisk for engelsk vejr, men jeg elskede det, dog fik jeg det hurtigt varmt, så jeg endte med at skifte min lange sorte jeans og sweatshirt ud med en sommerkjole, som min veninde Mollie så stædigt havde pakket for mig. Lige nu takkede jeg hende inderligt, fordi jeg havde ikke lige tænkt på at der ville være varmere.

Min onkel hentede mig i lufthavnen, kort efter jeg havde samlet min bagage op på rullebåndet, men jeg havde egentlig ikke forventet andet, da han er ret punktlig. Han havde taget min kommende tante med, Sophia, som var virkelig sød og snart giftes med min onkel, hvilket var noget jeg virkelig glædede mig til.

”Hej Emma, har det været en god flyvetur?”

Man kunne næsten ikke høre min onkels britiske accent længere, efter alle de år hvor han havde boet i USA, så selvom det var underligt at høre, kunne jeg alligevel godt fornemme nogle få ord der alligevel gav et hint om hvor henne han var født.

”Jo tak, ikke værst, sad ved siden af den her virkelig søde ældre dame, som snakkede en masse om L.A efter hun havde været på ferie i London, men det var skam hyggeligt nok.” Grinede jeg, for efter at have givet slip på det kram som min onkel havde fået, vendte jeg mig smilende om mod Sophia. ”Hej Sophia, går alt godt?”

Hurtigt fik hun også en krammer, og jeg kunne godt mærke at hun blev lidt overrasket, for teknisk set havde jeg ikke mødt hende i person før i dag. Sandheden er at mine bedsteforældre ikke synes så godt om hende, får hun er sådan en rigtig typisk amerikaner, men mine bedsteforældre er også de der engelske overklasse snobber som man godt kan støde på i britiske film, men hun var i hvert ifald varm, smilende og så passede hun ret godt til min onkel.

”Oh, hej Emma, rigtig godt at møde dig og jo tak, det går strygende” Som svar smilede jeg til hende, for det kan godt være at min mor også har de dumme overklasse gener, så betyder det ikke at jeg havde arvet dem.

”Har du alle dine ting og er klar til at komme med? ” Min onkel blinkede til mig og på den måde ved jeg at han er glad for at jeg havde accepteret Sophia så godt som jeg havde, hvilket var noget jeg blev ret glad for.

Fordi min onkel og jeg har sådan et storebror-agtigt forhold, mens han i virkeligheden ikke er meget ældre end mig, måske omkring 6-7 år, så det har altid føltes som om han er en storebror, hvilket hvis man kigger på min biologiske bror, er noget jeg er ret glad for.

Så det at han er stolt af mig betyder meget for mig.

”Yes, jeg er så klar til at møde alle amerikanerne”

Sophia begyndte at grine og sagde: ”Med den accent, skal de nok elske dig” og blinkede.

Jeg smilede selv.

 

                                                                                                         § § § § § §

 

 

Det var blevet aften i L.A. og vi var lige kommet hjem til min onkel og Sophia, der boede i et lille sødt hus, en lille smule udenfor downtown L.A.
Mens vi var kørt herhen havde jeg fået meget mere at vide om Sophia, som hvor fra i USA hun var født og vokset op, hvad hun arbejdede med mm. Og det havde været så hyggeligt, så jeg kunne godt se hvorfor lige de to var faldet for hinanden. Jeg havde smilet for mig selv.

Men da vi så var ankommet, besluttede de for at begynde på noget aftensmad, og jeg som godt kunne mærke at jeg var rejst fra kontinent til kontinent, spurgte om jeg måtte tænde for tv’et.
Da tilladelsen var givet, smed jeg mig nærmest ned på sofaen og tændte for tv’et, hvor kanalen den tændte på viste Dance Moms, så det endte jeg af ren vane at sidde og se.

30 min. senere kaldte min onkel på aftensmad og dermed slæbte jeg mig selv derud, hvor vi skulle have brugers, så der vågnede jeg op, for hvem elsker ikke burgers? Desuden vidste jeg fra erfaring at det var min onkels burgers og de er simpelthen så gode.

”Emma, fortæl mig noget om dig” Sophia kiggede på mig med håbefulde øjne og jeg havde regnet med at det ville komme, for jeg havde trods alt udspørgeret hende i bilen. Men alligevel tøvede jeg, for hvad skulle jeg fortælle hende?

”Øh, okay. Lige pt. skal jeg starte på næste semester på Oxford University efter sommerferien og det vil så være mig andet år der. Øh, jeg bor i London med min bedste veninde Mollie, som jeg har været venner med fra helt lille. Og-” midt i det hele afbrød min onkel mig.

”Hun danser også på højt niveau” Min onkel lød så stolt da han fortalte Sophia det, men blev jeg bare  forlegen.

”Øhm, det gør jeg faktisk ikke længere” Jeg sagde det, mens jeg stille kiggede ned på min tallerken med den ellers så lækre burger, der pludselig ikke så, så appetitlig ud længere.

Min onkel kiggede ret forbavset på mig, og det gjorde at han så lidt ældre ud end han rent faktisk var.

”Danser du ikke længere? ” Jeg kunne ikke rigtig undgå den måde han sagde det på, fordi jeg havde trods alt danset siden jeg var 6 år.

”Nej ikke rigtig, jeg stoppede for 3 år siden” Jeg kiggede forsigtigt på ham, for det var lige præcis ham der havde været den der havde støttet mig mest og havde haft de største forventninger til mig, fordi han vidste hvordan det var at vokse op i vores familie.

Sophia der havde siddet passivt, blandede sig ligeså forsigtigt, ”Må jeg spørge hvorfor? Altså uden at snage, men af nysgerrighed, fordi jeg har set nogle af dine optrædener” Det sidste overraskede mig ikke, fordi det var trods alt min onkel hun giftede sig med.

”Jeg havde bare ikke rigtig lyst til sidst, så det virkede naturligt at stoppe” Min onkel troede ikke på mig, men det var okay, fordi jeg havde kun fortalt 50 % af sandheden, så han kendte mig alt for godt. Sophia havde derimod accepteret det og jeg håbede ikke hun mistænkte noget.

Det endte med at vi spiste videre i stilhed, eller jeg gjorde, for både min onkel og Sophia snakkede videre om deres hverdagsting, som arbejde på mandag, og om hun skulle tilbage til sygehuset i morgen aften, mens jeg bare sad og stikkede til burgeren, heldigvis uden at de stillede flere spørgsmål jeg ikke kunne svare ærligt på.

Da de endelig var blevet færdig, hjalp jeg til med at rydde op og kunne godt mærke at mit humør var blevet bedre, for jeg var trods alt i L.A. og hvad kunne være bedre end det?
Og det virkede også som om min onkel havde lagt det bag sig, selvom han sikkert bare ville bringe det op igen en anden gang, men det var noget jeg kunne bekymre mig om en anden gang.

”Emma, vil du se tv med os eller vil du bare hellere i seng efter din lange flyvetur, for du virker lidt udmattet?” Sophia var så oprigtig, at jeg helt ville ønske at hun var min virkelige mor, men jeg tog mig sammen og smilede til hende, mens jeg sagde: ”Det vil jeg da gerne” For hvordan var det muligt at mine bedsteforældre kunne hade denne kvinde?

Så det endte med at jeg brugte mine første timer i L.A. sammen med min onkel og hans kæreste, så der var ikke noget med fester, eller andet, det var bare en helt almindelig aften, med en jeg ikke havde set i evigheder og en ny tilføjelse til familien.

Og jeg havde det hyggeligt.

 

 

Før USA:


Efter:


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...