Tårerne der aldrig fik en ende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Malou og Chaz er meget forelskede, men hvad sker der når Chaz lige pludselig ikke kan være der for Malou, fordi han skal på en lidt anderledes rejse, end den man normalt tager på?? Find svaret i Tårerne der aldrig fik en ende

3Likes
2Kommentarer
182Visninger
AA

4. kapitel 4

3 UGER SENERE

Jeg står lige nu ude på badeværelset, for at prøve at dække de spor mine tåre har efterladt på mine kinder. Og så prøver jeg at lægge et nyt lag mascara, så man ikke kan se at jeg har grædt så meget. Efter at det havde banket på døren kom Chaz til syne, “er du ved at være klar til at køre?” jeg nikkede bare langsomt som svar. Det var i dag, vi skulle ud i lufthavnen for at han kunne komme til Afghanistan, sammen med alle de andre unge/voksne mænd der også skulle udstationeres. Jeg gik ud i gangen efter at have fundet en lille sommer jakke, da det var varmt udenfor. Da jeg kom hen til hoveddøren, var det først der at jeg så op fra gulvet. Jeg så at Chaz var klar, så jeg gik helt tavst hen til bildøren, åbnede den og satte mig ind og tog selen på. Efter at Chaz også havde sat sig ind i bilen, startede han den og kørte hjem til hans mor, da hun også skulle med ud i lufthavnen. Vi havde fået hentet Chaz’ mor og var nu helt ude i lufthavnen.       Chaz og Gitte, som var Chaz’ mors navn, stod lige nu og krammede farvel. Efter lidt tid hvor de havde stået og snakket og krammet, kom Chaz over til mig. Vi stod bare og kiggede hinanden i øjnene, og jeg kunne mærke at tårerne presse sig på igen, som de havde gjort meget de sidste to uger. Chaz tog det sidste skridt imod mig så vi nu stod helt tæt. Han tog armene om mig, og jeg var hurtig til at ligge mine arme om hans nakke. Efter at vi havde stået og krammet i et par minutter, trak han sig lidt tilbage, men slap mig ikke med armene. Han trak mig med ind i et dejligt kys, som jeg vil komme til at savne meget. Da vi havde stået og krammet, kysset og snakket sammen, hørte jeg over højtalerne, at alle dem der skulle udstationeres til Afghanistan skulle gøre sig klar til at gå ombord på flyet. Chaz gav mig et hurtigt sidste kys både på munden og kinden, inden han gik over og gav Gitte et sidste kram. Chaz tog sin håndbagage og gik ind i flyet uden at se sig tilbage. Gitte kom over til mig,og tog mig ind i et dejligt varmt kram. Jeg var lige kommet hjem, og gik direkte op på mit værelse hvor jeg er nu, og græder ned i min pude. Jeg ved bare med sikkerhed, at jeg ikke kommer ret meget uden for huset de næste par uger. De næste par uger gik med at puste sæbebobler, hvor jeg forestillede mig alle de gode minder jeg havde sammen med Chaz, var indeni. Jeg var ikke sammen med nogen overhovedet. Jeg ville bare være selv med mit ene brev fra Chaz, og vores minder i alle de små sæbebobler.

 

4 MÅNEDER SENERE

Jeg var blevet mere glad og havde vendt mig lidt til, at Chaz ikke er her i en periode. Jeg havde fået mange breve fra ham, og havde også selv sendt en del breve til ham. Lige nu sad jeg hjemme ved mig, sammen med min bedste veninde Caitlin, nede i stuen og skrald grinede sammen med hende. Hun var den der havde hjulpet mig mest, med at vende mig til at Chaz ikke er her, men snart kommer hjem igen. Caitlins og mit grineflip, blev afbrudt af ringeklokken der lød gennem hele huset. “Hvem kan det være?” spurgte Caitlin undrende, “jeg har ingen anelse” sagde jeg og rejste mig op sammen med Caitlin. Vi gik grinende ud til hoveddøren og åbnede. Jeg fik mig noget af et chok, da jeg så at der stod to politibetjente ude foran døren. “Hej jeg hedder Malik, og det her er min makker Simon” sagde den ene af betjentene mens han rakte hånden hen til mig. Jeg gav ham hånden mens jeg sagde “hej jeg er Malou, hvad kan jeg gøre for jer?” og samtidig gav jeg også hånden til den anden betjenten. “Vi er kommet for at fortælle en dårlig nyhed. Må vi lige komme indenfor, så vi kan snakke sammen?”. Jeg viste dem ind i stuen, og kiggede undrende på dem. “Hvad er den dårlige nyhed så?” sagde imens jeg satte mig i sofaen ved siden af Caitlin. “Det er angående din kæreste, Chaz Montez” sagde Malik. Jeg sank en klump i halsen og så nervøs op på betjentene. Jeg kunne mærke at Caitlin tog min hånd, og jeg gav den et hårdt klem. “Vi må desværre meddele, at han ikke er iblandt os længere”. Nu skete det. Nu skete det, jeg havde håbet på aldrig ville ske. Jeg havde mistet mit livs kærlighed. Jeg brød helt sammen i gråd, ned i Caitlins bryst, mens hun nussede mig i håret. Lige der stoppede min verden, jeg ville slet ikke kunne leve uden Chaz ved min side. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv lige nu. Hvorfor skulle det her også lige ske for mig? Kommer jeg nogensinde videre i livet? Hvor ender jeg henne, uden Chaz ved min side???

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...