loneliness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2015
  • Opdateret: 24 okt. 2015
  • Status: Færdig
novelle

1Likes
0Kommentarer
245Visninger

1. loneliness

Hvordan kan man være så ensom med så mange mennesker i verdenen? Der må da være en eller anden person man kan snakke med. Men alligevel æder ensomheden dig op, langsomt. Den starter indefra. Den finder vej ind til dine blodåre og flyder glidende, nemt, igennem. Først mærker man det ikke. Måske burde jeg tale med nogen? Tanken strejfer ens endeløse dagdrømmen kort, men man tænker ikke over det.

 

Dagdrømmen. Dagdrømmen om den perfekte person der sidder ved ens side. De er ikke kun perfekte udenpå, men i hver en lille krog af deres eksistens er perfekt. Man er deres eneste tanke. Hver eneste minut, måske inden da hver eneste sekund. De får ens krop til at varme op, får ens skuldre til at slappe af. Man kunne sidde der i evigheder, kunne man ikke? Jo, uden tvivl. Der er ikke en celle i ens krop der ikke vil være sammen med dem. De fuldender en. De er ens manglende puslespilsbrik. De vil tage en i hånden, kramme den hårdt. De vil aldrig give slip, kun hvis du giver dem lov. Deres fingre er bløde, og passer perfekte inde i ens egne. Man kan mærke blodet pumpe i deres åre. Deres puls er synkron med ens selv. De er som en tvilling, en mistet søskende. De er som om de har været der fra starten af, og har de egentligt ikke det? Man kan ikke huske et minde uden dem. De er i dine tanker når du vågner op om morgen. Når du først åbner dine tunge øjenlåg står de foran dig. De smiler med deres fejlfrie læber. De griner af ens sorte rander under øjnene. Man griner med, man ved godt hvor latterlig man ser ud. De er der når du lægger dig ned, og tænker på den endeløse verden. De stryger langsomt din pande. Man kigger op på dem. Man møder deres øjne. Deres uendelige galaxe fyldt med milliarder af små stjerner. Alle stjernerne blinker til en, hver enkelt. Deres øjenlåg falder sammen, og lægger sig derefter langsomt ved din side. Ens arm strejfer deres, men det bliver aldrig akavet eller unormalt. Det føles som små sommerfugle danser på din arm. Det er behageligt, du vil ikke have det til at stoppe. Men heldigvis stopper det aldrig. Det vil aldrig stoppe. Hver eneste nat vil det fortsætte. De vil være der hver eneste nat. Selv de nætter hvor du sidder grædende med våde hænder og rusten stemme. De tager armen om dig, og lægger hovedet blidt på din skulder. Blidt nok til at deres hovede ikke vejer mere end en fjer, men ikke blidt nok til det ikke føles som de er der. De trykker på din overarm stilfærdigt. Sommerfuglene danser fra deres fingre over på dine skuldre. Ens tårer rammer ens ben, overkrop. De er velkendte. Men deres tårer mærkes som noget helt andet. De er klare som glas, og føles afslappende. Det føles som regn der falder på en, koldt og forfriskende. De græder med en. De har dårlig samvittighed for en. De krammer en. Det føles som om man havde brug for et kram, selvom man måske ingen gang havde. Deres kram er trygge, en følelse der er ubeskrivelig. Deres berøring giver en gåsehud. De er så tæt på en at du kan mærke deres tunge åndedrag i nakken på en. De gisper ind i mellem efter vejret, og man følger efter. Man er synkrone med dem igen. Ens åndedrag og deres er fuldkommen ens. De slipper en, og man har det meget bedre. De ligger sig ned igen, og tørre dine fugtige kinder af. Man ligger sig ned, og man falder i søvn samtidig med dem. Men ikke hver nat er ens, der er ikke to dage der ligner hinanden. Man tager på utallige eventyr med dem, og alting ligner eventyr når de er ved ens side. Selv lettelsen af hemmeligheden der havde kréset rundt om dig som en sulten rovfugl. Men da de ord kommer ud af ens mund, og ind i deres øre er verdenen okay igen. Man vil fortælle alt til dem, fordi man ved de ikke vil røbe et ord. De beholder hemmeligheden inde i deres kammer med ens hemmeligheder. Kammeret bliver først låst op når man er klar til at afsløre endnu en hemmelighed til dem. Efter de har fået fortalt en hemmelighed kommer den ikke ud igen. De er stærke nok til at holde kammeret lukket uden besvær. De holder ikke kun ens hemmeligheder godt pakket ind, de er accepterende uanset hvad. De respektere hver eneste lyd der kommer ud af ens mund, og de kunne ikke drømme om at afbryde en. Selvom man ikke kan finde ord, og man er ved at brase sammen venter de på en. Når man så har fundet ordene, og de falder ud over ens læber som et vandfald forstår de stadig hvad man siger. Alt er okay når de er der. Alle ens problemer er automatisk væk. Man er renset. Man prøver at rense dem, men de er allerede krystalklare. De har ikke en eneste hemmelighed de kan dele, fordi man ved allerede alle deres hemmeligheder. Man kender dem mere end en selv. De er intet mindre end et spejlbillede af en. De taler som en, griner som en. De græder, går, føler, blinker som en. De har aldrig gjort en noget, og ville aldrig gøre det. Deres humør matcher altid ens perfekt. Deres bevægelser ligner dine. Selv når man sidder på yndlingsstedet og kigger ud mod horisonten ligner de en. Men de er ikke som dig, de er alligevel anderledes. De vil irritere en hvis de var nøjagtigt som en selv, men det har de aldrig nogensinde gjort. De sidder tæt ved ens side. De sidder tæt nok på så man mærke deres hud. De har blikket ud mod flødeskums skyerne. Det har man også selv. Man kigger ned, de gør det samme. Der er langt ned, men man er ikke bange for at falde ned, og det er de heller ikke. Ikke når de er der, ikke når man sidder ved siden af en der fuldender en.

 

Men nu sidder man alene, der er ingen ved ens side. Men du er stadig ikke bange. Dagdrømmen vil være dit liv snart, og de beder dig om at tage faldet ned. De savner en så inderligt, og man savner dem. Man har aldrig set dem rigtigt, kun i ens dagdrømme, men man ved de er der. Ens sunde fornuft ved godt det alt sammen er sludder, og sådan et menneske findes desværre ikke. Men man vil gerne tro på det, men vil tro på det. Det er rigtig, det ved man godt. De taler til en, og klynker håbefuldt inde i dit baghoved. Når ensomheden tager sådan over, og ens eneste ven er på den anden side, bliver det lidt nemmere at

 

lade

sig

 

falde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...