My other side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2015
  • Opdateret: 23 okt. 2015
  • Status: Igang
deltager i Det er uhyggeligt... konkurrencen.
3. mulighed billede nr. 3.

1Likes
3Kommentarer
117Visninger

1. My other side

    Jeg åbnede øjnene. Jeg var i et rum - et gammelt et. Noget der lignede minisenge stod foran mig. Det engang babyblå tapet var mest gråligt nu og skallede af væggene. Røde pletter var spredt på dem. Et køligt lys trængte ind fra det beskidte vindue og gav det hele et meget livløst udseende. Hvor var jeg? Keder havde omsluttet mine hænder og fødder, så min krop for evigt var fanget på stolen. Jeg kiggede ned af mig selv. Indtørret blod dækkede mit forrevne tøj, både store og små sår - stadig åbne - gemte sig under laserne. Ved en lille, håbløs bevægelse satte den ulidelige smerte ind. Jeg kæmpede for ikke at skrige. ”Kan du se dem? ” Stemmen gav mig chok, så jeg kort spjættede i stolen. Smerten var overvældende, og jeg måtte knibe øjnene i og bide tænderne sammen for ikke at udstøde andet end mit støn. Jeg kunne høre skridt på gulvet. Mine øjne åbnedes, og jeg var som frosset. Det var mig. Det var mig, der stod dér lige foran mig… med en kniv i hånden. Hvordan..? ”Kan du se de søde små babysenge, hvor de bittesmå skabninger lå i? Der hvor de blev forladt af idiotiske mennesker. Vil du vide, hvad jeg gjorde ved dem?” Et psykopatisk smil bredte sig over hendes læber. ”Vil du vide, hvad denne kniv gjorde ved dem?” Begge vores øjne landede på det skarpe blad, blinkende i lyset. ”Vil du høre, hvordan deres søde små hænder og fødder blev delt fra kroppen - hvordan deres friske, saftige blod flød over mine hænder? Vil du høre, hvordan du slog dit eget barn ihjel!?” Det sidste spyttede hun ud med en sådan vrede, at det kunne brænde. Mit hjerte bankede panisk og min vejrtrækning fulgte med. Øjnene foran mig var ikke mine egne. De var så fyldt med had og tilfredsstillelse over pålagt smerte. Hun smilte ved synet af min frygt. ”Kan du slet ikke genkende mig? Kan du slet ikke genkende dig selv? Se på mig! Se, hvad du har gjort!” Hun råbte mig op i ansigtet, og fyldt med frygt gispede jeg efter vejret og lukkede øjnene. Hun tog hårdt fat i mit ansigt. De lange fingre, jeg kendte så godt, borede sig ind i mine kinder og tvang min mund åben. ”Se på mig, når jeg taler til dig!” Angstfyldt lystrede jeg. Jeg stirrede lige ind i hendes store øjne, der blot var centimeter fra mine. Den før klare, blå farve rundt om pupillerne brændte nu arrigt rødt som blod. ”Du skal straffes for, hvad du har gjort,” Hun hviskede blot nu, ” og du skal dø for den samme hånd som dit eget blod.” Hendes øjne brændte stærkere, som de afsluttende ord forlod hendes mund. ”Din egen.” Kniven borede sig ind i min krop, og jeg lukkede opgivende øjnene. Min krop sansede kun den overvældende, ulidelige og uundgåelige smerte, som gennemstrømmede mig. Jeg skulle dø. Og jeg skulle blive slået ihjel af mit eget kød og blod - af mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...