The Spy - With Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2015
  • Opdateret: 24 jul. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der hvis man uskyldigt går en tur i parken, og man så bliver fanget? Hvad sker der så når man så ser hvem man er fanget af? Vil hun få følelser for ham eller vil hun hade ham for livet?

6Likes
2Kommentarer
1675Visninger
AA

7. Kap. 7

*Cammis synsvinkel*

Det er blevet torsdag, og jeg skal hjem i dag. Det har været den bedste weekend. Jeg har fået den dejligste kæreste. Cameron og jeg har aftalt, at holde det hemmeligt lige nu. Jeg er i gang med og pakke mine ting. Cameron hjælper mig. Jeg har måske været ude og shoppe en lille smule. Jeg kan ikke narre mig selv, jeg har shoppe virkelig meget. Cameron har købt en virkelig smuk halskæde til mig. Det er to guldhjerter der er sat sammen, og med en lille rød sten nederst. (Billede) Den er virkelig smuk. Han fortæller, at det er mig og ham. Jeg har taget den på i dag. ”Nå, er du klar til og tage hjem?” siger han. ”Det ved jeg ikke helt. Jeg har jo ikke dig, når jeg kommer hjem” siger jeg og kysser ham på kinden. ”Bare rolig, jeg kommer jo hen til dig næste gang” Jeg begynder og grine. Han er virkelig sød. Cameron hjælper mig med mine kufferter ud til bilen. ”Jeg køre med dig ned til lufthavnen” siger han. Vi sætter os ind i bilen. Det tager ikke særlig lang tid, til at komme der over. Vi går ud af bilen, og får mine kufferter hen til flyet. ”Hvornår skal du flyve?” spørg Cameron om. Jeg kigger på min billet. ”Kl 14:00” siger jeg. ”Så kl er 12:00, og der er 2 timer til. Må jeg så inviter dig ud og spise?” siger han sødt. Jeg nikker. Vi går ind på en af de restauranter, som er i lufthavnen. Maden ser virkelig lækker ud. Vi sidder og snakker og hygger os. Cameron kigger rundt. ”Hvad er der?” spørg jeg om. ”Jeg tror der er fans der ude” siger han og kigger mod nogle piger. Jeg kigger på klokken. Den er 13:30. ”Jeg skal også mod indgangen” Han nikker. Vi går sammen der ned af. ”Cammi farvel. Jeg vil savne dig” siger han. Jeg løber over og krammer ham. ”Vi ses” Jeg går ind i flyet. Flyet flyver. Jeg falder i søvn.

Jeg vågner op igen. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har sovet, men vi er lige landet. Så vi er kommet tilbage til London. Jeg tager mine ting, og går mod udgangen i flyet. De maser en del. Jeg kommer forbi. Jeg går ned mod baggangen. Jeg kigger efter min kuffert. Der kommer nogle piger hen til mig. ”Undskyld os, men må vi gerne få et billede” siger den mindste af de piger. Hun har blondt hår og blå øjne og fregner. Jeg smiler til dem. ”Ja selvfølgelig må i det” Vi får taget billede, og jeg ser min kuffert. ”Jeg løber lige hen og henter min kuffert” siger jeg til dem, og de nikker. Jeg løber efter den. Jeg når og fange den. Jeg går tilbage til pigerne. ”Hvad hedder i så?” spørg jeg om. Den største kigger på den mindste. Den største har brunt hår, blå øjne og fregner. ”Jeg hedder Ibsi og min lillesøster hedder Lilan” siger den ældste nervøst. Jeg smiler til dem. ”Du skal ikke være nervøs. Lad som om at jeg også er en almindelig pige” siger jeg til Ibsi. Hun smiler større til mig nu. Vi står og snakker i noget tid. Jeg kigger på mit ur. ”Piger det var virkelig hyggeligt at snakke. Men nu skal jeg videre. Vi ses måske igen” siger jeg, og tager min kuffert og går. Jeg kommer ud i den storehal. Jeg kan ikke se min bror. Jeg går længere der ind. Men kan stadig ikke se ham. Jeg går hen mod døren. Men der er kommet mange paparazzier. De tager billeder af mig. Jeg tager mine solbriller på. Og min kasket. Eller faktisk Cams, men jeg har nuppet den. De kommer tæt på mig. Jeg prøver og gå igennem. Men det kan jeg ikke. Jeg kunne mærke, at jeg var ved at besvime. Men så kunne jeg mærke en arm tage fat i mig. Jeg kiggede op. Det var Harry. Hvad laver han her. Han var så dum før jeg tog afsted. Og så vælger han at dukke op her. Jeg tager min arm til mig. ”Hvad har du gang i?” spørg jeg om. Jeg kigger surt på ham. ”Jeg hjælper dig” siger han. ”Hvor er Niall” ”Han er her ikke” siger Harry. Jeg tager min mobil op, men Harry tager den ud af min hånd. ”Jeg køre dig hjem” siger Harry. Jeg nikker. Jeg følger med ham ud til bilen. Vi går i meget lang tid. Hvornår er vi dog ved den bil. Nu er der ingen mennesker. HARRY. Han er væk. ”HARRY!” råber jeg. Der er helt mørkt.

 

*Harrys synsvinkel*

Jeg kan høre Cammi råbe. Men jeg kan ikke komme og rede hende. For det er mig hun skal redes for. Hun kigger forvirret rundt. Jeg har en pose i hånden. Der er små huller i, så hun kan trække vejret. Jeg kommer bag hende. Og tager posen over hendes hoved. Jeg lukker posen til, men ikke for stramt. Jeg binder hendes arme og ben sammen. Jeg bæger hende ind i bilen. Jeg lægger hende op på bagsædet. Hun prøver og skrige, men hun kan ikke. Jeg køre hen mod min agents gemmested. Han har sagt, at jeg skal gemme hende der. Jeg går ind af døren, og går ind på et værelse. Jeg ligger hende i en seng. Jeg vil ikke have, at hun har det dårligt. Jeg elsker hende jo.

Jeg kan høre, at der er en der banker på. Jeg lukker døren ind til Cammi. Jeg går hen og åbner døren. Det er min agent. ”Har du hende?” spørg han om. Jeg nikker. ”Hun er inde på værelset” siger jeg og peger hen mod døren. Han nikker. ”Nu håber jeg du gøre mig stolt” siger han. Han er på vej ud af døren. ”Vent” Han vender sig om, og ser lidt surt på mig. ”Hvorfor skal jeg egentlig fange Cammi?” Han kigger på mig. Han sukker. ”Vil du gerne vide det?” spørg han om. Jeg nikker. ”Okay. Det er fordi hun også er spion. Hun arbejder mod os. Hun er startede som spion i Irland, og er rykket til London nu. Hun er en dygtig spion, så derfor skal vi fange hende. Hun kan gøre, så de vil overgive sig” Han vender sig om. Jeg nikker. Jeg går over mod værelset igen. Jeg åbner døren. Cammi lægger stadig helt stille. Jeg gør min stemme mørk, så hun ikke kan genkende den. ”Når jeg har fjernet rebet fra armene og benene, så går jeg ud, og så må du fjerne posen” siger jeg. Hun nikker bange. Jeg går over og fjerne rebet. Jeg tager rebet med ud, og lukker og låser døren. Jeg kan høre, at hun tager posen af. Jeg tænder lyset ind til hende. Nu har jeg hende. Men jeg er ikke glad for det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...