Wasteland - The Hunger Games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2015
  • Opdateret: 4 nov. 2015
  • Status: Igang
Quater Quell. Det 75. Dødsspil bliver ikke lige som alle de andre, og Terra ved det. Selvom det er hendes sidste år som potentiel deltager, føler hun sig mere bange end de andre år - som om hendes mave fortæller hende, at der er noget galt. Alligevel prøver hun at skubbe den dårlige følelse væk, da pigen Cornelia bliver trukket i puljen, og hun i stedet burde føle sig lettet. Hendes mor har fortalt om de andre Quater Quells, og Terra tør derfor ikke føle sig lettet endnu. Med god grund. De to deltagere der er blevet fundet, skal nemlig ikke selv deltage i Dødsspillet, men har i stedet fået en anden opgave. De skal vælge hvem der skal. Så da Terras navn bliver råbt højt, føler hun sig ikke bange, men forvirret. Hvem i alverden kan hade hende så meget, at de vil sende hende direkte i døden?

4Likes
3Kommentarer
252Visninger
AA

1. Prolog

”Terra!”
Jeg gryntede irriteret over den høje lyd, som brød stilheden, der lå over mig som en tung dyne, men nåede knapt at tænke nærmere over det, før jeg følte mørket suge mig væk igen. Alt for træt, fortalte mit hoved mig, og lullede mig langsomt tilbage i søvnen.

Terra!” Stemmen var mere vedholdende denne gang, og blev efterfulgt af en hånd på min skulder.
Den fysiske kontakt fik mig til at spjætte forskrækket, og jeg slog omgående øjnene op. Mit vilde blik forskrækkede tydeligvist Cabel, der tog et skridt bagud, og et kort øjeblik så forfjamsket og undskyldende ud. Så kom han i tanke om noget, der fyldte hans øjne med panik.

”Terra! Der er kun 10 minutter til at det starter, hvad i alverden laver du her?”

Selvom hans sætning gav udmærket mening rent teknisk, havde jeg ikke den fjerneste anelse om hvad det betød. Jeg kiggede mig omtåget omkring i den store industrielle bygning, jeg befandt mig i, og det gik op for mig at jeg sad midt i en af fabrikkerne. Hvad i alverden? Jeg havde ikke arbejdet i tekstilfabrikkerne i næsten to år. En klokke ringede et sted bagerst i mig hoved, og gårsdagens minder blev mere klare. Tuls havde bedt mig om at tage hendes vagt fordi hun havde et hemmeligt stævnemøde, og jeg måtte været faldet i søvn hen af de sene nattetimer.
Jeg sendte Cabel et hævet øjenbryn, for at bede ham slappe af. Det var trods alt ikke første gang, nogen af os havde sovet på arbejdet, og det var ikke ligefrem fordi, jeg kunne blive fyret, når nu det rent teknisk ikke engang var mit arbejde.

”Din mor er helt ude af den, og Talon har sat en hel eftersøgning i gang – det var helt tilfældigt, at jeg stødte på Tuls ude ved Klokketårnet –”
Jeg fornemmede at Cabel var ved at begive sig ud på et vildspor med pointen af sin tale, og afbrød ham med en tør bemærkning.

”En eftersøgning er ret aggressivt, bare fordi min bror tror, jeg sover med alle og enhver i byen,” mumlede jeg, og strakte mine stive arme. Jeg kunne godt mærke, at det var lang tid siden, jeg havde siddet ved en symaskine i så mange timer af gangen, og et hårdt betonbord udgjorde ikke just en behagelig seng.
Bemærkningen ville normalt have fået Cabel til at grine, og nikke for sig selv, men i dag stirrede han bare på mig som om jeg var binderagende gal.

”Hvad?” Udbrød jeg endelig, og kiggede olmt op på ham. ”Spyt det ud, mand!”

”Ter,” næsten råbte han, ”har du glemt høstdagen?!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...