STOF

Bidrag til "My Transgeneration"-konkurrencen - 1 valgmulighed.

26Likes
17Kommentarer
744Visninger

1. Stof

Jeg sidder i prøverummet, har krøllet mig godt sammen til den lille unødvendige kugle, jeg nu føler mig som. Slår hovedet imod den ene væg, imens jeg rokker frem og tilbage. Frem og tilbage. Kvinden ved siden af råber igen, siger at nu kan den banken for fanden stoppe. Og det kan den måske også. Men den stopper ikke.

Mit hoved gør ondt. Smerten er at føle i hver centimeter. Jeg ved ikke, hvor den kommer fra. Måske kommer den fra slagene, og måske kommer den fra alle følelser, der prøver at presse sig ud af mit kranium. Jeg kan ikke holde på alle de tanker. Der er ikke plads.

Jeg kan godt. Jeg kan...

Endelig gør jeg mig fri. Eller jeg fortæller mig selv, at jeg befrier mig fra lænkerne. Jeg rejser mig op på rystende ben, betragter hvordan mine hænder ryster, som har jeg gang i et vanvittigt epilepsianfald. Inden i skriger jeg. Råber at jeg er på vej ud over en kløft. At der er ingen vej tilbage.

Men tilbage til hvad? TIL HVAD?! Jeg tager fat i stoffet, frigør det fra bøjlen og kigger på mig selv i spejlet. Jeg er ikke længere den lille, smilende dreng, der står på farmors TV-bord. Jeg har aldrig været den dreng. Jeg vil ikke være den dreng.

Jeg frigør mig selv fra mine klæder. Mærker både hvordan det får mig til at slappe af, men også hvordan det sætter mig mere i spænd. Kan jeg – kan jeg ikke? Mine hænder ryster stadig ukontrolleret.

Det er med besvær, at jeg endelig får stoffet ned over mig selv.

Og så er det der. Er det mig?

Jeg drejer rundt, ser det hele an fra forskellige vinkler og prøver virkelig. Prøver virkelig at forstå. Mon de vil se på mig anderledes? Jeg trækker ud i stoffet.

Kjolen koster kun en 50’er. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...