Hurtful Words.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 nov. 2015
  • Opdateret: 1 dec. 2015
  • Status: Igang
Hurtful Words!

Danske og engelske tekster.

Danish And English sentences.

1Likes
1Kommentarer
433Visninger
AA

3. Liv, Håb og kærlighed!

Lev livet!

Håb håbbet!

Elsk kærligheden!

 

^^

Vinden susede gennem håret da hun sprang ned fra klippen. Hun fik det springene vand fra det kæmpe hav i ansigtet, men inden længe... Men snoren taget i betrakning, og hev hende tilbage. Hun skreg på vejen op ad. Mændene der sørgede for at snoren til hoppet sad fast stod ude ved klippekanten og kiggede ned på den skrigende kvinde som for første gang levede sit liv rigtigt.

 

^^

Hun tog selv sine negle og prssede dem ind mod huden. Det begyndte at bløde, men hun mærkede ikke smerten. Der gik ikke lang tid før alle lægerne var over hende og havde givet hende bandage på, igen! En dag hun kiggede ud af vinduet på 3. sal, blev hun endelig enig med den lille person der sad på hendes skulder og bestemte hendes handlinger. Nu var det tid! Hun havde været lam i benene i 4 år nu. Hun havde mistet sin kæreste, mor, far og resten af sin familie. Den eneste hun havde, var en hjemmeløs som kom til hende en gang om måneden for at bruge de penge han havde til bloster til hende. 3 måneder inden hun blev lam, havde hun hjulpet ham, så han havde lovet altid at ville være der for hende. Men han var ikke nok. Hun åbnede langsomt vinduet og mærkede vinden som gjorde alt for at holde hende inde.
''Du må godt!'' Hun kiggede forskrækket tilbage og så den lille person som plejede at sidde på hendes skuldre. Men denne gang. Stod den op, den var høj. 
''Du må godt hoppe ud!'' Sagde den. Hun kiggede forvirret på den.
''Men du burde jo være den der sagde mig imod!'' Svarede hun. Det lille væsen rystede forståeligt på hovedet.
''Nej! Jeg har bare været her for at give dig håb! Men, dit sind fortæller mig om din håbløse håb. Og så er det lige meget for mig at bruge kræfte på dig, hvis du alligevel vil springe ud.'' Sagde han helt naturligt. 
''Men hvad skal jeg ellers gøre?'' SPurgte hun væsnet.
''Det ved jeg ikke'' Sagde den og hev på skulderene. ''Gå'' Sagde den. Hun vendte hovedet om mod vinduet og kiggede ud i verdnen mens hun  sad i den varme kørestol.
''Men jeg kan ikke'' Svarede hun en kneb en tårer,
''Hvorfor?'' Spurgte den. Hun vendte irrirteret hovedet mod den. ''Hvem var det der altid sagde, man kan hvis man vil?'' Spugte den.
''Det er lang tid siden!'' Hviskede hun.
''Det var min gamle datter'' Hviskede væsnet. Damen vendte hurtigt mod væsnet. 
''Far?'' Spurgte hun. ''Men...'' 
''Du mistede håbet om mig! Du mistede håbbet om at jeg stadig var i dit hjerte!'' Svarede han. ''Så længe du har liv, har du håb! Så længe du har håb har du liv! Tro på dig selv, skat.'' Svarede han og forsvandt. Hun kneb et par tårer som blev svævet væk med vinden. Hun brugte sine armkræfter på at komme op og stå i vinduet.
''Jeg tror på det far!'' Sagde hun og trådt ud i luften. Hun troede hurtigt at der bare var langt ned, men da hun endelig åbnede øjnene, fløj hun.
''Tak far, for håbet'' Hviskede hun og fløj afsted. Hun vidste at hun ikke var der længere, men at hun var blevet en engel. En håbsom engel! Som ville hjælpe andre med at få håbet tilbage.

 

^^

Hun sad længe bare og stirrede ud i den kolde vind. Hun kunne ikke mærke den, men hun kunne høre den igennem de tynde ruder. Hun kiggede ned på sin ringefinger og kiggede på den grå ring med en lyseblå diamant på. Der var kun 2 uger til bryllupet. Hun havde tit tænkt over at aflyse det, for hun elskede ham ikke mere.
''Kan jeg give dig noget?'' Spurgte en tjener som kom over til hende.
''Kaffe Latte, med kakao og to poser sukker, en lille sjat mælk og en chokoladebolle ved siden med smør.'' SMilede hun til tjeneren. Tjeneren skrev det hele ned og kiggede på den smukke ring.
''Hvornår er det?'' Spurgte han. Han kiggede smilende på ham.
''to uger'' Sagde hun og dregede lidt rundt på den.
''Heldigt'' Svarede han og gik ud i køkkenet for at give odren. Hun sukkede og tænkte over hvor ærgeligt det var, hvor ærgeligt det var, at der var så mange der ville dræbe for at få sådan en ring og et bryllup, og være gravid... Men hun, gad det bare ikke. Hver gang hun kiggede på ham, var det som om han var fremmede. 
''Undskyld! Men må jeg godt spørge dig om noget?'' SPurgte tjeneren som kom hurtigt tilbage til hende og satte sig ned på stolen overfor hende.
''Mhmm'' Nynnede hun. 
''Du må virkelig undskylde det her! Men elsker du ham?'' Spurgte han. Hun kiggede uforskammet på ham, men begyndte så at smile bagefter. Hun nikkede men samtidig rystede på hovedet og hev på skuldrene. 
''Hvorfor skal i så giftes?'' Spurgte han og samlede hænderne.
''Fordi jeg sagde ja?'' Sagde hun forvirret.
''Mh..'' Kom det fra ham og hun kunne se han sad og tænkte på et eller andet.
''Hvorfor?...'' Spurgte hun endelig.
''Jeg syntes bare det var mærkeligt du ikke virkede mere glad'' Svarede han.
''Det er bare mærkeligt!'' Sagde hun og kiggede ned på den skinnende ring. 
''Har du hørt om digtet, Elsk Kærligheden?'' Spurgte han. Hun kiggede forvirret på ham og rystede på hovedet.
''Elsk kærligheden, også selvom du ikke gør! For er du uden kærlighed, er du uden liv!'' Sagde han og kiggede på hende.
''Og hvad skal det betyde?'' Spurgte hun.
''Det ved jeg ikke'' Svarede han. ''Ville bare høre om du havde hørt den.'' Sagde han. Hun kiggede forvirret på ham med rynkede bryn og et sødt smil
''Jeg tror han elsker dig!'' Sagde han. Hun rødmede og fnisede lidt.
''Hvad?'' Spurgte han.
''Du behøver da ikke sige ham!'' Sagde hun. Hun sprang tilbage i stolen og kiggede med kæmpe øjne.
''Hvad snakker du om?????'' Spurgte han. 
''Det er da dig!'' Sagde hun og sprang på ham. Hun kyssede ham blidt på læberne og satte sig ned på knæ. Andrew, som tjeneren hed, havde kigget på hende hver dag hun var kommet for at få sin morgenkaffe, eftermiddagskaffe, aftenkaffe og natkaffe. Han havde bare aldrig turde spørge hende om noget.
''Andrew! Vil du gidte dig med mig?'' SPurgte hun og tog en anden ring op. Han kiggede med store øjne før han faldt nikkende sammen. De kunne høre alle de andre på caféen sidde og rømme sig på grund af det søde øjeblik. Elsk kærligheden!

 

^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...