Death camp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2015
  • Opdateret: 5 dec. 2015
  • Status: Igang
Over hele USA er der borger krig. Da krigen slutter beslutter præsidenten Mr. Frich at hver stat skal give et barn mellem 5-18 år til noget de kalder Death camp, som ingen ved hvor ligger. Børnene der kommer derud mister alt deres frihed og bliver pint og tortureret. De mister venner og gennem en lang rejse af forfærdelige ting, opdager Zoey noget foruroligende...

6Likes
9Kommentarer
840Visninger
AA

6. Sår og blå mærker

Solen skinnede ind i øjnene på mig af det lille vindue i vores skur. Jeg åbnede langsomt øjne, men blev nød til at knibe øjnene sammen igen, da lyset var ret skarpt. Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt. Alle sov, undtagen en dreng der sad med ryggen til mig. Jeg syntes at jeg kunne genkende ham men var ikke sikker, måske var det bare noget jeg forstillede mig. Men ide han vendte hovedet om og kiggede op på mig genkendte jeg ham.

Det var Lary som var blevet sendt af sted for en uge siden, et eller andet sted hen vi ikke anede. Men det var ikke den samme Lary der sad og kiggede på mig. Den her Lary havde rifter i hovedet, store røde rifter. Han havde et blåt øje og noget af hans hår var rødt af blod. Hans arme var blå og gule og havde dybe sår. Hans ben var beskidte og på begge knæ var der lange dybe sår. Og hans øjne var tømt for liv og glæde.

Jeg kiggede væk igen, jeg fik det dårligt af at tænke på hvad der var sket, hvorfor han så sådan ud. Jeg havde næsten lyst til at spørge ham, men jeg troede ikke at han havde lyst til at snakke om det.

Ind af døren kom en vagt og råbte "Morgen mad" og alle de andre børn i skuret vågnede ved et sæt, og alle deres blikke blev rettet mod Lary, som sad helt stille og kiggede ned i jorden. Ind af døren kom fem vagter og gik rundt og delte mad ud. Maden så klam ud som altid, men jeg var ved at vænne mig til det. Det var i dag havregrød. Igen.

Senere på dagen gik Hannah, Travis og jeg ovre det det store træ i midten af opholdsstedet udenfor. Jeg kiggede op på det store træ, det var flot og havde en stor træ krone. Jeg tog pat i en af grenene og hev mig og så jeg kunne placere min fod på en anden gren, og lidt efter lidt kom jeg højere og højere op. Jeg havde altid været god til at klatre i træer, og da jeg klatrede i det store træ mindede det mig om en gang da jeg var tolv år.

Jeg var blevet uvenner med en af pigerne fra byen, en af de populære. Hun havde alle om sin lillefinger og hun var nu også meget smuk, men sød det var hun ikke, i hvert fald ikke over for mig. Hun havde sagt til sin store bror på seksten og til hans venner, hvad jeg havde gjort mod hende. Egentlig var det hende der havde været ond overfor mig men hun var god til at lyve. Da store broren og hans venner så mig gå rundt om hjørne en morgen, efter jeg havde hentet blomster, løb de efter mig. Jeg smed blomsterne og løb alt hvad jeg kunne. Jeg løb hen til det nærmeste og største træ der var der.

Jeg begyndte at kravle op, og broeren fulgte efter mig. Mit hjerte hamrede og jeg var ved at skvatte et par gange. Men jeg havde øvet mig og kom helt op i toppen af træet. Broeren prøvede men kunne ikke komme op. Også prøvede vennerne, med de gik alle sammen i stå ved det samme punkt, som havde taget mig rigtig lang tid at lære at komme videre op af. Og endelig gav de op.

Jeg kiggede ned på Hannah og Travis. Jeg smilede og der trillede en tåre ned af min kind. Jeg savnede mig familie, men heldigvis havde jeg fået nogle venner her på Death camp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...