Death camp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2015
  • Opdateret: 5 dec. 2015
  • Status: Igang
Over hele USA er der borger krig. Da krigen slutter beslutter præsidenten Mr. Frich at hver stat skal give et barn mellem 5-18 år til noget de kalder Death camp, som ingen ved hvor ligger. Børnene der kommer derud mister alt deres frihed og bliver pint og tortureret. De mister venner og gennem en lang rejse af forfærdelige ting, opdager Zoey noget foruroligende...

6Likes
9Kommentarer
854Visninger
AA

1. Death camp valg dag.

Jeg vågnede ved et sæt af lyden af døds hornet. I dag var det en stor dag, det var nemlig i dag at der var en der skulle vælges til at komme ud til Death camp. Borgerkrigen i USA var stoppet og som et tegn på fred, skulle alle stater ofre et barn til Death camp. Ingen ved hvad der forgår på Death camp og ingen kommer tilbage når de først er kommet der ud.

 Jeg havde sovet over mig, og ved siden af mig lå min bror Louis som var en del ældre end mig.  Men vi var begge stadig med i valget, jeg var lige fyldt 14 og Louis var 17 år, og man måtte højst være 18 år. Jeg satte mig ved et sæt op i sengen og kiggede på Louis der lå og sov. Jeg ruskede i ham og sagde "Louis vi skal skynde os," jeg gik over til stolen og tog tøjet på som jeg havde gjort klar dagen inden. Jeg var nervøs og min hænder rystede, men chancen får at Mr. Fricht valgte mig var ret lille, også selvom vi boede i en lille stat, faktisk en af de mindste ved navn Rhode Island.

Da jeg havde taget tøjet på, satte mit hår. Det var filtret efter jeg havde sovet, så jeg kørte mine fingre spidser igennem håret og lavede en flot knold. Egentlig forstod jeg ikke pointen i at man skulle se flot ud, men hvis man kom i grimt tøj og uglet hår var der ballade. Louis kom hen til mig efter han havde taget sit tøj på, han havde valg nogle fine bukser og en flot hvid skjorte. "Er du nervøs," spurgte jeg og satte mig ned på senge kanten. "Lidt," sagde han og kiggede mig ind i øjnene. "Hvor er mor og far?" spurgte han og åbnede døren ud til gangen. "De er ude og samle planter," sagde jeg og gik ud i gangen. "Hvornår skal vi gå ned til tovet?" spurgte jeg og tog et æble i hånden, og begyndte at spise af det.

Det knasede og saften væltede ud. "Tror det er ved at være tid nu" sagde han og gik ud af hoveddøren. Ide' jeg også trådte ud af hoveddøren kom far og mor gående om hjørnet. Deres flettede trækurv var fyldt op med planter. Jeg løb i armene på dem og lidt efter kom Louis også gående og krammede os. Det var ikke sikkert at vi begge vendte tilbage, men der var stor chance for at vi gjorde.

"Vi ses, eller måske farvel," sagde jeg og kyssede dem på kinden. Louis sagde også farvel og vi begyndte at gå ned af mod byen. Det tog kun 5 minutter og nogle af børnene havde allerede stillet sig klar. Der var mange vagter til stede og en masse pynt. Der stod også i midten af torvet et band som skulle spille noget musik når det hele gik i gang.Vi skulle stå på to rækker overfor hinanden, drengene på den ene side og pigerne på den anden. Louis og jeg stillede os ved siden af de andre børn, og vi stillede os overfor hinanden.

Lidt tid efter lød de igen et horn og alle børnene havde stillet sig op. Rækken var lang, og snart ville Mr. Ficht køre ned mellem alle børnene i sin sorte skinnene karet, så ville han vælge en pige eller dreng, som han syntes skulle tage med. Musikken begyndte at spille og han kom kørende nede fra den anden ende af. Han kørte  et langsomt tempo så han kunne nå at få kigget på alle og en hver.

Jo tættere på han kom jo mere slog min mave knuder. Han var kun 5 meter væk fra os, da han råbte "stop," og kareten stoppede brat, det samme gjorde musikken. Han gik over til en lyshåret høj dreng. Han tog fat i hans ansigt og kiggede nøje på det. "Hvor gammel er du?" spurgte han. Drengens ben begyndte at ryste og han svar var kort og hans stemme rystede af skræk. "16 år Mr. Fricht," sagde drengen men ide' gav Mr. Fricht slip i grebet om hans ansigt. "Jeg tror faktisk hellere jeg vil vælge en pige." sagde han, og mit hjerte begyndte at hamre rigtig stærkt og jeg fik svedige håndflader.

Mr. Fricht gik over på den anden side og gik langsomt forbi pigerne indtil han fandt den rette. Han kom tættere og tættere på, og da han nåede til mig standsede han op. Han tog fat om mit ansigt og kiggede nøje på mig. " Hvor gammel er du?" spurgte han og jeg tøvede lidt. Jeg kiggede over på Louis som så rædsels slagen ud. "14 år, Mr. Fricht" sagde jeg med en rystende stemme. "Hvad hedder du?" spurgte han og kiggede på mig med et koldt blik. "Zoey," svarede jeg kort. "Hende tager jeg," råbte Mr Fricht højt og alle kiggede på mig. Min verden styrtede sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...