Aria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Arias liv bliver vendt på hovedet, da hun opdager ting, som hun aldrig havde drømt om fandtes. Den Anden Verden består dog ikke udelukkende af lykkelige slutninger, og en dæmon har sat sin jagt på Arias liv igang. Sammen med sin bedsteveninde forsøger Aria, at overleve i den verden, hun engang troede, hun kendte.

2Likes
4Kommentarer
1339Visninger
AA

3. Mesterplanen

Mit hjerte sad oppe i halsen. Dette måtte ikke gå galt, for så ville Agnes ikke nå herhen. Jeg sad i skolen, og prøverne ville snart starte. Mr. Hatherway begyndte at dele testene ud, og man kunne se at eleverne rykkede ubehageligt på sig. Jeg troede ikke, at jeg kun hjalp Agnes, ved at udskyde prøverne i en time.

Jeg fiskede en lille sprayflaske op af lommen. "Stinkdyret" stod der skrevet på den. Agnes testede den engang på sin ekskæreste, som en form for hævn, og jeg kunne bekræfte det stank. Han havde været hende utro i et par måneder, og jeg hjalp hende bare med at få overstået det kapitel. Vi slæbte dog desværre noget af stanken med hjem, så vi blev nødt til at bade i tomatjuice. Jeg krydsede fingre, for at det ikke ville ske nu.

Jeg tog forsigtigt det gennemsigtige plasticlåg af den lille flaske, og gemte spraydåsen i min hånd. Da læreren, Mr. Hatherway, var i den anden ende af lokalet holdt jeg armen ned under bordet, og sprayede på væggen foran mig. Jeg kiggede mig rundt, og kunne mærke at jeg svedte af nervøsitet. Hvis jeg blev opdaget, ville jeg ikke få lov til at tage prøverne, så det havde bare at lykkedes. Jeg flyttede min arm langs siden, og sprayede bagud. Jeg ramte heldigvis ikke eleven bag mig, så jeg fortsatte med at spraye rundt til mine sider. Til sidst stank det, som sad vi, og lavede en test omringet af kloak. En efter en sneg lugten sig op i elevernes næsebor, og de holdt sig for næsen. Jeg sad og håbede inderlidt på at det ville være nok til at udskyde prøverne.

Mr. Hatherway kiggede rundt i lokalet, og opdagede at eleverne holdt sig for næsen og hostede. Han beordrede alle ud af lokalet, med-det-vuns, og eleverne adlød med glæde; inklusiv mig som var ved at blive kvalt. Da vi stod ude på gangen og forfriskede vores lunger med luft, gik Miles hen til mig.

"Hvor er Agnes?" Spurgte han, og kiggede på mig med en rynke imellem brynene. Miles var min tidligere bedsteven, indtil at han begyndte at date en eller anden pige, og ignorerede mig.

Jeg trak på skuldrene, kiggede ned i jorden, og klemte spraydåsen i min lomme. Han opdagede min nervøsitet, og kiggede olmt på mig.

"Bare fordi vi voksede fra hinanden, betyder det ikke, du skal ignorere mig Aria!" sagde Miles opgivende og lagde sine arme over brystet.

Det var dog utroligt. Jeg kiggede vredt på han og hvislede: "Du forlod mig. Du ignorerede mig, fordi du fandt en anden pige! Jeg følte mig ensom, og da jeg havde mest brug for dig, var du der ikke. Du skal aldrig bede mig om at lade vær med at ignorere dig." I den sidste sætning havde jeg presset min pegefinger hårdt i brystet på ham. Han stirrede følelsesløst ned på mig, og jeg kiggede ligeså koldt tilbage. Mit hoved dunkede af vrede.

Eleverne rundt omkring, kiggede nysgerrigt over på os, så jeg fjernede min finger. Der var et mærke i hans grønne t-shirt efter den. Jeg vendte mig om og gik stift hen imod en stol, placeret langt væk fra ham. Stolen knirkede, da jeg satte mig, men jeg var ligeglad. Miles var definitionen af et menneskeligt svin. Han kunne irritere mig ekstremt.

Folk begyndte er par sekunder efter, igen at snakke med hinanden, som om intet var hændt. Jeg kunne mærke Miles' øjne på mig, men ignorerede dem.

"Vær venlige at begive jer ind i eksamenslokalet igen," sagde Mr. Hatherway og havde ikke ænset tumulten. Jeg kom i tanker om Agnes, og blev skrækslagen. Jeg sprang op fra stolen og kiggede rundt til siderne. Der var ikke gået en time!

Et prik på skulderen fik mig til at snurre rundt. Agnes stod med sine bøger i armene og smilede- med blå øjne. Hun så ud som hun engang plejede, og som den Agnes jeg kendte.

"Tak," hviskede hun i mit øre, på vej ind i lokalet. Jeg smilte og slappede af. Alt var gået som planlagt. Utroligt faktisk. Lidt for utroligt. Desto mere jeg tænkte over det, desto mere skræmte det mig. Jeg fik en klam smag i munden.

Det var gået for godt.

 

* * *

 

"Aria, du godeste!" hviskede Mr. Hatherway forskrækket, og kiggede forfærdet på mig. Jeg kiggede lidt omtåget op på ham. Var prøverne ovre?

"Kom du med mig, min ven," sagde han og lagde sin hånd forsigtigt på min ryg. Det var som vågnede jeg op af en lang lur. Måske ville han skælde mig ud for at sove til prøverne.

Nikkende gled jeg stille ned fra min stol, og placerede usikkert mine fødder på gulvet. Jeg kiggede rundt til siderne, og de andre elever stirrede på mig. Prøverne var altså ikke ovre. Mr. Hatherway gik med mig forsigtigt hen til døren. Jeg vendte mit hoved fremad igen, og var nær stødt ind i skolesygeplejersken, der stod i døren og ventede på mig.

"ArIa... HalLo... ArIA!...hvd...," det var Agnes der prøvede at komme i kontakt med mig. Hendes stemme var utydelig og svingede rundt i tonerne. Hvad skete der?

Jeg hørte en dråbe imod papir, og kiggede ned imod lyden. Der var blod på skolesygeplejerskens papir. Jeg kiggede rundt på de andre, men ingen havde noget, der lignede blod på sig.

Langsomt tog jeg mig til ansigtet, og varmt blod ramte mine fingre. Jeg blødte. Hvorfor blødte jeg? Hvor blødte jeg? Jeg kørte min tunge rundt i munden, men ingen metallisk smag var at fornemme. Min hånd fløj forsigtigt op til min næse, men blodet kom heller ikke derfra. Jeg blinkede en gang og en dråbe blod landede igen på papiret. Mine øjne blev tågede og jeg blinkede hurtigt. Mere blod klaskede ned på papiret.

Græd jeg blod?

Det var som om hele verden var i slow motion. Agnes prøvede at få kontakt til mig, hun vinkede foran min næse, og holdt mig halvvejs oprejst via min skulder. Mr. Hatherway snakkede hurtigt i sin telefon, med sin ene hånd fortvivlet oppe i håret. Den eneste der næsten ikke gjorde noget, var skolesygeplejersken. Hun stod og kiggede på mig med hovedet på skrå, og prøvede sikkert at finde ud af, hvad det var der skete.

Og ærligt talt vidste jeg det heller ikke.

 

* * *

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...