Aria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Arias liv bliver vendt på hovedet, da hun opdager ting, som hun aldrig havde drømt om fandtes. Den Anden Verden består dog ikke udelukkende af lykkelige slutninger, og en dæmon har sat sin jagt på Arias liv igang. Sammen med sin bedsteveninde forsøger Aria, at overleve i den verden, hun engang troede, hun kendte.

2Likes
4Kommentarer
1374Visninger
AA

8. Den Anden Verden

"Så du gik bare hjem?" spurgte Agnes og løftede begge øjenbryn, overrasket. Jeg trak på skuldrene.

"Hvad skulle jeg ellers have gjort? Ventet til prøverne var ovre?" jeg fnøs. "Lærerne ville riste mig levende." Hun grinte og satte sine ben i skrædderstilling oven på sin seng. Jeg var ankommet her kold og våd for en halv time siden. Agnes forsynede mig med te og tørt tøj; vi havde heldigvis samme tøjstørrelse, så vi lånte ofte tøj af hinanden. Da jeg stormede ud af mit hus, efter skænderiet, nåede jeg ikke at få soveting med. Det var dog ligemeget siden mig og Agnes sov så ofte sammen, og havde tandbørste hos hinanden samt ekstra dyner og lagner.

Jeg betragtede hende ud af øjenkrogen. Hendes orange øjne var tydelige og lyste næsten i det halvmørke værelse vi sad i. Det blonde lange hår havde hun sat op i en rodet knold, og hun sad i jogging bukser og en pullover sweatshirt. På trods af den meget afslappede stil lignede det at hun var klar til at feste. Selv den pæneste dulle på skolen kunne ikke hamle op med hende. 

Sådan sad jeg og faldt i staver og stirrede ud i luften. Jeg opdagede ikke at Agnes stille kravlede helt hen til mit ansigt og lavede en grim grimasse. Jeg gispede forskrækket, væltede med ryggen ned på gulvet, og landede med benene over nakken. I baggrunden kunne jeg høre Agnes dø af grin. Jeg ømmede mig og rullede rundt så jeg lå på maven. 

Agnes lagde sig ud over sengen på ryggen med hovedet nedad, og kiggede op i loftet. Sådan lå vi lidt i stilhed, indtil hun hurtigt vente sig om på maven og begejstret gispede.

"Aria! Du skal da lære mere om det overnaturlige!" sagde hun og rullede ud af sengen. Jeg kiggede spørgende på hende, fordi jeg ikke kunne se nogen grund til at vide mere. Det var jo trods alt hende der "var noget". Det eneste jeg vel behøvede at vide var det med at der var en dæmon efter mig. (Mit hjerte bankede lidt hårdere da jeg tænkte på det). "Jeg ringer til Thalia, hun kan hjælpe mig."

 

* * *

 

Da Agnes sagde "hjælpe mig" mente hun nærmere gøre det selv, fordi Thalia selv fortalte alt. Vi sad i et lille mødelokale jeg aldrig havde set før. Vejen hen til det var også meget indviklet; man skulle igennem gange, et lokale og derfra var der en dør til en trappe der gik ned. Mødelokalet var meget mørkt da der ingen vinduer var, og væggene var malet sorte. Lokalet var 3 meter bredt og 5 meter langt. I midten af rummet var et ovalt bord der sluttede en meter før væggen, hvorpå der hang en kæmpe tavle. Jeg sad i en rullestol rundt om ovalbordet, og det gjorde Agnes også. Thalia stod oppe ved tavlen med et stykke kridt i hånden.

"Hvis jeg har forstået det her rigtigt så ved du noget om FFOV'er og Assasins. Det fortalte Agnes dig for to dage siden, og jeg fortalte dig igår om dæmoner. Det er det du ved," sagde hun og begyndte at skrive en liste med forskellige ting op, bl.a. FFOV, Assasin og Dæmon. Bagefter lavede hun et fugleben ved siden af de tre, for at indikere at jeg vidste hvad de var. Hun skrev dog også nogle andre navne op jeg aldrig havde hørt om før. "Vi skal have gennemgået en masse, men det gør vi over nogle dage. Vi går også kun igennem det vigtigste, da det er unødvendigt, at du ved ligeså meget som Agnes." Hun gjorde en kort pause og vendte sig om imod os. Jeg skævede over til Agnes der sad og lyttede opmærksomt med.

"Der findes en masse overnaturlige væsner og ting i verden. Mange væsner har man hørt om i historier og myter før, men folk har aldrig troet på det. Et eksempel er historien om Den Lille Havfrue; hun var en havfrue, der var den yngste i sin søskendeflok. Hun forelskede sig i et menneske, men endte med at blive til skum på havet," sagde Thalia og støttede sig på en stoleryg. Mine øjne blev store.

"Findes der havfruer!?" spurgte jeg og kunne ikke lade vær med at tænke på væsnerne. 

"Nu må du ikke gøre dig selv for excited. De ligner ikke Disney's Ariel," sagde Agnes og smilte lidt af mig. Jeg ærgrede mig lidt men var stadig spændt på ideen om havfruer. Hvad fandtes der ellers ude i verden? Mulighederne var uendelige, og jeg blev lidt svimmel af at tænke på det. 

"Der er selvfølgeligt også nogen historier der er fuldkomment opdigtede, så du skal ikke begynde at tro på alt hvad du læser," fortsatte Thalia og vendte sig om imod sin tavle. Hun skrev i midten af tavlen, med store bogstaver, 'DEN ANDEN VERDEN'. Min hjerne begyndte med det samme at tænke på et parallelt univers. "Den Anden Verden er ikke på en anden planet, i et andet univers. Det er navnet for alt det overnaturlige som uvidende IOP'er (ikke overnaturlige personer) ikke kender til. Dvs ting, der bliver brugt til et overnaturligt formål, væsner og steder. Den Anden Verden blev opdaget af en meget nysgerrig fattigdreng i årstallet 1042, der ved et uheld havde åbnet en portal til Xulopia. Xulopia var dengang et overnaturligt område, som var beboet af alverdens Anden Verdens væsner; gode og onde. Fattigdrengen bosatte sig der, og skrev alt ned hvad han opdagede og lærte, og kaldte den 'Den Anden Verden'. Den bog navngav også alt det overnaturlige, og er idag Den Anden Verdens officielle bog, hvori alt om det overnaturligt står, lige fra dæmoner til selvlysende sten."

Thalia tog en bog op af sin taske, og lagde den hen foran mig og Agnes. Jeg kiggede på den. Bogen var brun og på forsiden stod med en sirlig gylden skrift: 'Den Anden Verdens Officielle Bog', præcis som Thalia havde fortalt. Under overskriften snoede der sig en stilk som længere fremme blev til en blomst, hvori der sad et lille menneske med vinger.

"Hvor bliver de her publiceret?" spurgte jeg og kiggede op på Thalia igen. Hun smilte, tydeligvis glad for min interesse.

"I de største Anden Verdens byer bliver der produceret alt lige fra våben til bøger," svarede hun mig. "Xulopia er Den Anden Verdens central by, eller som IOP'er kalder det: hovedstad. Det er også der de mest betydningsfulde personer lever. Når jeg siger de betydningsfulde personer mener jeg Rådet. Rådet består af et væsen fra hver sin race, og som du nok kan regne ud er der rigtigt mange; helt præcist 129. Et væsen bliver udvalgt af sit folk til at blive rådsmedlem, og er medlem i et år, og en ny bliver valgt. Der er dog nogen rådsmedlemmer der har været medlem i hundreder af år; de kaldes Overhovederne. Det er fire væsner der har levet siden 1042, og faktisk grundlagde rådet."

 

 

* * *

 

 

Jeg lænede mig frem og støttede mine albuer på bordet. En rumlen fra min mave fortalte at det var ved at være tid til aftensmad, og jeg kiggede på Agnes. Hun nikkede og rejste sig. Thalia lagde sit kridt fra sig og tog sin taske over armen. Hun puttede bogen om Den Anden Verden i tasken, og smilte.

"Jeg ved godt det var mange informationer, men lad nu vær med at bryde din hjerne mere med det end nødvendigt, Aria," sagde hun og gik hen mod trappen. Jeg maserede indersiden af min næseryg, da jeg kunne mærke en dunkende hovedpine komme. Nikkende gik jeg efter hende, med Agnes lige i hælende. Et spørgsmål dukkede op i mit hoved, og jeg kunne ikke vente med at spørge.

"Hvorfor hjælper du os?" spurgte jeg Thalia og stoppede op et par trin på vej op af trappen. Thalia stoppede også, vendte sig rundt og så tøvende på mig. En tot fra hendes knold faldt ud da hun drejede. 

"Jeg hjælper jer fordi jeg føler det er det rigtige at gøre. I er to unge piger der lige pludseligt har fået leveret en stor omgang drama i jeres liv, og derfor synes jeg i fortjener sandheden om Den Anden Verden. Selvom du, Aria, er IOP har du stadig en nær veninde der er FFOV. Og du har faktisk også en dæmon efter dig, så hvis du spørger dig selv igen, hvorfor du behøver vide noget om det overnaturlige, så husk dig selv på, at nogen personer fortjener at få det at vide."

Hun vendte sig om og fortsatte op af trappen med sin kittel flagrende efter sig.

 

* * *

 

Jeg lå i Agnes' seng. Jeg kunne høre hendes åndedræt var tunge, og da jeg var sikker på hun sov, gik jeg ud af sengen og ud på hendes altan. Jeg stod i en oversize t-shirt og støttede mig på gelænderet. Gadelamperne lyste gult på vejen der snoede sig foran hendes hus. Hvad mon der gemte sig derude? 

Vinden legede med mit hår og en kuldegysning startede min rysten. Det var koldt, og mine fødder var bare og stod på det iskolde marmor. Jeg krummede dem sammen, men blev stående. Mine tanker skulle klares. De havde hvirvlet rundt i mit forvirrede hoved siden vi lagde os til at sove. De viklede sig ind i hinanden og det var ikke til at finde rundt i. 

Mine tanker legede kluddermutter og jeg var mutteren der skulle vikle dem alle fra hinanden. Det var bare svært når enden ikke var at se nogen steder. De fortsatte i en uendelighed og ville ikke høre op. De prøvede at råbe højere end hinanden, og mit hoved var fyldt med diskussions lystne stemmer. Det mærkeligste var dog at det ikke var min egen stemme. Mine hænder pressede på mine ører og forsøgte at stoppe stemmerne i at snakke. De stoppede ikke.

"Stop!" skreg jeg og slog ud med armene. Stemmerne stoppede og tilbage var mine egne tanker. Vinden fyldte mine ører med sin rolige hvisken og bladendes raslen. Jeg tog en dyb indånding og begav mig ind på værelset igen.

"Aria?" spurgte Agnes søvnigt og gned sine øjne. Jeg lagde mig hurtigt ned ved siden af hende.

"Jeg er her nu, jeg skulle bare tisse," sagde jeg og tog dynen over min kolde krop. Hun mumlede et eller andet og lagde sig til at sove igen. Jeg lukkede mine øjne og lod søvnens trygge mørke opsluge mine tanker og min krop.

 

* * *

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...