Aria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2015
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Arias liv bliver vendt på hovedet, da hun opdager ting, som hun aldrig havde drømt om fandtes. Den Anden Verden består dog ikke udelukkende af lykkelige slutninger, og en dæmon har sat sin jagt på Arias liv igang. Sammen med sin bedsteveninde forsøger Aria, at overleve i den verden, hun engang troede, hun kendte.

2Likes
4Kommentarer
1323Visninger
AA

15. Dæmonens besked

Helen havde besluttet sig for at fortælle mig om mine forældre. Vi sad ved køkkenbordet og hun rømmede sig for at gøre sig klar til at fortælle mig hele historien. Det var søndag aften, og weekenden fløj afsted. 

"Jeg ved godt, der er gået for lang tid hvor jeg ikke har givet dig svar," begyndte hun, og så undskyldende på mig. Jeg holdt en hånd op, mumlede at jeg skulle tisse og skyndte mig på toilet. Når jeg fik alt at vide ville jeg ikke være distraheret af min blære. Helen grinte lidt, men ventede tålmodigt. 

Da jeg kom ned igen var hun der ikke. Jeg kaldte lidt, sagde jeg var klar. Intet svar. Måske var det payback for at efterlade hende igår morges? Jeg gik huset igennem, det tog ikke lang tid, fordi huset var ikke stort. Hun var ingen steder. Jeg kunne mærke frygten kravle op af min ryg, og jeg kaldte igen. Så tog jeg sko og jakke på, og begav mig udenfor i haven.

Træerne var nøgne, ligeså nøgne som sandheden, trods det kunne jeg stadig ikke se den. Jeg kaldte, kiggede på terrassen, hun var ingen steder. Jeg beroligede mig selv med tanken om, at hun bare skulle noget, midt i det hele en sen søndag aften. Splittet gik jeg indenfor igen, og satte mig i sofaen, prøvede at aflede mine tanker med noget netflix.

Der var gået en time. Jeg havde sat på kanten af sofaen, ringet til Helen mindst 100 gange, lovet mig selv at vente lidt før jeg flippede helt ud. Jeg ringede til Agnes, kunne knap nok ramme hendes kontakt fordi jeg rystede.

"Hej det er Ag-" nåede Agnes at sige.

"Har du set Helen?" spurgte jeg og afbrød hende. Der var stille lidt.

"Hun er ikke hos dig?" spurgte Agnes forvirret, og kom med forslag om hvor hun kunne være. Jeg slagtede hver af hendes forslag. "Jeg kommer." sagde hun og lagde på. Jeg ringede med det samme den næste person op.

"Ja?" sagde Thalia i den anden ende. Jeg vidste godt hun ikke kendte min moster, men hun var den eneste voksen jeg kunne ringe til, som kunne komme og hjælpe. Jeg forklarede hende situationen. "Det lyder ikke lovende."

"Vil du ikke nok hjælpe mig?" spurgte jeg grødet, og kunne mærke tårerne presse på, men jeg bed dem i mig. Hun sukkede, men forsikrede mig at hun ville være her om 10 minutter. Jeg takkede.

En besked fra Zaniel tikkede ind.

'Er du okay?'

Jeg rynkede brynene af forvirring. Hvorfor spurgte han, og hvorfor nu hvor jeg ikke er? Jeg skrev tilbage at min moster var forsvundet, og lagde mobilen ned på bordet, bare for at tage den op igen da jeg fik en besked tilbage med det samme.

'Jeg er på vej'

'Det behøver du ikke'

Skrev jeg tilbage, men han svarede ikke. Jeg sukkede og lagde mobilen, idet Agnes braste ind ad døren. Hun trak vejret i hurtige stød, og lænede sig forover for at få pusten. 

"Hvad sker der!?" gispede hun og løb rundt i huset, kiggede efter Helen. Hun stoppede op ved mig der stod stille.

"Jeg har ledt, jeg har ringet, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre..." hviskede jeg og kunne mærke håbløsheden fylde mig. Jeg anede ikke hvor hun var henne, hvad hvis der var sket noget med hende? Min vejrtrækning blev hurtigere, jeg hyperventilerede. Agnes stirrede først lidt på mig, hendes blik blev lidt sløret, og så lagde hun en hånd på min skulder.

"Hun er sikkert okay. Bare rolig," sagde hun forsikrende. Døren åbnedes endnu en gang og ind kom Thalia. Agnes så lidt på hende, men vendte sin opmærksomhed hen på mig igen. Jeg satte mig ned i sofaen, og forsøgte at få min vejrtrækning under kontrol. Thalia gik hen, og skulle til at røre mig med sine magiske hænder. Agnes fjernede dem inden hun rørte mig, og fjernede mine bekymringer. "Hvad har du gang i? Så vil hun ikke kunne tænke klart!" skændte Agnes. Thalia stoppede sin handling og sukkede.

"Lad vær at hyperventilere Aria! Du ender med at besvime," sagde hun og satte sig på hug foran mig. Jeg vrissede frustreret at jeg ikke selv kunne styre det. "Det skal du."

Døren gik op og ind kom Zaniel. Han hilste med et nik til Thalia og gav Agnes hånden. Hun smilte lidt skummelt til mig, men jeg ignorerede hende og smilte lidt stramt til ham. Mit overskud forsvandt med tiden der gik. Han satte sig ned ved siden af mig. Hans blik mødte hurtigt Thalias, og hun sendte ham et dræberblik. Jeg lod som om, jeg ikke så det.

"Hvornår blev hun væk?" spurgte han og holdt bekymret mit blik fast. Han sad med hænderne foldet foran sig. 

"For lidt over en time siden," jeg kørte mine fingre igennem mit hår, prøvede at bilde mig selv ind hun bare var ude at handle kl 22:00 om aftenen hvor alle butikker var lukkede. Han prøvede at aflæse min reaktion på alt det her.

"Jeg har bange anelser," sagde Thalia og rejste sig. Hun gik rundt i huset, løftede små ting, undersøgte væggen, stolene og køkkenet. Jeg vidste hvad hun havde gang i; hun prøvede at finde spor efter hvad der kunne være sket. Alt fumlen stoppede i et par sekunder og ind kom hun med en seddel, der var revet ud af en bog. På den side af papiret hvor der ikke var tekst fra bogen, stod der med bogstaver der lignede de var computer-printet:

Udlever hende

"Du har set et menneske, der er overtaget af en dæmon. De bevæger sig meget mekanisk, derfor kan jeg se at dette er skrevet af et overtaget menneske; dæmoners skrift er også mekaniske," fortalte Thalia, men jeg hørte ikke efter. Jeg vidste hvem papiret hentydede til, hvem der skulle udleveres. Jeg sad og stirrede på den lille lap der lå foran mig. Dæmonen havde taget min moster, og ville have mig til gengæld.

 

* * *

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...