Demonized

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 okt. 2015
  • Opdateret: 26 mar. 2016
  • Status: Igang
Den 19-årige college-studerende, Chrystal Rice, finder sin søster hængende fra et grantræ, død. Politiet konkluderer dødsårsagen som værende et selvmord, på baggrund af Alex' sygehistorie med en psykotisk depression og to indlæggelser. Chrystal, derimod, er overbevist om, at hendes søster på ingen måde har hængt sig selv, for det lovede hun i sin tid at hun aldrig ville gøre, dengang deres psykisk syge moster, begår selvmord. Og da Chrystal bliver tildelt sin søsters dagbog af den mystiske og voldsomt religiøse Rebecca Simmons, der påstod at have været en meget nær ven til Alex, begynder hun at gå i dybden med, hvad der ledte til, at hendes storesøster endte sit liv for enden af et reb. Denne søgning begynder at lede hende hende mod en række af mørke og uhyggelige opdagelser, der måske er direkte dæmoniske ... læsning foregår på eget ansvar!

20Likes
21Kommentarer
3176Visninger
AA

4. Kapitel 3

KAPITEL 3

 

Boston Politi, Massachusetts, 15. April – klokken 12.30, nat.

 

Det var ikke et selvmord. Uanset hvad beviserne pegede hen på, så var Chrystals storesøsters dødsårsag ikke selvmord. Det var det ikke. Det ville hun ikke gøre, ikke Alex, Chrystal kunne ikke tro på det, der var sket en fejl, rebet, der var blevet vredet omkring hendes søsters hals, var blevet styret af en anden. Det var i hvert fald ikke et selvmord.

   Og da Chrystal sad her, i det vinduesløse lokale, med de alt for brune vægge, og stirrede på de to betjente, med en opslået sagsmappe på bordet som en barriere mellem dem, var hun ikke i stand til at græde. Hendes krop var følelsesløs. Lavet af luft. Og hjernen var blevet slugt af en tåget, grumset døs. Selvom hun vidste, at personen, der var død, var hendes elskede storesøster, der i sin tid, otte år tilbage, havde lovet hende, at hun aldrig ville forlade hende, ligesom bipolare moster Leah havde forladt mor, kunne hun ikke græde over tabet. Følelsesløsheden, der overflød hendes krop og hendes sind, var for overvældende, og de nøddebrune øjne stirrede fremad.

   ”Hun slog ikke sig selv ihjel,“ sagde hun, ud i luften og til de to betjente foran sig.

   Den første betjent, ham til højre, foldede hænderne mod bordpladen, fingrene flettedes sammen, og han lænede sig dernæst forover. Mappen forblev opslået. ”Hvorfor mener du ikke, at din søsters død var selvpåført?“

   ”Fordi den ikke var! Min søster … min søster ville aldrig nogensinde gøre sådan noget imod mig. Det ved jeg, at hun ikke ville.“

   ”Men din søster havde en sygehistorie af depression, Miss Rice, og … !“

   Chrystal snerrede, udenfor hendes egen kontrol. ”Du skal ikke fortælle mig, hvordan min søster har haft det! Det er jeg ærlig talt godt klar over selv, tak! Jeg har kendt hende i 19 år. Jeg tror ærligt jeg ved mere om hende, end I gør, og det her var ikke et selvmord.“ Hun fulgte det op med en bekræftende hovedrysten. ”Ikke Alex. Det ville hun ikke gøre.“

   Den anden betjent, ham den bredskuldrede og kortklippede, svarede fra venstre side, og Chrystals brune øjne gled hen til ham. ”Hvorfor tror du ikke, at din søster ville gøre det?“

   Jeg lover dig, at jeg aldrig vil forlade dig, ligesom moster Leah har forladt mor, hviskede Alex tungt i værelsets tætte nattemørke, inden hun krammede sine arme dybere mod Chrystals krop bagfra, i den søsterlige omfavnelse.

   ”I tror ikke på mig, vel?“

   Betjentens bryn løftedes op i panden. ”Det var ikke det, jeg sagde, miss Rice. Jeg stillede dig et spørgsmål, ud af nysgerrighed.“

   ”Fordi hun lovede mig, at hun aldrig ville gøre det. Og min søster holdte altid, hvad hun lovede.“

   Nu blev det den første betjent, ham, der sad til højre for Chrystal, som talte. ”Så din søster gjorde altså ikke det, som vi tror hun gjorde, fordi hun lovede dig, at hun aldrig ville gøre det?“

   Hans nedladende tone fik varmen til at flyde op i Chrystals rødlige kinder. Hendes brune øjne blev stift fremadrettet. De buende læber blev til en lige streg.

   ”Ja. Lige nøjagtig.“

   ”Hvornår gav hun dig så det løfte? Var det før eller efter at hun blev syg?“

   ”Spiller det overhovedet nogen rolle?“

   Betjenten rettede sig en anelse op, det knirkede svagt fra hans tøjfibre, og hænderne forblev hvilende, flettet ind i hinanden, på bordpladen ved siden af den opslåede sagsmappe. ”Yes, Miss Rice, det gør det. I allerhøjeste grad. Ser du … I sager som disse, er det vores første opgave at udelukke nogen som helst muligheder for, at det, vi har at gøre med, ikke, som du selv siger, er et mord, der bare er iscenesat på en måde, der får det til at ligne selvmord.“ Han placerede sin hånd mod sagsmappen, og hans blik havde låst sig fast på Chrystals stirrende, nøddebrune øjne, der glinsede i den dæmpede belysning, og Chrystals skarpe bestirren fjernede sig ej heller bort fra ham. ”Og vi har derfor, tilfældigvis, undersøgt din søsters baggrund. Vi ved, at I begge havde en moster, der var bipolar, og som slog sig selv ihjel. Bipolar lidelse har den … uheldige tendens at ligge i ens gener, og kan derfor nedarves til de fremtidige generationer. Såsom din søster. Vi ved, at din søster første gang blev indlagt med selvmordstanker som 16-årig. Og vi ved også, at hendes depression, efter hendes første indlæggelse, udviklede sig til en depressiv psykose. Og den psykose ledte hende til … det selvmordsforsøg, der fik hende indlagt i tre måneder. Det står alt sammen lige her. I denne mappe.“ Han klappede svagt hånden mod papiret.

   Jeg vil ikke forlade dig, Chryssie. Jeg vil … jeg vil ikke forlade dig, på samme måde, som moster Leah har forladt mor.

   Betjenten snakkede atter. Hånden forblev mod sagsmappen, men han var stoppet med at klappe. ”Og derfor bliver vi nødt til at vide, hvornår det var, at din søster gav dig dette … løfte … om, at hun aldrig ville gøre sådan noget imod dig. Var det før, eller var det efter, at depressionen ramte hende?“

   Den døde fornemmelse i hendes krop, fornemmelsen af hverken at kunne grine eller græde eller skrige, overkom hende atter. Hun stirrede på de to betjente. Den døsige sindståge blev tykkere.

   Betjentens bryn rynkedes, og han skrånede sit hoved. Skulede til sin makker, der blot sad med hænderne hvilende på bordpladen og kiggede på Chrystal. Skulede tilbage til den 19-årige brunette foran sig. ”Er der noget galt, miss Rice?“

   Chrystal kiggede tomt på ham. En ganske svag og umærkelig hovedrysten vred sig gennem hendes halsparti, i sidedrejende bevægelser. ”Alex fortalte mig aldrig, at hun prøvede at slå sig selv ihjel. Og det … det ville hun have fortalt mig. Det ved jeg, at hun ville have fortalt mig. Det … det kan ikke være rigtigt. Min søster blev indlagt for et år siden, ja … men ikke fordi, at hun prøvede at begå selvmord. Hun havde det bare skidt, og det var kun derfor. Kun derfor!“

    Betjenten kiggede på hende, kortvarigt, og så rettede han sig tilbage i stolen og slog hånden ud mod sagsmappen. ”Du kan selv tage et kig i hendes filer, hvis det er. Der står de psykiatriske vurderinger, og at hun i allerhøjeste grad var til fare for sig selv. Læs dem. Hvis vi ikke kan overbevise dig, så kan mappen måske.“

   ”Hun begik ikke selvmord!” Det var alt, hvad Chrystal svarede, og da hun havde givet sit svar, drejede hun blikket væk, lod betjenternes stemme glide om i baggrundsstøjen, og stirrede ud i den tomme, fjerne luft, i retning af den brune væg. Alex havde ikke begået selvmord. Uanset hvad politiet mente, eller hvilket bevisførende materiale, de kunne bakke denne givne påstand op med, så begik hendes søster ikke selvmord, for det havde hun lovet hende, at hun aldrig ville gøre. Det havde hun lovet hende. Og hvis hendes sidste indlæggelse skyldtes et selvmordsforsøg, ville Alex have sagt det. Alex eller mor og far. Men hun havde aldrig fået noget at vide. Så det kunne umuligt være grunden.  

   Jeg vil ikke forlade dig, ligesom Leah har forladt mor.

   Hun havde lovet, at hun ikke ville begå selvmord. Og hun havde altid holdt de løfter, som hun gav sin lillesøster.

   Altid.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...