50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20577Visninger
AA

4. Kapitel 3 - "Er du ikke sød at bløde op og snakke til mig?"

TALKING DREAMS – ECHOSMITH

This is a short race, this is a short life
Let’s run, not walk, through this beautiful life.

Victorias synsvinkel

Destinationen blev Bradford.

Det var aften og jeg var allerede smadret og træt af at sidde i denne her bil i flere timer. Jeg havde brug for at sove i en seng. I en blød seng, som kunne kramme mig i søvne. Bare tanken om det med sengen fik smilet på mine læber til at dukke op.

”Så er vi her,” fortalte han, idet han slukkede for bilen. Jeg rettede mig op og gabte en smule. Klokken var også mange, derfor havde vi besluttet os at finde et hotel og overnatte der til i morgen, hvor vi skulle tjekke byen ud.

Jeg steg ud af bilen og strakte mine ben en smule, hvorefter jeg gik om til bagagerummet og så at Niall fik det åbnet. Forsigtigt og træt tog jeg fat i min kuffert og fik den ud af bilen. Jeg bed mig kort i læben og rettede blikket hen mod hotellet.

”Midland Hotel,” mumlede jeg for mig selv, idet jeg kløede mig kort i nakken. Jeg så at hotellet kun havde tre sølle stjerner, men det var jeg ligeglad med, jeg skulle bare have et sted at sove i nat.

”Hvem snakker du til?” spurgte Niall med et svagt smil. Jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg langsomt gik hen mod indgangen med min kuffert og sammen med ham. Jeg kiggede lidt omkring, mens vi gik.

”Snakker du med de mennesker fra receptionen?” spurgte jeg, idet jeg nikkede kort hen mod stedet, hvor reception lå fint placeret. Uden at tøve nikkede han og gik langsomt hen mod det. Jeg følte mig som en lille hund, der fulgte efter sin ejer.

Jeg var hunden – Niall var ejeren.

Der gik ikke så lang tid, så kom han gående tilbage igen med en nøgle i hånden, mens han smilede til mig. Hans smil var simpelthen guldværd, hans smil fik mig næsten altid til at smile. Det var utrolig, at han havde disse effekter over mig.

Han låste os ind i suiten, og igen fulgte jeg efter ham som en lille hund med sin kuffert i hånden. Jeg bed mig i underlæben og bemærkede at der kun var en seng – og det var en dobbeltseng.

”Skal vi sove sammen?” spurgte jeg ham lidt undrende om. Jeg rettede mit blik hen mod ham, og jeg kunne se, at hans kinder begyndte at få sådan lidt rødlig kulør, det var ret sødt.

”De havde ikke flere værelser med to enkelte senge,” mumlede han lidt flovt.

”Bare rolig, jeg bider ikke,” jokede jeg, idet jeg kort blinkede med mit ene øje. Han slog en latter op, hvorefter han fik sin kuffert hen mod sengen. Jeg efterfølgende det samme som ham.

Måske var jeg hunden og han var ejeren, siden jeg gjorde præcis de samme ting som ham?

”Du er overtræt, smut i seng med dig,” grinede han, mens han nikkede lidt. Jeg skulede kort til ham, hvilket bare fik Niall til at sende et stort smil til mig.

”Jamen.. Du er jo også overtræt,” pointerede jeg fastlagt. Han protesterede mig ikke, hvilket betød, at jeg havde ret – og jeg elskede det faktum, at jeg fik ret.

”Lad os smutte i seng, Vic, vi skal trods alt tidligt op i morgen,” informerede han mig om. Jeg nikkede kort, hvorefter jeg tog mit tøj af, uden at tænke mig særlig godt om, at han stod i samme rum og kunne overbeglo min halvnøgne krop.

Jeg smed mig i sengen og rettede på min kedelige t-shirt, jeg bare valgte at tage på. Kort lukkede jeg mine øjne i, og derefter bevægede sengen sig en smule. Niall havde lagt sig ned ved siden af mig.

Træt vendte jeg mig om, så jeg kunne se på ham. Jeg lagde hovedet lidt på skrå, og kunne se på ham, at han var fuldkommen smadret på grund af de mørke render, han havde under sine smukke øjne.

”Godnat Niall, sov godt og drøm sødt.”

 

→ → →

 

Efter flere kopper te, så havde vi besluttet os for at lede efter et museum. Der var et museum Niall var helt besat af at se. Han ville så gerne se Cartwright Hall, jeg havde googlet stedet og det lignede på en måde en slags skole eller kirke – eller måske var det en blanding af en skole og en kirke?

”Kom så, Vic! Vi har ikke tid, vi har travlt,” sagde Niall lidt hektisk. Jeg rynkede kort på panden over ham, men så slog det mig, at han kun var sådan der på grund af det museum.

”Rolig nu,” sukkede jeg lavmælt, mens jeg gik hen mod stedet. Jeg bed mig kort i underlæben og kiggede mig en smule omkring. Omgivelserne så virkelig smukke ud. Jeg forstod ikke, hvorfor min familie aldrig havde taget mig med herhen. De var begge to så fokuseret på Dennis, at de glemte mig i sidste ende.

Niall elskede gallerier, mest fordi at han elskede kunsten så meget, at selv var begyndt at male, når han fandt inspiration nogle steder. Jeg stoppede op, da vi ankom til bygningen.

”Skal vi ikke tage et billede?” spurgte han, mens han kort viftede med sin iPhone. Jeg kunne ikke lade være med at smile over, hvor sød han egentlig var. Jeg nikkede kort og gik så helt hen til ham.

”Hvor længe har du tænkt dig, at vi skal være herinde i museet?” spurgte jeg med et svagt smil. Han kiggede lidt på mig og trak kort på sine skuldre.

”Det ved jeg ikke.. Når vi ikke gider mere, gætter jeg?” mumlede han lidt fraværende, dog stadigvæk med et lille smil.

Havde jeg nu såret ham ved at spørge om det? Var det mon forkert af mig, at spørge ham omkring det?

”Bare rolig, vi plejer at være i forskellige museer uden at blive kørt træt i kunsten,” opmuntrede jeg med et lille smil på mine læber. Han nikkede kort, hvorefter han betalte for billetterne, inden vi kunne komme helt indenfor.

”Lad os studere kunsten og lad mig for Gud skyld få noget inspiration til mit eget kunst,” bad han grinende. Jeg kunne ikke fjerne smilet fra mine læber over ham. Igen fulgte jeg efter ham, da han gav mig billetten og derefter gik helt ind.

Malerier så utrolig smukke ud og det samme gjorde statuerne også. Jeg bed mig kort i underlæben, hvorefter jeg hurtigt tog fat i mit mobil. Jeg skulle i den grad have mange billeder af opholdet her i Bradford.

”Niall.. Du skygger,” småbrokkede jeg mig med et grin. Han stirrede fornærmet hen mod mig, hvilket fik mig til at sende ham et stort smil. Han var bare den dejligste person, der eksisterede her i universet.

”Du står bare i den forkerte position,” gav han igen, hvilket fik mig til at ryste grinende på hovedet. Han flyttede sig slet ikke, men var hamrende provokerende at blive stående i samme position som før.

”Du er virkelig tarvelig lige nu,” sukkede jeg med et smil.

”Og du kan lide det!” sagde han kækt. Jeg slog en latter op over hans lille kommentar eller rettelse: svar til min kommentar.

”Har du andre planer om, hvad vi skal se her i Bradford?” spurgte jeg ham om. Jeg vidste ikke engang selv, hvad vi skulle se, udover at han var så opsæt på at få tjekket museet ud. Det var bare noget han skulle opleve – og hans drøm gik i opfyldelse.

”Måske spise frokost her i Bradford og opleve flere spontane ting?”

Jeg var nysgerrig, og jeg gad godt vide, hvad Niall havde i sin gyldne ærme. Han havde nogle magiske tricks, som jeg betragtede tit. Han var den person, som fandt på nogle spontane ting – som for eksempel denne her roadtrip var spontan, intet var planlagt helt.

”Frokost lyder lækkert,” fnes jeg, hvorefter jeg puffede ham væk, så jeg kunne få det billede taget. Jeg havde et smil på mine læber, men jeg kunne ikke fjerne blikket fra ham. Han stod og lavede underlige grimasser til mig, hvilket jeg ikke kunne tage seriøst. Kort sagt – jeg flækkede af grin over ham.

”Du er så meget skør, Nialler,” grinede jeg, mens jeg stod med min mobil i hånden.

”Og du kan lide det, Vic,” smilede han, hvorefter han fik langsomt sin arm om min talje. Vi stod begge to og betragtede et maleri, som fangede min opmærksomhed. Jeg bed mig kort i læben og tog et billede af det.

Maleriet havde nogle lyse og mørke farver, der symboliserede så mange ting. Alle de mønstrer der var kastet på maleriet skabte kunst. Jeg fandt det ret unikt, da jeg ikke havde set noget lignende.

”Det er et smukt maleri,” mumlede Niall, inden han gav mig et kys i håret. Han plejede at give mig små kys i håret. En vane han havde, og den havde han haft i flere år nu. Jeg havde vænnet mig til tanken om, at han af og til kyssede mig i håret.

”Ja, det er anderledes og unikt,” svarede jeg lavt, og nød hans berøring. Jeg stod og smilede over, hvordan det hele foregik. Niall og jeg stod ved siden af hinanden, hvor han har sin ene arm om min talje.

”Skal vi ikke bare flytte herover og bo, så kan jeg se maleriet tit?” grinede Niall, idet han gav min talje et lille klem.

”Drøm videre, Niall.”

 

→ → →

 

Jeg bed mig kort i læben, mens jeg kiggede lidt på Niall. Han besluttede sig for at vi skulle af sted igen, hvilket jeg accepterede. Efter en lille diskussion omkring det hele, så fandt vi frem til, at vi skulle besøge 50 lande, hvis vi kunne nå det.

Jeg mente, at vi ikke kunne nå det, men det var han uenig i. Niall var tit uenig med mig, og det førte let til små skænderier, som stjal vores energi og tog det til sig.

”Niall.. Please sig noget, du har været stille siden vores skænderi,” bad jeg, mens mit blik var rettet hen mod ham. Han sad bare og havde fokus mod trafikken. Jeg sank kort en klump ned og rettede blikket ned mod mine lår.

”Jeg kan ikke lide at være uvenner med dig, og slet ikke, når jeg ved at du kan være så følelseskold overfor mig. Er du ikke sød at bløde op og snakke til mig?” bad jeg igen. Jeg snøftede en smule og rynkede trist på panden.

Det her var slet ikke sådan her, jeg håbede at turen skulle starte på.

x x x

Jeg er ked af, at jeg skulle meddele det her, men Louise M. har slettet traileren fra YouTube, hvilket gør, at ingen af os kan se traileren, det var en skam, da den trailer passede til denne her + hun lavede den til mig, men ja.

Smid endelig en kommentar omkring, hvad I synes om historien, indtil videre, så er der ikke dukket en kommentar i flere dage, hvilket er lidt trist, da jeg ikke aner om jeg skal forsætte eller ej.

Hav en fantastisk onsdag, folkens! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...