50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20620Visninger
AA

23. Kapitel 22 - "Hvor er den Niall jeg elsker og holder af?"

RIVER OF TEARS – ALESSIA CARA

The river of tears has washed me clean
Go ’head and wish me well, I’ll cry a wishing well.

Victorias synsvinkel

Skiltet Grimsby var dukket op. Jeg fandt det lidt komisk, at selve byen hed Grimsby, aldrig havde jeg læst noget mere så tosset, som Grimsby.

”Sikke et komisk navn til en smuk by,” kommenterede jeg med et lille smil. Jeg havde mit hoved lænet op af vinduet og beundrede bare folk gå frem og tilbage, cykle eller køre i biler. Min opmærksomhed blev ofte let fanget af en lille bitte detalje.

”Ja, men byen ser også meget tom og ensom ud,” mumlede Niall, mens man kunne høre lyden af hans fingre der ramte rettet, så han lavede en rytme eller melodi.

”Det har du ret i,” sammentykkede jeg efterfulgt af et suk forlod mine læber. Efter hvad jeg kunne se, så var enten folk på ferie eller også var byen bare generelt ensom og tom.

”Er du okay? Du har virket lidt underlig siden du fortalte mig, at vi skulle videre i teksten,” sagde jeg i en bekymrende toneleje, idet jeg forsigtigt tog fat i hans ene hånd, som jeg begyndte at kærtegne blidt.

”Du ved godt, at du kan fortælle mig alting, ikke?” tilføjede jeg kort tid efter.

Langsomt nikkede han, men han gav ikke et lyd fra sig. Og derfra blev alting stille og en tung stilhed overtog os.

 

→ → →

 

Niall havde slet ikke snakket med mig, siden jeg spurgte ham om det. Jeg bed mig lidt i læben og følte mig faktisk bekymret for hans vegne. Et lavt suk forlod mine læber, mens jeg sad henne på et vindueskarm. Niall havde droppet at overnatte på et tilfældigt hotel og havde lånt en hytte – i mit navn. Jeg fandt det meget underligt, da det plejede at stå i hans navn, sådan havde det altid været, siden vores lille rejse begyndte.

Han havde heller ikke været udenfor, som han plejede at gøre, så det bekymrede mig også en del. Var han ved at blive syg eller hvad skete der med ham?

Jeg kunne ikke selv finde ud af svaret, da han ikke gav mig hjælp, men valgte bare at være som et indelukket mennesker, der lige havde fået noget seriøst af vide, som havde forskrækket en voldsomt.

Efter flere minutter sad jeg stadigvæk her og tænkte over, hvad der var galt med Niall. Jeg havde ikke opdaget ham, at han gik frem og tilbage, jeg kunne skam godt høre det, men jeg ignorerede lyden og bekymrede mig bare så meget om ham.

Jeg bed mig hårdt i læben, hvorefter endnu et hårdt suk forlod mine læber. Jeg var ved at blive skør over tomheden og stilheden, jeg kunne næsten lige så godt blive hjemme, end at være her, da det næsten ville være det samme.

Tungt rejste jeg mig op og gik ind til ham, jeg stod oppe, han sad nede. Jeg måtte lukke min mund op og spørge mere ind til det, men jeg var også træt af, at stemningen mellem os var så trykket og ikke til at holde ud.

”Niall. Spyt ud, hvad fuck sker der? Jeg får snart spat over stemningen, over hvordan du er.. Så please fortæl mig, hvad der er galt!” udbrød jeg frustreret, det var slet ikke meningen, at jeg skulle komme med en lille version af et udbrud. Jeg kunne mærke at tårerne var ved at komme frem, jeg havde været derinde i flere timer og spekuleret på, hvad der var galt med Niall, og nu kunne jeg simpelthen ikke klare følelsen mere.

Han vendte bare blikket mod mig, efterfulgt af et suk der forlod hans læber. Han lignede en person, som jeg ikke kunne genkende.

”Hvor er den Niall jeg elsker og holder af? Du er ikke den Niall, jeg kender.. Du er næsten som en fremmed person,” hviskede jeg næsten, idet jeg trådte et par skridt tilbage og skyndte mig hurtigt ind mod soveværelset. Jeg smed mig på sengen med et hulk. Jeg krummede mig lidt sammen og tog tæppet over min spinkle og umulige krop.

Døren var smækket i, men jeg kunne høre, at den åbnede sig og en velbekendt lyd dukkede op. Et suk. Et suk, der forlod Nialls læber, inden han satte sig på sengen, så den bevægede sig lidt. Jeg krummede mig endnu mere sammen, imens jeg fik tæppet mere om min krop. Jeg frøs lidt, så tæppet hjalp lidt med at give mig noget varme.

”Victoria, ikke luk mig ude,” mumlede han lavt.

Lukkede jeg ham ude? Det var næsten omvendt, han lukkede mig ude og forblev i sin egen lille boble, hvilket pissede mig utrolig meget af.

”Jeg har ikke lukket dig ude, den del har du selv sørget for!” svarede jeg grådkvalt, hvorefter endnu et hulk forlod mine læber. Jeg peb en smule og snøftede lidt. Lyden af at man snøftede lød klamt, men jeg tænkte ikke mere over det.

”Jeg har ikke lukket dig ude, jeg har bare.. Tænkt over et par små ting,” indrømmede han, jeg anede ikke om jeg burde stole på hans ord eller tude videre som en tudeprinsesse. Én ting var sikker: mine tårer faldt hele tiden ned og ramte det hvide pudebetræk.

Et par stærke arme kom om min krop, og han lagde jeg bagved mig. Vi lå i ske, og jeg nød det. Et suk forlod mine læber, mens jeg fjernede mine tårer, som bare dukkede op. En efter en røg ud fra min øjenkrog og gled langsomt ned ad kinden og forsvandt.

”Please, stol på det jeg siger, Vic. Jeg er ærlig overfor dig, jeg har svaret på dit spørgsmål,” bad han, idet han kort klemte mig blidt ind mod hans lune krop. Jeg udstødte en lille lyd, da Niall kort klemte mig ind til ham.

”Denne her by har allerede givet mig dårlige minder og dårligt humør,” snøftede jeg, hvilket gav mig en knude en maven.

”Undskyld, babe. Lad mig gøre det godt igen,” klukkede han, hvorefter hans læber ramte min nakke. Jeg lukkede kort mine øjne i, og følte at jeg burde stole på ham og lade ham gøre det godt igen, men på den anden side, så lå jeg her og græd på grund af ham.

”Jeg ved nu snart ikke,” hviskede jeg hæst, mens jeg pillede ved hjørnet af tæppet.

”Lad os hygge sammen og komme på bedre tanker, lød det ikke godt?” foreslog han, hvilket fik mig til at nikke lidt. Jeg kunne godt trænge til at komme på andre tanker. Bare tanken om, at jeg var ked af det lige nu dræbte mig langsomt indeni.

 

→ → →

 

Stemningen mellem Niall og jeg var blevet bedre, og vi sad inde i et lille køkken og var i gang med at spille 500, lige nu havde jeg flest point, men han var i gang med at indhente mig.

”Du kommer til at tabe,” grinede jeg, mens jeg var i gang med at blande vores kort sammen. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og betragtede ham, mens jeg var i gang med at få ordnet vores kort, så kunne jeg godt kigge på ham imens.

”Det sagde du også før, og hvem tabte? Det gjorde du,” påmindede han mig om. Jeg fnøs kort, mest for sjov.

Niall var ved at blive sig selv igen, og jeg kunne mærke, at Grimsby gav os begge to både dårligt og godt humør, den bragte dårlige minder op, som kunne ødelægge turen helt.

”Trænger du ikke til noget kaffe, Niall?” spurgte jeg, ingen af os havde hentet noget kaffe, som jeg ellers havde brugt tiden på at lave. Der var en kaffemaskine her og noget kaffepulver fra de tidligere personer, som havde lånt stedet her – heldigvis for os, så virkede pulveret endnu, og havde ikke overgået udløbsdatoen.

”Du vil bare have, at jeg henter noget kaffe til os, så du kan snyde i det her spil,” grinede han, jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg gav os begge to syv kort hver.

”Egentlig ikke, men din teori lød skam ikke værst,” smågrinede jeg, og derfra begyndte spillet for alvor af gå i gang – vores runde nummer otte.

”Min teori? Jeg ved bare, at du så vil snyde, hvis jeg smutter derhen og hælder noget kaffe op til os,” mumlede han, mens han så yderst koncentreret ud. Jeg fnes kort og tog et kort op, da det blev min tur.

Niall og jeg elskede at spille 500 sammen, når vi begge to havde energien til det og decideret også havde lyst til at tage en omgang 500.

”Du taber stort, jeg kan mærke det, smukke.”

x x x

Et nyt kapitel er ankommet! Anden sidste kapitel er kommet - det sidste kapitel kommer i næste uge.

Men hvad synes I om historien?

Jeg kan ikke fatte, at vi er snart ved historiens ende, øv øv.

Jeg har forresten begyndt på at lave covers igen, så I er mere end velkommen til at tjekke den ud!

Håber at I får en fantastisk søndag! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...