50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20627Visninger
AA

3. Kapitel 2 - "Hvad er vores første destination?"

STARS DANCE – SELENA GOMEZ

Wake up to your dreams, and watch them come true
I’ll make you whisper my name, and never leave the room.

Victorias synsvinkel

Jeg kunne stadigvæk ikke rigtig fatte, at jeg havde sagt ja til denne her interessante rejse. Siden jeg havde takket ja til det, så havde jeg ikke kunne sove, da jeg var så spændt på, hvordan det hele ville komme til at gå.

Selv mine veninder måtte lige få hele historien, at jeg skulle på en slags roadtrip sammen med Niall. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle på en roadtrip med ham.

En banken lød på døren, hvilket fik min opmærksomhed til at blive rettet hen mod døren, inden jeg fik lukket munden op og fået sagt noget.

”Hvad er det du skal i dag? Folk snakker løs om det,” sagde min bror midt i et spørgsmål. Jeg åbnede kort munden, men valgte at lukke den igen.

Skulle jeg mon fortælle ham, at jeg tog på en roadtrip med Niall? Og hvad nu hvis han valgte at sladre til mine forældre, så ville de begge to give mig en ordentlig omgang skæld ud, da de ikke mente, at vi havde økonomien til alt det her.

”Jeg ved, at hvis jeg fortæller dig det, så løber du direkte ned til mor eller far og sladrer. Jeg kender dig alt for godt, Dennis,” svarede jeg ud i et suk. Dennis så meget fornærmet ud over mine ord, hvorefter hans sagde en ”tsh”-lyd.

”Som om.. Jeg har aldrig sladret til mor eller far omkring dig,” protesterede han hurtigt med en peget finger op i luften. Det var så her, at jeg kunne grine over hans lille løgn.

”Du lyver. Du har sladret så mange gange, at jeg ikke stoler på dig mere,” gryntede jeg, idet jeg lagde mine arme over kors. Dennis lavede en grimasse, efterfulgt af et suk, der lød utrolig tungt og hårdt.

”Ja okay.. Men alle de gange var også nødvendig,” konkluderede han, mens han nikkede på hovedet.

”Du tager fejl – som du altid gør. Nå.. Smut ud af mit værelse, tak,” sagde jeg og pegede hen mod døren, som han smuttede ud af og direkte efterlod mig alene.

 

→ → →

 

Blidt tog jeg fat i håndklædet og fik den rundt om min nøgne krop. Badet havde virkelig hjulpet på mit humør.

Dennis havde valgt at fortælle vores forældre, at jeg havde en stor hemmelighed og så fyrede han også lige en løgn af sted, så jeg måtte forklare dem, at det var ikke noget stort og at den sidste del var en løgn.

Alt i alt endte det med at Dennis fik skideballe og jeg nød at se dem skælde ham ud. Det var et perfekt syn.

Hvem ville heller ikke kigge på sin bror, mens han ville få skideballe?

Hurtigt fik jeg tørt min krop og føntørret mit hår, fået tøj på og nu dovnede jeg den bare af i sengen, mens jeg nørdede Netflix på min computer. Jeg bed mig i underlæben og trykkede på filmen, der hed Love, Rosie. Jeg havde set den så mange gange, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at se den. Den var så romantisk og komisk på så mange måder.

Jeg puttede mig under min dyne, mens mit blik var limet fast mod skærmen. Et smil poppede frem på mine læber, da jeg så dem sammen.

Rosie og Alex passede utrolig godt sammen, de havde en god kemi og kommunikerede perfekt sammen – dog var det lidt trist, at de prøvede at overbevise sig selv, at de ikke var forelsket i hinanden. Men præcis det faktum at de teknisk set var forelsket i hinanden uden at de sådan vidste det.

Men hvis man kiggede godt og grundigt på alle signalerne, så kunne man jo let se, at de flirtede med hinanden – om de var gift eller ej, eller havde en kæreste. Alle de signaler og tegn, de var jo meant to be.

”Hvorfor fanden kan de ikke se, at de er begge to forelsket i hinanden?” udbrød jeg, mest til mig selv. Jeg snakkede ofte med mig selv, specielt når jeg havde brug for det. Jeg følte mig tit ensom og alene – men det mest underligste var, at Niall kontaktede mig næsten altid, når jeg var i det humør.

Niall var grunden til, at jeg var lykkelig – plus alle mine veninder og venner. Men ingen kunne slå Niall, han havde en slags effekt på mig, som jeg elskede.

 

→ → →

 

Det var blevet søndag og jeg havde fået pakket en del ned i min ret så lyserøde kuffert. Jeg var faktisk utrolig meget glad for, at Dennis skulle hjem til en ven og at begge mine forældre havde takket ja til at smutte på arbejde, så havde jeg en chance for at smutte.

Forsigtigt tog jeg fat i den og fik den langsomt ned ad trappen. Til tider hadede jeg trapperne på grund af bagage. Det var virkelig irriterende, at man skulle løfte dem og gå op eller ned ad trappen.

Jeg pustede kort ud og besluttede mig for at skrive et brev til mine forældre, bare så de ikke skulle blive bekymret for mig, også selvom de nok ville spamme mig med opkalds og beskeder. Men måske ikke nær så meget, som hvis jeg undlod at skrive brevet – så ville de nok melde mig savnet ved politiet.

Hej alle sammen..

Som I alle nok har opdaget, så er jeg ikke hjemme. Men bare rolig, jeg er i gode hænder. I behøver slet ikke at kontakte mig, og spørge om jeg er okay eller noget lignende, fordi det plejer I at gøre.

Normalt vil jeg nok sige det her til jer, men jeg kunne ikke. Jeg var for nervøs til at fortælle jer det. Håber, at I alle kan tilgive mig og lade mig få den mest fantastiske eventyr, jeg nogensinde har drømt om!

I skal ikke kontakte politiet eller kontakte venner, familie eller noget – fordi ingen ved noget om min beslutning. Jeg har valgt det, og det må I bare acceptere. Så please, stop med at ødelægge mine drømme og lade mig leve ind i dem. Det er det eneste, jeg har brug for.

Så stop med at kontakte mig, tak. Det gør mig utrolig meget glad, hvis I blot følger det jeg lige har siddet og skrevet til jer.

Hav nogle vidunderlige uger.

Hilsen Victoria.

Jeg lagde brevet på køkkenbordet, i en langsom bevægelse. Jeg sukkede kort, og bed mig i underlæben. Jeg tvivlede en del på, om de overhovedet ville kontakte mig – fordi det ville de nok gøre.

I en hurtig bevægelse tog jeg fat i et æble, som jeg kunne spise. Min mave rumlede og æblet så meget delikat ud. Lige der hvor jeg skulle til at tage et bid, lige der modtog jeg en besked.

Jeg er der om fem minutter. Be ready! – Niall.

Jeg nåede lige og lige at læse beskeden og fået taget et par bidder af æblet, hvorefter en bil dyttede udenfor. Jeg kunne genkende lyden, hvilket fik mig til at smile. Niall var ankommet.

Hastigt gik jeg hen mod skraldespanden og smed resten af æblet ud, og gik hen mod min kuffert og alt andet bagage. Inden jeg smuttede udenfor, så tjekkede jeg om jeg havde alle mine ting med.

Mobil – tjek.

Pung – tjek.

Kuffert – tjek.

Nøgler – tjek.

Hurtigt smuttede jeg udenfor sammen med min kuffert og andre diverse ting. Jeg gad ikke at have min jakke på, da vejret var perfekt til at rende rundt uden en simpel cowboy jakke. Jeg var allerede på vej ned mod ham. Mit smil voksede sig større og større, da Niall steg ud af bilen for at tage min kuffert og få den placeret i bagagerummet.

”Er du klar på vores eventyrlige rejse?” spurgte han med et bredt smil. Hans hår sad perfekt, og hans solbriller passede perfekt til hans hvide t-shirt og sorte sorte jeans med huller på begge sine knæ.

”Jeg er mere end klar, Niall. Jeg har ikke kunne sove i flere nætter,” smågrinede jeg, hvilket smittede let af på ham, da han selv begynde at grine lidt over min kommentar.

”Men hvor skal vi sove henne?” spurgte jeg ham om. Han kiggede på mig med et skævt smil, som om at han skjulte noget. Det kunne jeg bare mærke på ham.

”Lyder ordet meget bekendt? Ordet hotel? Har du nogensinde hørt ordet før?” drillede Niall, hvorefter han langsomt begyndte at grine, da jeg kort skubbede til ham, idet jeg skulede lige til ham.

”Hoteller lyder ikke særlig meget bekendt, nej. Hvad er et hotel?” klukkede jeg med et bredt smil. Jeg elskede vores flabede kommentarer, vores dumme spørgsmål – bare alt elskede jeg, så længe Niall var indblandet i det hele.

”Shh, ti stille og stig ind i bilen, inden nogen kommer,” sagde jeg lidt panisk. Jeg steg hurtigt ind i bilen og lukkede døren. Mit smil voksede sig lidt større, da jeg hørte, at min favoritsang blev spillet i radioen.

”Lyt en gang, din sang er i radioen,” mumlede Niall, idet han skruede lidt højere op for musikken. Han fik selen på og langsomt begyndte bilen trille af sted. Bilen kørte som en drøm.

Det var helt underligt, at vi forlod byen i et par uger, men jeg vidste godt, at vi begge to havde brug for at udforske United Kingdom noget mere.

”Hvad er vores første destination?”

x x x

Et lidt kedeligt kapitel, I'm so sorry!

Men hvad tror I deres første destination er? Kom med jeres svar og find ud af det i næste kapitel!

Jeg regner stærkt med, at der vil komme 1-2 kapitler ud om ugen, så jeg vil opdatere mig ret meget, mere end hvad jeg plejer.

Og endnu en ting: tusind tak for jeres likes og at I også følger denne her historie, ih tusind tak! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...