50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20601Visninger
AA

19. Kapitel 18 - "Niall, jeg har noget at fortælle dig."

REAL LOVE – JESS GLYNNE

Oh, you’ve got the feeling that I wanna feel
Oh, you’ve got the feeling that I know is real.

Victorias synsvinkel

Vi var ankommet hen til en ny destination, som jeg blev glad for, at Niall præcis havde valgt den by. Velkommen til byen Rotherham – en anderledes by med et anderledes navn.

Jeg stirrede ned i min scrapbog, som jeg havde lavet i løbet af vores lille tur. Jeg havde både gode og dårlige minder deri, da folk ikke skulle påstå og tro, at vores tur havde været fantastisk, hvis de så alle de ulemper, så ville de også forstå vores reaktioner på tingene.

Vinden tog blidt fat i mit hår, mens mit smil voksede sig større og større. Jeg befandt mig lige nu udenfor på vores fælles altan, som jeg nød at tilbringe min tid der. Mens Niall var skredet i bad, så var jeg i gang med at tape et par billeder i bogen og skrive et par få sætninger, som var passende til billedet.

”Vores tur er indtil videre noget af en rutsjebane tur,” mumlede jeg lavt for mig selv, da jeg skrev de sidste ord ned i bogen.

Det her var vores syvende destination og jeg nød at udforske de forskellige seværdigheder, som kunne give mig flere minder – med eller uden Niall.

Jeg lukkede kort mine øjne i, mens min hjerne begyndte at spole lidt tilbage til begyndelsen. Jeg havde været igennem en del, det havde vi begge faktisk. Vi havde besøgt de forskellige museer, været på forskellige klubber, kysset sammen, været i seng sammen, været ulykkelige sammen, ødelagt hinanden sammen – vores liv var ikke spor nemt lige nu. Til tider havde jeg lyst til at tage kontakt til Niall og fortælle ham, at alt er okay, men i virkeligheden var det slet ikke okay, at han var i seng med en anden en, når han fortalte mig, at jeg var den eneste han ville have. Bare tanken om det kunne få mig let til tåre.

Fuglene pippede udenfor og det gav sådan en dejlig harmoni i kroppen, at fuglene kunne lette min akavede og stille stemning op.

Terrassedøren gik op og en halv fugtig Niall dukkede frem. Jeg kunne ikke lade være med at kigge lidt tilbage og overbeglo hans overkrop, da han overkrop var bare mums. Jeg vendte hurtigt blikket væk, inden han ville opdage mit stirreri. Jeg bed mig svagt i underlæben, idet jeg smækkede bogen sammen inden han kunne se mine sætninger, jeg havde skrevet i bogen.

”Hey, fik du skrevet lidt mere i bogen?” lød hans spørgsmål, jeg kunne ane hans skæve smil poppede frem på hans perfekt formede læber. Jeg nikkede langsomt, mens mit blik var rettet mod udsigten, som forresten så fantastisk ud.

”Ja, det gjorde jeg,” svarede jeg lavt.

”Skal vi ikke undersøge byen noget mere for et par seværdigheder, vi kunne bruge til noget nyttigt?” mumlede han ud i et spørgsmål. Jeg rettede mit blik hen mod ham, og jeg kunne se, at han stirrede på mig med et varmt blik, som direkte gav mig lidt rosa farvet kinder.

”Hvis du finder en computer, så kan vi undersøge den,” smilede jeg, idet jeg lagde hovedet lidt på skrå. Bogen var stadigvæk fint placeret på mit skød, mens jeg bare kiggede på Niall.

”Javel, jeg henter en computer i vores tasker,” prustede han tungt, hvorefter han så var væk igen fra mit synsvinkel, men alligevel kunne jeg ikke stoppe med at glo lidt på ham. Hans krop var jo fantastisk, plus han var fantastisk i sengen. Bare tanken om, at jeg havde været i seng med min bedste ven sendte mig et par signaler i kroppen, som mindede en del om sommerfugle, der baskede med sine vinger. En dejlig følelse strømmen gennem min håbløse krop.

Kort tid efter dukkede Niall op igen, denne her gang havde han fået en t-shirt på, han lagde computeren på det fine glas havebord, der lå fint placeret foran mig. Jeg lagde bogen væk og åbnede for computeren, hvorefter jeg søgte på seværdigheder i Rotherham.

”Tager vi museet eller et par andre seværdigheder?”

 

→ → →

 

Niall og jeg sad henne ved en lækker café, men vi havde været henne ved Clitton Park, som nu var blevet til Rotherham Museum, museet så virkelig interessant ud, jeg var i hvert fald væk i skulpturerne – igen, som sidste gang. Jeg havde næsten altid været i nogle statuer.

”Vi burde være her noget oftere, de laver nogle fantastiske cookies,” sagde Niall med en cookies i munden. Så charmerende han var, siden han havde valgt at snakke med maden i munden.

”Hvad er der i vejen med vores egen delikate bager derhjemme?” smågrinede jeg, inden jeg tog en slurk af den gode kop kaffe. Niall insisterede på, at i dag skulle vi begge to drikke kaffe, hvilket jeg ikke klagede over, da han gav hele baduljen.

Vi var endt i caféen som hed The Corn Law Rhymer, vi havde begge to diskuteret om, at navnet virkede for underligt til denne her café.

”Intet, eller jo.. Den har ikke de her lækre småkager,” pointerede han med en peget finger, inden endnu en cookies røg ind i hans mund. Jeg rystede grinende på hovedet over ham.

”Hver café har sine egne delikatesser,” påmindede jeg ham om. Et grin forlod hans læber, mens han nikkede over mine ord. Jeg sad her og smilede over ham, over hvor heldig jeg var, at jeg havde ham som min bedste ven – også selvom jeg tit havde spekuleret på, om han overhovedet var klar til at udvikle det her til noget større.

Hver aften overvejede jeg tit at starte en samtale med ham, få snakket mine følelser ud, så han kunne mærke dem – og så ville jeg også høre, hvad han selv følte, om han overhovedet tænkte det samme, som jeg havde i tankerne.

”Du har ret, men stadigvæk,” grinede han, inden han drak lidt mere af sin sorte kaffe.

”Jeg har altid ret!” pointerede jeg med et bredt smil. Han træk på smilebåndet, mens et grin foldede sig ud af hans læber. Hans latter rungede i caféen og den hjalp med at skabe en perfekt atmosfære.

”Ikke altid,” protesterede han, men det fjernede skam ikke mit smil. Vi opførte os som to stædige personer, der snakkede om noget vi begge to elskede højt: caféer.

 

→ → →

 

Vi var endt udenfor, Niall havde insisteret igen, at vi skulle gå en lille tur i gågaden, da han mente, at udsmykningen så smuk ud, plus han blev ved med at give mig komplimenter, så mine kinder var næsten hele tiden røde. Man kunne næsten ikke se, om jeg rødmede eller om det var på grund af kulden udenfor.

Jeg afviste ham ikke, jeg nød at være ude og gå sammen med ham, det fik desuden også mine tanker til at få frit spil.

”Himlen er meget smuk,” sagde Niall lavmælt, inden han fik armen om min talje og fik mig trukket tættere ind mod hans behagelige krop. Han gav mig tryghed, bare ved at røre ved mig.

”Det er den faktisk, ja,” anerkendende jeg med et svagt smil, inden jeg tog en tår af den varme kako, Niall lige havde købt til mig, bare fordi jeg sagde, at jeg frøs en smule, så dukkede hans halv store prædiken om, at varm kakao og varm kaffe er med til at give varmen til kroppen – der fandtes altså også andre måder at få varmen på.

Et kys blev placeret i min hovedbund, hvilket fik mig til at trække på smilebåndet. Niall kunne få mig til at smile som en lalleglad person, der var blevet ramt af Amors pil. Hårdt ramt af pilen, der borede sig igennem min spinkle krop og prøvede at finde vejen til mit elskede hjerte – det lykkes for Amor, siden jeg var blevet forelsket i min bedste ven.

”Niall, jeg har noget at fortælle dig, jeg har holdt det inde i et par timer nu – faktisk dage, og nu kan jeg ikke holde det inde mere,” startede jeg ud med, idet jeg stoppede op og rettede mit blik hen mod ham. Han nikkede kort, men undlod at sige noget, så jeg bare kunne forsætte min sætning.

”Siden vores kys, faktisk alt, så er der sket et par forandringer, måske kan du se dem, måske kan du ikke, men du skal bare vide, at jeg kan virkelig godt lide dig, på kanten til at elske dig – jeg føler, at jeg ikke ser dig som en ven, men mere som en ven,” forsatte jeg, hans smil forsatte med at være neutralt, mens hans øjne skinnede og stirrede på mig.

”Jeg aner ikke helt, hvordan jeg har turde at fortælle dig det, men jeg ønsker heller ikke at ødelægge vores venskab på grund af mig,” hviskede jeg lavt. Bare tanken om at miste Niall som ven på grund af mig, skar mig direkte hårdt ind mod hjertet.

”Du aner ikke, hvor længe jeg har ventet på, at du åbnede dig op og fortalte dine følelser til mig,” sagde han med et smil, der voksede sig større og større, og endda smittede af på mig.

Han hev mig ind til sig, hvorefter vores læber var på kanten til at røre hinanden, men han sagde noget inden han forsatte sine handlinger.

”Jeg føler det samme for dig, Vic,” hviskede han lavt, hvorefter vores læber begyndte at kollidere sammen. Det var som om at tiden gik i stå, og det kun var Niall og jeg der stod her og kyssede med lukkede øjne, og nød vores øjeblik.

Sommerfuglene baskede hårdere og hårdere, og det samme gjorde mit hjerte også, da jeg lige havde fået konstateret, at Niall følte det samme for mig, som jeg det gjorde ved ham.

x x x 

Er jeg den eneste, som finder dette kapitel meget sødt? Det sidste.. Hvem shipper dem og hvad hedder de til sammen? (Niall og Victoria).

Hvis I ikke har lagt mærke til det, så er jeg begyndt på en ny historie. En Harry Styles fan fiction. Den er linket i kommentar-feltet - tjek den ud, hvis I har lyst! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...