50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20660Visninger
AA

12. Kapitel 11 - "Bedste venner sårer ikke hinanden."

CRAZY IN LOVE – BEYONCÉ KNOWLES

I look and stare so deep in your eyes
I touch on you more and more every time.

Victorias synsvinkel

Efter jeg var kommet tilbage til hotellet, så brød jeg fuldkommen sammen. Jeg havde aldrig følt sådan her før, godt nok havde mange været onde overfor mig, men alligevel havde jeg aldrig haft denne her følelse inde i min krop. Den var forfærdelig. Smerten kunne ikke engang beskrives med ord eller med kropssprog.

Jeg var puttet godt og grundigt under dynen og havde fået skiftet tøj til nattøj, fået fjernet min makeup, nu hvor jeg alligevel lignede en vaskebjørn, der lå på lur.

I de sidste par minutter havde jeg ignoreret Nialls beskeder og opkalds, jeg havde bare virkelig brug for fred og jeg havde slet ikke brug for at lytte til hans bekymrede stemme, det ville bare gøre alting meget værre.

Jeg havde tjekket hans beskeder, men jeg havde bare ikke svaret på dem. Det var utrolig hårdt ikke, at svare på hans mange beskeder, der hele tiden dukkede op på mobilen. Til sidst endte det med at jeg slukkede for min mobil for at få lidt fred og ro – og komme på andre tanker, græde mine følelser ud.

”Hvorfor græder jeg over Niall og Hasley?” hviskede jeg grådkvalt for mig selv. Jeg rynkede trist på panden og hulkede endnu mere bare ved tanken om, hvad de to kunne finde på. Ud fra hvad det lignede, så flirtede de to lige lidt for meget, det var i overkanten og det knuste mig langsomt.

Godt nok var jeg ikke sammen med Niall eller noget, men alligevel følte jeg, at jeg havde et par klemte følelser for ham, som åbenbart ikke kunne forsvinde efter vores one night stand.

Forsigtigt lukkede jeg mine øjne i og åbnede dem igen. Mit syn var fuldkommen sløret, og det var næsten lige før, at jeg kunne konstatere at jeg var blind af tårer. Jeg snøftede igen og derefter opstod der flere hulk ud af min mund.

Jeg havde holdt alt det inde i mig op til flere timer og til sidst, så kunne jeg ikke takle det mere. Jeg måtte bare tilbage til hotellet og kaste alle mine følelser ud, hvad jeg havde sat med.

Man kunne høre, at døren langsomt blev låst op og stemmer opstod. Heldigvis var hende Hasley tøsen der ikke mere, men kun Niall, som vidst snakkede i mobil telefon, efter hvad jeg kunne høre.

”Efter hvad jeg kan høre, så græder hun,” sagde Niall i mobilen. Han lød helt bekymret, men igen – det her var virkelig hans skyld.

”Nej, jeg ved ikke, hvorfor hun græder,” sukkede han, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Han vidste udmærket godt, hvorfor jeg lå her og græd som en lille pige, der lige havde fået stjålet sin slikkepind.

”Jamen. Ja.. Jeg går ind og snakker med hende,” mumlede han opgivende. Det var næsten som om, at han slet ikke ville snakke med mig, men blev direkte tvunget til det. Jeg bed mig hårdt i underlæben, og derefter begyndte jeg at græde igen.

Lige nu ville jeg ønske, at jeg var hjemme, hvor jeg havde min mors beskyttende arme omkring min spinkle krop, hvor hun trøstede mig og hviskede nogle beroligende ord ind i mit ene øre.

Niall lagde rør på, hvorefter sengen bevægede sig en smule. Forsigtigt rørte hans hånd mig på min ene skulder, og hurtigt fik jeg hans hånd væk. Jeg anede jo ikke, hvad Hasley og han havde lavet, imens jeg løb grædende tilbage til hotellet.

”Victoria,” sukkede han lavt. Igen lagde han hånden på min ene skulder og gav den et blidt klem. Jeg hulkede stadig, men jeg undlod at svare ham.

”Jeg.. Jeg.. Jeg tager toget hjem i morgen,” fik jeg fremstammet imellem alle mine hulk. Et suk forlod hans læber igen, hvilket fik mig til at krumme mig fuldkommen sammen, så jeg lå i en foster stilling.

”Please ikke tag hjem i morgen, vi har så mange byer at besøge endnu,” mumlede han, og prøvede desperat at lette stemningen op, men uheldigvis for ham, så virkede det ikke helt på mig.

”Jeg har ikke lyst til at være med mere på rejsen. Når du skal såre mig, så kan jeg ligeså godt smutte hjem, Niall. Og den beslutning er fast, mine forældre venter på mig ved tog stationen i morgen,” hulkede jeg.

”Og vi er hele tiden uvenner,” tilføjede jeg kort tid efter.

”Du må ikke tage hjem, turen er ikke spor sjov uden dig. Vi har været inde på museer, forskellige caféer, været i byen – og så kysset og knaldet,” et lille smil dukkede frem på mine læber, da han begyndte at remse op på alt det vi havde været igennem.

”Men skænderierne, Niall.. De trækker en del ned i karakter,” sukkede jeg, efterfulgt af et snøft.

”Jeg vil gøre alt, for at du bliver her, Vic. Jeg vil ikke miste dig som en ven, makker eller noget andet,” han stemme var ved at knække, hvilket smittede af på mig, da jeg var ved at græde igen.

”Det i aftes var jeres skyld, som om at det her var en konkurrence, hvem der kunne gøre hinanden mest jaloux – og Hasley er jo piv falsk,” stammede jeg, mens jeg pillede ved kanten af dynen.

”Som om at vi to var hinandens konkurrenter,” hviskede jeg lavt, hvorefter jeg fjernede mine tårer, men der blev ved med at dukke flere op.

”Vi er ikke hinandens konkurrenter, men vi er hinandens bedste venner,” mumlede han lavmælt. Han prøvede at vende min krop om, men jeg strittede ham imod.

”Bedste venner sårer ikke hinanden,” protesterede og pointerede jeg. Endnu et hulk forlod mine læber, da jeg følte, at mit venskab til Niall forsvandt langsomt ud mod havet. Som om at vores venskab var ved at dø.

”Hey, jeg vidste ikke, at middagen med Hasley ville såre dig,” sagde han hurtigt. Han lød oprigtig og meget bekymret.

Forsigtigt vendte jeg mig om, hvorefter jeg kunne kigge op på ham med helt røde øjne. Selv Nialls øjne var begyndt at blive lidt blanke, hvilket fik mine øjne til at gøre det samme. Vi var begge to på kanten til at græde – endda sammen.

”Du må ikke græde,” hviskede jeg hæst, mens jeg kiggede trist op på ham. Tit forstod jeg ikke konceptet med, at vi gjorde hinanden jaloux, men jeg kunne mærke, at vi begge to fortrød det – også selvom alting var et uheld.

”Men du græder, og det gør mig virkelig trist og meget bekymret for dig, da jeg ved, at du ikke er okay – og alt sammen er min skyld,” næsten hviskede han. Han kærtegnede kort min kind, hvilket fik mig til at lukke mine øjne i og bare nyde hans korte berøring.

”Det her er vores skyld, ved et uheld gjorde vi vidst hinanden jaloux,” klukkede jeg lidt grådkvalt. Niall nikkede lidt på hovedet, mens han kiggede trist ned på mig, da jeg lå nede og han sad oppe.

”Skal vi ikke bare ligge og i seng og prøve at komme over det her?” spurgte han mig forsigtigt. Jeg trak kort på mine skuldre, mens jeg stadigvæk kiggede op i hans blå øjne, der skinnede helt af vand. Dråberne var snart på vej ud af hans øjne.

”Jeg er bare ikke træt,” beklagede jeg mig, hvorefter jeg kiggede lidt ud til siden, bare for at kigge på noget andet, end at stirre på Niall og få ham til at græde – lidt ligesom at jeg var ved at græde igen.

”Vi kan da også bare knalde?” drillede han, idet han grinede en smule. Jeg stirrede lidt målløs på ham. Hurtigt rystede jeg på hovedet. Jeg var ikke engang i humør til noget sjov.

”Øh nej tak, der kan du bare bruge din eks, det er jo det hun er ude efter,” sagde jeg, som om at det var meget indlysende. Hasley havde flirtet en del med Niall hele aftenen, det var så meget indlysende, at selv små børn kunne se det.

”Vic,” sukkede han lavt, mens han kiggede ned på mig.

”Det er indlysende at se, selv små børn kan se det,” vrissede jeg lavt. Jeg hev lidt i min dyne og trak den lidt over hovedet. Jeg snøftede kort og lukkede mine øjne i for en stund.

”Ikke luk mig ude på den måde,” hviskede han trist. Han fik trukket dynen lidt længere ned, så vi igen stirrede på hinanden.

”Disse dage har fået mig til at indse, at jeg ikke vil have andre end dig,” sagde han ud i det blå, hvorefter hans hoved lænede sig længere ned mod mit. Forsigtigt lukkede jeg mine øjne i, og mærkede så at hans læber blev presset forsigtigt mod mine læber.

Et kys fyldt med savn og følelser.

x x x 

UNDSKYLD FOR DEN DÅRLIGE OPDATERING!!

Jeg undskylder så mange gange!! Det værste er, at alle mine kapitler er skrevet, så glemmer jeg at opdatere mig, typisk mig. MEN som undskyld, har I fået 2 kapitler i dag. Og fra nu af vil jeg opdatere mig op til 1-3 gange om ugen.

Hvad synes I ellers om historien? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...