50 Streets | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2015
  • Opdateret: 24 apr. 2016
  • Status: Færdig
» Jeg har fået den skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting? « Niall Horan får den helt skøre idé om, at han vil tage sin bedste veninde med ud og køre rundt i Storbritannien. Det han ikke ved er, at rejsen tilbyder dem begge to en rejse fyldt med drama, kærlighed og et venskab, der bliver stærkere for hver dag, der går. Hvor slutter deres destination henne og hvordan ender den?

46Likes
65Kommentarer
20577Visninger
AA

2. Kapitel 1 - "Pak dine ting, vi rejser på søndag."

INFINITY – ONE DIRECTION

It’s like I’m frozen, but the world still turns
Stuck in motion, and the wheels keep spinning ’round.

Nialls synsvinkel

Solen skinnede, fuglene pippede, skyerne var klare og bevægede sig fremad. Alting betød jo kun, at dagen her ville blive perfekt – det håbede jeg da, at den blev.

Her stod jeg inde på mit eget værelse med en kuffert ved min side, jeg bed mig nervøst i underlæben. Nervøst for at spørge min bedste veninde, Victoria, om hun ville prøve noget nyt, noget eventyrligt – noget anderledes, som ingen af os havde turde at gøre.

Måske lød det lidt latterligt eller plat, men jeg havde hele tiden på fornemmelsen, at hun ville afvise mig og direkte smutte hjem igen. Jeg havde aftalt med hende, at vi skulle mødes ved vores yndlings café. Selv jeg kunne læse, at Victoria lød meget bekymret over min korte besked.

Jeg kiggede hen mod min seng, hvor jeg fandt kortet over nogle byer, som vi begge to havde drømt om at besøge – og nu havde vi chancen for at opleve dem sammen. Derfor håbede jeg inderligt på, at hun ville takke ja til tilbuddet, pakke sine ting og tage med mig på en rejse. En rejse hun aldrig ville glemme.

Hurtigt smuttede jeg nedenunder og fik øje på min mor, der bare sendte mig et kærligt smil, selv hendes blik så meget kærligt ud.

”Mor, jeg tror, at jeg smutter ned til caféen nu. Victoria venter sikkert på mig lige nu,” fortalte jeg hende, idet jeg hurtigt fik mine sko på og fik fat i en læderjakke. Der gik ikke særlig lang tid, så var jeg smuttet udenfor og var på vej hen mod min bil.

Vejen gik hen mod E. Pellicci i min lækre Range Rover bil, som jeg udmærket godt vidste, at hun elskede.

 

→ → →

 

Turen derhen gik ikke som jeg havde forventet, jeg havde virkelig ikke troet, at der ville være trafik lige i dag, det resulterede også i, at jeg kom lidt for sent til at dukke op. Alle de stop steder, gjorde at jeg kunne kontakte hende og fortælle hende, at jeg var lidt forsinket.

Alt i alt ankom jeg næsten tredive minutter for sent, og allerede nu følte jeg mig en smule presset.

Hurtigt smuttede jeg hen mod E. Pellicci som var vores favorit café. Stemningen var altid afslappende, og man modtog en virkelig god service – kort sagt: siden vi hele tiden modtog god service, så var vi også blevet nogle faste kunder der.

”Niall?” stemmen var ikke til at tage fejl af. Stemmen tilhørte ingen anden end Victoria. Et smil bredte sig på mine læber, mens jeg gik hen mod hende. Hun spredte sine arme og gav mig verdens bedste knus. Jeg var altid sådan en kramme bamse, hun kunne udnytte. Vi begge to elskede at kramme.

”Hey Vic,” hilste jeg med et bredt smil. Vi trak os fra hinanden og satte os ned.

”Undskyld forsinkelsen,” tilføjede jeg kort tid efter den lille stille stemning, der opstod mellem os. Man kunne kun høre kunderne plapre løs om alt og intet.

”Det er okay, det kan ske,” smilede hun, idet hun hev fat i et menukort. Jeg kunne mærke at mine hænder føles en anelse svedige, og nervøsiteten dukkede op igen. Jeg var nervøs over, hvordan hun ville reagere.

Jeg var endda hamrende nervøs inde i bilen, så meget at jeg var på kanten til at vende om og køre hjem, men nu måtte jeg tage chancen og springe ud i det.

”Er du helt okay, Nialler? Du virker helt nervøs og lidt fraværende,” hendes stemme lød meget bekymret. Jeg nikkede kort på hovedet, hvorefter jeg prøvede at sende hende et oprigtigt smil, men det var lidt svært, når jeg var nervøs.

”Jeg er helt okay. Bare rolig, Vic. Du behøver slet ikke, at bekymre dig om mig,” svarede jeg. Ærlig talt, så følte jeg mig som en virkelig dårlig løgner. At lyve var ikke noget det, jeg kunne lide at gøre – og slet ikke overfor Victoria, men et par gange måtte jeg tage den dårlige del, og smække hende en lille, fed løgn.

”Musikken er meget beroligende i dag,” sagde jeg, i håb om at vi kunne skifte emne på en underlig måde. Hun stirrede lidt mistroisk på mig, idet hun langsomt nikkede på hovedet. Hun lignede ærlig talt en person, som ikke troede på mine ord.

”Den er normal, vi lytter næsten altid til den sang her i caféen. Vi lytter altid til Drive af Oh Wonder,” påmindede hun mig om. Jeg grinede lettere akavet, idet jeg kløede mig en smule i nakken.

Hvorfor havde jeg ikke nosser til at spørge hende?

”Nå ja, men jeg lægger normalt ikke mærke til, hvad vi lytter til af sange her,” mumlede jeg lavmælt, mens mit blik prøvede at fange hendes øjne. Hendes blik var vendt ned mod menukortet.

”Det gør du faktisk næsten aldrig, nu hvor jeg tænker over det,” fnes hun, hvorefter hun vendte blikket op mod mig. Mit smil blev lidt større og mere skæv i det. Et skævt smil, som passede perfekt til sammenhængen i det her.

”Hvad skal du have af drikke? Jeg giver,” spurgte jeg med et smil, mens jeg prøvede desperat at virke normal, også selvom min adrenalin gik lidt for meget amok lige nu. Jeg bad virkelig meget til Gud om, at Victoria ikke kunne se det – eller gennemskue mig.

”Giver du ligefrem? Niall.. Jeg har penge nok, jeg kan godt betale for mig selv,” protesterede hun. Hun var altid så stædig, faktisk så brød hun sig faktisk ikke om det faktum, at folk af og til betalte for alt. Den tanke kunne hun slet ikke lide.

”Luk munden og please lad mig betale,” sukkede jeg, idet jeg kiggede lidt på hende og lidt på indretningen indenfor. Caféen skiftede ofte møbler herinde, hvilket jeg fandt lidt irriterende, da jeg godt kunne lide deres klassiske møbler.

”Fint,” klukkede hun i en opgivende toneleje. Jeg begyndte at smile over min lille sejr over vores lille diskussion omkring betaling.

”Perfekt!”

 

→ → →

 

Vi havde nu drukket næsten to kopper kaffe, eller det ville sige, at hun drak kakao og jeg drak nybrygget kaffe.

Atmosfæren var glimrende herinde, man følte sig virkelig velkommen – og jeg elskede specielt varmen de havde. Det var med til at give den perfekte atmosfære. I mellem tiden havde jeg snakket frem og tilbage med Victoria om alt og intet.

Hun var desuden én af de personer, som jeg kunne snakke med, omkring alt, uden at jeg ville blive dømt for livet.

”Skal du have mere kage? Fordi så bestiller jeg noget mere,” sagde jeg, mens jeg prøvede at trække tiden ud. Jeg vidste godt, at det var en virkelig dum idé at trække tiden ud, men jeg var så hamrende nervøs.

Jeg vidste udmærket godt, at vi begge to ønskede os at rejse ud i verdenen og opleve ting, vi ikke havde oplevet før her i England. Der var så mange ting, vi begge to var gået glip af og nu havde vi chancen for at rejse sammen i min bil.

”Mere kage? Du frister mig så meget, men jeg må nødt til at takke nej,” smågrinede hun med hovedet let på skrå. Hendes stemme var som musik i mine ører, jeg nød hendes selskab.

”Okay godt, jeg har forresten noget jeg vil fortælle dig – og jeg håber at denne her samtale ender godt,” startede jeg ud med, mens mit hjerte begyndte at hamre hårdt imod mit bryst. Hendes bekymrede blik dukkede op igen, og det fik mig til at synke en klump ned.

Det var nu eller aldrig, Niall Horan.

Af og til forstod jeg ikke altid, hvorfor jeg snakkede med mig selv inde i mit hoved. Måske var det bare en underlig vane alle mennesker havde?

”At du holder dig tavs gør mig virkelig bekymret, Niall. Er der noget galt?” spurgte hun med et bekymret blik i hendes smukke blå øjne. Jeg sank kort en klump ned og kiggede kort ned, men så op mod hende igen.

”Jeg har fået denne her skøre idé, som jeg gerne vil dele med dig! Jeg accepterer selvfølgelig, hvis du ikke har lyst til at tage med mig på den vidunderlige og eventyrlige rejse. Men skal vi ikke køre land og riget rundt og opleve nogle spændende ting?” spurgte jeg, mens min stemme var på kanten til at knække midt i sætningerne.

Aldrig havde jeg været så nervøs for at spørge hende om det, og aldrig havde jeg set hendes blik blive så meget forvirret og fortvivlet. Hendes blik gjorde mig en anelse nervøs. Jeg var bange for, at hun ville takke nej til tilbuddet.

”Rejse rundt i verdenen, siger du?” gentog hun, idet hun rørte lidt rundt i sin kakao med sin sølv ske. Jeg nikkede svagt, mens jeg kiggede på hende. Mit blik var fyldt med håb. Jeg håbede virkelig, at hun ville tage med mig på denne her rejse.

”Altså hvis du ikke vil, så er det også helt okay.. Jeg vil jo ikke tvinge dig til noget, Victoria,” mumlede jeg lavt. Jeg vendte blikket ned mod min lune kaffe, hvor dampen var langsomt ved at forsvinde. Et suk forlod mine læber og allerede nu kunne jeg mærke, at hun ville afvise mit lille tilbud.

”50 byer.. Hvis vi når at besøge de byer,” tilføjede jeg. Jeg tog fat i koppen og tog en slurk af den lune kaffe, som overhovedet ikke smagte særlig godt mere. Kaffe som var lune var ikke lige noget for mig, men min mund var blevet så tør, at jeg måtte drikke lidt kaffe.

”50 byer her i United Kingdom lyder perfekt, Niall! Men hvad med vores arbejde? Skal vi bare holde en ferie eller sige op eller hvordan lyder sin plan helt konkret?” spurgte hun, hvilket gav mig en stor lettelse i kroppen, lige indtil hun nævnte det med vores arbejde.

”Øh.. Vel ferie i et par uger?” svarede jeg lidt uklart, mens jeg kiggede på hende.

”Okay.. Hvornår skal vi så af sted?” igen spurgte hun, hvilket fik mig til at smile.

Jeg kunne ærlig talt ikke fatte, at hun havde takket ja til at være til at rejse sammen med mig. Jeg kunne mærke, at denne her tur ville give os en masse gode minder for livet. Alting var perfekt, og jeg kunne ikke ønske, at jeg spurgte hende på en anden måde.

”Pak dine ting, vi rejser på søndag,” sagde jeg, hvorefter jeg drak det sidste af min kaffe.

x x x

Det her er så første kapitel af 50 Streets! Måske kan kapitlerne virke kedelige, men historien skal også først i gang. Denne her historie er jo fyldt med drama og kærlighed.

Men hvad synes I allerede om min historie indtil videre? Og hvad synes I om Victoria og Niall?

Smid endelig en kommentar eller et like! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...