Dysphoria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Bidrag til konkurrencen "My transgeneration" - valgmulighed 1

4Likes
4Kommentarer
535Visninger
AA

1. Sene nætter

"Hvordan kan det være mig?"

Jeg kigger endeløst i spejlet i stilhed, rander under øjnene, mundvigen vender forkert og det hele er bare forkert, jeg er forkert, der er noget galt. Jeg mener, det er mig i spejlet, men så alligevel slet ikke, på nogen måde overhovedet, lang fra, helt forkert, det er helt forkert, jeg slår hånden hårdt op på brystet og sætter neglene i. Det føltes forfærdeligt at mærke alt det fedt, jeg væmmes ved mig selv og strammer grebet og mærker smerten fra neglene og følelsen. Jeg kan ikke styre det, bider tænderne sammen, stirrer skarpt, mens det bliver sløret af en tåre, noget så pinligt som en tårer, rigtige mænd græder ikke. Jeg lader hånden kradse sig langs brystet, efterladt af lyserøde streger skråt ned, lyserød er en pigefarve og jeg er ikke en pige. Jeg snøfter højt og tørrer en tårene væk, lysten til at råbe og skrige, skaber sig inde i mig, stilheden er forfærdelig, kaos, råden og jeg kan ikke klare det. De triller og triller, jeg snøfter og snøfter, skaber mig voldsomt, i raseri, bliver forpustet, men jeg stopper ikke, det bliver værre og jeg slår ud til alle sider, hopper og skærer ansigter, spyt samler sig i mundvigen, med snot lige på grænsen ved næseboerne, tårerne vælter ud og alligevel lydløst, stopper jeg op. Synet af mig selv, i spejlet, i bar over krop og jeg lægger mærke til mit bryst, ar og skrammer, som altid, fem små sår, med lyserøde streger, jeg ser op på mit ansigt, røde øjne, våde kinder, lidt snot og hår til alle sider.

 

Hvorfor kan jeg ikke være som de andre, en af drengene, ham den søde, pigerne går og fantasere om. Hvorfor? Jeg har har kort hår, går i drengetøj og styrke træner, jeg er dreng, fat det! Jeg tager vredt den sammenrullet sok, stopper den ned i mine underbukser, maser sports-bh'en ned over mine bryster og tager en til endnu mindre på, samler hættetrøjen op, får den på og trækker hængerøvs bukserne op og stikker fingerne ned i hårvoksen, kører det gennem håret. Jeg smiler selv sikkert, løfter det ene øjenbryn og kigger op. Jeg tager mig til skridtet, retter det lidt til, træder lidt tilbage, for at få et større billed af mig selv, jeg fjoller lidt rundt, posere, studere mit ansigt og genkender mig selv igen. Det er rart, men så alligevel er jeg så træt, jeg kun lige når at nyde det til at jeg lader det forsvinde igen og lister mig ind i seng, tiden er forsvundet igen og nu er den væk, men kun for et øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...