Dysphoria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 okt. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Bidrag til konkurrencen "My transgeneration" - valgmulighed 1

4Likes
4Kommentarer
552Visninger
AA

3. Det er en gave

Okay, jeg kan i det mindste bare prøve for en gangs skyld. Jeg går i retning mod pige afdelingen og ser rundt omkring, veninder, mor og datter der står rundt og kigge mellem bøjlerne, med t-shirts og kjoler, jeg lader blikket kigge rundt og ser nogle hættetrøjer, de ser okay ud, jeg går hen og står med blikket på en sort hættetrøje, det underligt som folk altid står og mærker på tøjet, undersøger det, vender og drejer det, ser det fra alle vinkler, for bare at går videre igen og jeg gør det samme, går videre, hen mod drenge afdelingen, med hængerøvs bukser, skjorter, hættetrøjer og caps. Som jeg nærmer mig bøjlerne med trøjer, mærker jeg begejstring og glæde. Jeg kigger på det hele, ser nøje på mønstrene og på stoffet, mærker på det hele og finder en skjorte og en t-shirt, de er vildt fede og jeg glæder mig allerede til at gå med dem, måske skal jeg finde et par sko til eller en cap. Idet omverden forsvandt og jeg levede mig ind i min egen verden, gik jeg hen til kassen for at falde tilbage, tilbage til tøjbutikken og i kø. 

Der stød tre personer, en pige, med en masse tøj som hun lige skulle have byttet til dit og dat og bagved to drenge, med en t-shirt hver. Som damen, ved kassen bippede og bippede, byttede hende pigens varer og drengene endelig fik købt deres t-shirts, så jeg damen ved kassen stå med et smil og jeg lagde tøjet  på disken og sagde ud i det blå det er en gave, hun nikkede med et smil og pakkede det ind, jeg betalte, fik posen og gik, jeg sagde ikke en gang i lige måde, efter hun sagde ha en god dag. Jeg gik bare, stille og fuld af skam, hun kunne da være ligeglad om jeg købte drenge eller pige tøj, så hvorfor skulle jeg dække over det, jeg sagde det ligesom bare, ud af intet, det var dumt. Jeg kunne jo sige det var en gave til mig selv, men det er jo ligemeget, det er bare dumme undskyldninger og jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...