Væddeløbene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Igang
Jennifer på tretten år rider ponytrav eller monté for at være helt præcis! Hun har hendes egen pony kaldet Balthazar. Men en dag bliver Balthazar syg og de vigtige travstævner venter lige om hjørnet. Hvad vil hun gøre uden hendes dejlige pony og vil hun overhovedet have lyst til nogensinde at ride igen, mon Hans fra tavbanen kan hjælpe hende? Og vil jack nogenside opdage hendes interesse? Og hvad sker der når der kommer nye tvillinger i klassen? Find ud af det ved af læse!

2Likes
4Kommentarer
391Visninger
AA

2. Den frygtelige nat

Jeg vågner ved at mor kommer stormende ind “Kom ud i stalden nu skat, nu!” Udbryder hun og så er hun væk. Jeg sætter mig op i sengen. Da jeg hører en skinger vrinsken er jeg hurtigt på fødderne jeg løber ud af døren og videre ned på det hårde grus. Min fødder gør vildt ondt, men jeg løber videre “Balthazar!” råber jeg. Da jeg kommer ind i stalden ligger Balthazar blandt høet mens dyrlægen sidder ved siden af ham. Jeg stormer hen mod ham men Far holder mig tilbage “Dyrlægen har brug for ro.” er det eneste han siger. Jeg sidder ude på stenene og græder mine tåre smager mærkeligt og det eneste jeg tør tænke på er at det forhåbentligt “bare” er kolik. Men hvorfor må jeg ikke være ved ham jeg forstår det ikke. Mens jeg sidder og græder, tegner Balthazar for mig. “Hej.” siger mor der med et sæt hurtigt får min opmærksomhed. “Hvad sker der?” spørger jeg urolig. “Balthazar har fået tarmslyng.” konstatere mor. Jeg græder mor aer mit hår og tørrer mine tåre væk. “Må jeg i det mindste sige farvel?” spørger jeg urolig. “Ja, selvfølgelig han ligger i halmen lægen er nok ved at give ham noget bedøvelsesmiddel” svare mor. Jeg flytter min hånd væk fra mor og træder ind i stalden. Balthazar ligger i hans elskede boks, med hans ynglings dækken lagt godt over sig, og hans grime ligger ovenpå. Jeg niver mig selv i armen jeg vil ikke græde men det virker ikke. Inden længe stortuder jeg så meget at dyrlægen bliver nød til at  gå inden hun får hovedpine. Da jeg endelig går i seng ligger jeg bare, og kigger da vækkeuret ringer har jeg ikke sovet et minut, det eneste jeg har lavet er at tænke på Balthazar og stjålet noget slik fra køkkenbordet. Da far kommer ind for at vække mig kan han se på mig jeg er udmattet og han kan nok også se på mig jeg bestemt ikke har lyst til at tage i skole. Han bakker bare ud, slukker lyset og lukker døren. Jeg lukker øjnene et øjeblik. Og da jeg åbner dem igen er  jeg vist faldet i søvn. Hele huset dufter af en af de få ting min far kan finde ud af at lave nemlig chokoladekage. Han ved det er min livret og jeg altid kan spise et stykke. Inden længe kommer far op med to tallerkner is og kage. Og så sidder vi bare der og griner og smiler og det hele føles så dejligt, altså lige indtil at far går ned for at vaske op og jeg kommer til at kigge op på et billed af mig og Balthazar. Det er fra dengang jeg lige havde fået ham. Jeg smiler til kameraet og mit blonde hår med de pindespidser hænger hele vejen ned til min talje. Balthazar ryster på hovedet og gør billedet rigtig sløret. Tænk dengang var jeg kun ni år gammel. Jeg kunne jo knap nok lægge et gangestykke sammen. Jeg forstår slet ikke de gav mig lov dengang, min helt egen hest! Mens jeg spiser resten af min kage og is, kigger jeg lidt rundt på Facebook. Det er ikke det mest spændende, Jack holder fest og Amalie samler hendes slæng til en eller anden tøsetur i centeret. Jeg slukker min mobil og kort efter får jeg en besked fra Klara “Vær glad for du ikke var her i dag, vi skulle dissekere en frø! Ad! Siger det bare. Men ihvertfald, der kommer også en ny pige øhm… hvad var det nu hun hed øhhh….. Sara ja Sara et eller andet :)”  skriver hun. På en måde har jeg lyst til at fortælle alt om løbet, alt om Balthazar. Men på den anden side hun ved ikke engang hvad forskellen på en blis og en stjerne så hun forstår det nok ikke. De eneste sports hun forstår er noget med en bold, Vollyball, fodbold, håndbold, Tennis alt der har noget med bolde at gøre. Jeg svare hende bare med et “Fedt!” Derefter begynder hun at skrive….. “Det var vist noget men hun havde en eller anden “Travlony” eller sådan noget forstod det ikke rigtig!” Skriver hun. OMG vildt! Det kunne være så dejligt ikke at være den eneste hesteinteresserede. Jeg lægger mig igen til at sove det føltes dejligt at ligge under min varme dyne, og mærke det bløde stof fra min pude ramme min hud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...